|
Den lille KIA Picanto er fortsat den efter vores
opfattelse bedst kørende minibil. Det er ikke
mærkeligt, for stort set hver gang en bilfabrik
sender en helt ny minibil på markedet, bliver den
bedre end alle de andre. Og det er ret beskedent,
hvad der er kommet af helt nye såkaldte A-segment
biler i det sidste års tid. I vores optik ingen,
ikke hvad bilens køreegenskaber angår, i hvert fald.
Vi har ved et par lejligheder tidligere prøvekørt
den lille KIA. De funktionelle og praktiske detaljer
kan læses i den forbindelse, de skal ikke gentages
her. Men den nu prøvekørte version skille sig ud på
to væsentlige punkter: Motor og udstyr.
Større motor – flere kræfter
Ude i maskinrummet på 1,2 X-Line udgaven ligger
nemlig en 4-cylindret 84 hestes benzinmotor. Den er
foreløbig den kraftigste af de to motorvarianter,
man kan få Picanto leveret med. Det trækker lidt ud
med den kraftigere 100-hestes turbomotor, simpelthen
fordi prisen på det danske marked formentlig ville
ende op med at blive så høj, at kunderne måtte
forventes at fravælge den af prismæssige årsager.
Småbilerne lukrerede jo ikke på afgiftsnedsættelsen
sidst i 2017.
100 hestekræfter ville givetvis også klæde Picanto,
for dens køreevner, altså vejgreb og vejbeliggenhed
er så gode, at 100 hestekræfter bestemt ikke ville
være for meget. Men de 84 heste fra 1,2 liters
motoren er nu heller ikke dårlige.
Vibrations- og lydsvag
Man skal dog være indstillet på, at maskineriet ikke
er forsynet med turbolader og derfor får man ikke
det berømte turbo-spark bagi, når turboladeren
kommer op i omdrejninger. Her har man en lineær
acceleration, som betyder, at man når de 100 km/t på
12 sekunder (i stedet for 14,3 i den lille 67-hestes
udgave). Og nok så væsentligt: I praksis er det
meget lettere at komme i nærheden af det officielle
NEDC forbrugstal (den hidtidige målemetode) på 22,2
km/l. Det bliver interessant at se, hvad WLTP tallet
(den nye målemetode) ender op med at blive.
Væsentlig er det også, at 1,2 liters motoren er
4-cylindret. For nok så fine, de 3-cylindrede
motorer end måtte være, er vibrationsniveauer og
støjbilledet anderledes med 4 cylindre. I Picanto
tilfældet vibrerer 1,2 liters motoren mindre og den
støjer også lidt mindre.
X-Line: Mere end kosmetik
X-Line udstyret klæder også Picanto. Ikke bare fordi
det indeholder en række kosmetiske opgraderinger,
men også fordi det inkluderer 195 mm brede dæk på
16” alufælge, som ikke gør bilen ukomfortabel. Det
skyldes i al sin enkelhed den gode affjedring, som
både kan fornemmes i videoen her på siden og også i
den, vi optog i forbindelse med de første
internationale prøvekørsler.
Standard hjulmontering på en Picanto er 14” fælge og
2 cm smallere dæk. Det gør en mærkbar forskel, at få
de bredere hjul på. Og igen: Det kan den lille,
korte bil håndtere, fordi den kører så godt.
Lang udstyrsliste
Der følger i det hele taget en lang udstyrsliste med
betegnelsen X-Line. El-indklappelige sidespejle,
klimaanlæg, p-sensorer bag, et D-formet læderrat,
som gør indstigning lettere, varme i rattet,
bluetooth, el-sidespejle, el-ruder både for og bag,
fjernbetjent centrallås, automatisk nødbremse og
meget andet.
Den prøvekørte bil var yderligere udrustet med en 7”
berøringsskærm med bakkamera til ekstra 12.000
kroner. Lækkert og i overensstemmelse med det
uomtvistelige faktum, at X-Line er topudstyret i
Picanto serien på det danske marked. Og købsprisen?
Nå, ja, 153.000 kroner er OK, men heller ikke mere
end det. På den anden side inkluderer prisen også 7
års garanti.
 |
Biltest:
KIA Picanto 1,2 X-Line
