|
Det er måske en smule ”overkill” at hæfte en
GT-betegnelse på en bil med blot 67 hestekræfter til
rådighed, når det går hårdt for sig. Men i tilfældet
KIA Picanto GT-Line er de tilladeligt, for sport er
mere end hestekræfter. Køreegenskaber er en anden
vigtig ingrediens, og de er fremragende i den
kompakte KIA.
Det opdagede vi allerede i forbindelse med de første
internationale prøvekørsler af den nye Picanto for
et års tid siden. Usædvanligt fra redaktørens
tastatur blev den nye bil dengang udnævnt til
”verdens bedst kørende minibil”, for med respekt for
bilisters forskellighed er det ikke fair, at tale om
bedst og dårligst. Ikke desto mindre skete det,
fordi den kører bare så godt.
Fortsat på toppen
Og det gør den stadig - derfor forlænger vi
vurderingen af dens køreegenskaber: KIA Picanto er
fortsat den bedst kørende bil i det såkaldte
A-segment, altså biler, der i Picanto tilfælde blot
er 3,6 meter lange. Allerede dengang beskrev vi
hvorfor, så det skal vi ikke gøre et stort nummer ud
af hér. Blot fastslå, at når man så strammer
undervognen op og sætter bredere lavprofildæk på
større fælge, bliver køreegenskaberne endnu bedre.
Måske ikke mere komfortable, men i hvert fald bedre.
De sidste har også en betydning for noget så ikke
sports-relateret som sidevindsfølsomhed. Det er
egentlig ikke mærkeligt, for som regel vil bredere
dæk og en strammere affjedring have positiv effekt
på sidevindsfølsomheden, og det gælder altså også
Picanto. Men vi skal skynde os at tilføje, at den
almindelige Picanto ikke er udpræget
sidevindsfølsom, GT-Line er blot endnu bedre.
Glimrende benzinøkonomi
I maskinrummet på den prøvekørte bil lå den beskedne
1-liters benzinmotor uden turbolader. Den yder altså
kun op til de nævnte 67 hestekræfter og
fartpræstationerne er ikke overvældende. 0-100 km/t
på 14,3 sekunder og 161 km/t på toppen. Indrømmet,
naturligvis ville flere kræfter ikke være at
foragte, men på den anden side: Man kan køre 25,6
km/l (i praksis temmelig tæt derpå, bl.a. fordi den
ikke har turbolader) og det gør måske, at man har
råd til at tage et smut ned på en tysk autobahn, for
dér, om end med en vis tålmodighed at kunne nå de
161 km/t.
Picanto’ens udfordring er nemlig snarere dens pris.
For selvom den har så god en benzinøkonomi, selvom
den har et righoldigt sikkerhedsudstyr, inklusive
automatisk nødbremse (som fungerer helt op til de
180 km/t, som den kun vil kunne nå ned ad de lange
autobahn bakker syd for Kassel), så koster den
145.435 kroner – dog inklusive leveringsomkostninger
(som iflg. lovgivningen nu skal være inkluderet på
bilimportørernes og –forhandlernes prislister).
Den billigste Picanto koster 106.162 kroner, med
samme motor, noget mindre udstyr og kun 4
siddepladser, hvor Picanto GT-Line har siddeplads
til fem.
Vægt på køreegenskaberne
Tilbage til køregenskaberne, for i Picanto GT-Line
får netop køreegenskaberne naturligt en større vægt
end fartpræstationerne. Fjedrene er strammere,
hjulene er 16” alufælge med 195/45-16 dæk på og den
pakke giver endnu mere præcise styreegenskaber end
basisudgaverne kan præstere.
Dvs. sportyness bliver især styrepræcision og
vejbeliggenhed. Følingen med vejen er bedre og
bilens balance er det også. I videoen her på siden
kan man fx opleve passagen af lidt løst grus på den
ujævne asfalt, bilen mister det solide vejgreb for
et kort øjeblik, men er omgående på sporet igen. Den
er ikke sådan lige uden videre at tabe, og har man
opbygget farten, kan man komme ret hurtigt gennem
kurverne.
Masser af udstyr
Men GT-Line er naturligvis også udstyr. Udover
dobbelte udstødningsrør til den 3-cylindrede maskine
(!), handler det meget om kosmetik. Men det er
utrolig velvalgt og giver virkelig et fedt udseende.
Sort kunstlæder med røde syninger, D-formet læderrat
med røde syninger, sædevarme, ratvarme, klimaanlæg,
p-sensorer bag (udmærket, for så godt er udsynet
bagud heller ikke) – og med 4 højtalere, bluetooth
osv. er man ganske godt klædt på til køreturen.
 |
Biltest:
KIA Picanto 1,0 GT-Line
