- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på billederne og se dem større


Biltest: Ford EcoSport ST

-Line 1,0 EcoBoost 140

Forvandlingsproces…


Af Søren Clauding – august 2018

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi har tidligere prøvekørt Ford EcoSport i Titanium-versionen. Men med ST-Line setup sker der en forvandling. Én ting er udstyret, som i den sportslige ST-Line version er anderledes, et andet er bilens kørefærdigheder. Det første var forventeligt, det sidste var overraskende.

 

Den tidligere prøvekørte Titanium udgave havde 17” alufælge som ekstraudstyr i stedet for de 16” fælge, der er standard. Allerede dengang, og også baseret på erfaringerne fra de internationale prøvekørsler, antog vi, at standardfælgende ville have været mere passende til den komfort-orienterede Titanium. Nu føler vi os sikre, ikke mindst fordi ST-Line føles mere harmonisk.



Køredynamik

Forklaring: ST-Line er udrustet med sportsundervogn, som primært handler om at affjedringen er strammere. Det er i sig selv ikke dumt, for en høj bil med stor frihøjde bør ikke være for slatten i affjedringen. I hvert fald ikke, hvis man gerne vil køre den lidt frisk. Men der var en anden gevinst ved den forvandling – ST-Line er mindre sidevindsfølsom.

 

Faktisk blæste det i testperioden til tider temmelig meget, og sidevinden var næsten ikke mærkbar. On-board videoen her på siden giver en fornemmelse deraf, men det er naturligvis endnu mere udpræget, hvis man køre EcoSport ved høj fart på et åbent stykke motorvej. Det har vi prøvet, og det var overraskende positivt.

 

Bedre harmoni

Den anden del er fælgene. For de og deres lavprofildæk, på samme størrelse som i Titanium-udgaven, passer meget bedre til den fastere affjedring. Der er ganske enkelt en bedre harmoni i tingene og det giver en lettere tilgang til kørslen.

 

Det er så yderligere understreget af den gode 3-cylindrede 140-hestes EcoBoost turbo benzinmotor. Den forvandler godt nok ikke EcoSport’en til en racerbil, men accelerationstallet til de 100 km/t på 11,8 sekunder er trods alt et sekund bedre end med 125 hestekræfters udgaven. Det opleves især ved de lavere hastigheder, hvor bilen er helt underholdende gennem snævre sving.



ST-Line står for sport og dynamik

Det betyder sammenfattende, at køreoplevelsen er helt i overensstemmelse med det, ST-Line står for. Bilen er sjovere, mere dynamisk og kører som sådan som den ser ud. Det særlige ST-Line bodykit løfter det udvendige design, og bilen har rigtig godt af kontrastlakeringen, som i øvrigt er standard. Og ST-Line dellæder interiøret er med til at tage sig af det indvendige løft.

 

Prisforskellen på den prøvekørte ST-Line og den tidligere prøvekørte Titanium er blot 5000 kroner. Det inkluderer altså også 15 ekstra hestekræfter, som oven i købet indebærer, at man kører 0,3 km længere på literen end hvis bilen blot havde 125 hk. Så der er ikke rigtigt en økonomisk grund til at vælge de færre kræfter.

 

Udstyret

Udstyret i Titanium er naturligvis forskelligt, og da må man sammenligne udstyrslisterne. Vi kan hér blot fastslå, at regnsensorer, klimaanlæg, fartpilot og de store fælge hører med til ST-Line påklædningen. Den kan ikke fås med automatisk nødbremse, så på det punkt må man selv tage vare omkring tingene. Omvendt kører den så godt, at man alene ad den vej er godt stillet.

 

Dertil kommer så de unikke praktiske løsninger, især den venstrehængslede bagdør, som gør Fords kompakte SUV anderledes og byder på mange fordele. Det meste fremgår af billederne og er også beskrevet i vores tidligere testrapporter EcoSport.

 

Vi skal dog ikke undlade igen at pege på de meget rimelige priser, Ford holder sig for ekstraudstyr: Vinterpakken, som bl.a. inkluderer ratvarme og varme i forruden, koster blot 2400 kroner, parkeringspakken med bakkamera lige under 5000 kroner og for blot 4030 kroner får man Xenon-lys, tonede ruder og den sportslige bagspoiler.


 

12-Volt udtag på siden af bagsæderne er en af mange praktiske detaljer.

 

Den sidehængslede bagklap er en anden...

 

Andre Ford prøvekørsler – find dem hér >>>

 

Læs også: 

Ford EcoSport 1,0 EcoBoost 125 hk Titanium >>>


ST-Line versionen af Ford EcoSport er meget anderledes end den Titanium-udgave, vi tidligere har kørt. Se videoen og forstå hvordan. Fuld HD.


 


Model:

Ford EcoSport ST-Line 1,0 EcoBoost 140 6 M/T

Listepris:

Kr. 242.850 inkl. lev.

Motor og transmission:

3 cyl. 1,0 ltr. Turbo benzinmotor. 140 hk. 180 Nm. 6 M/T.

Præstationer acceleration/ topfart/

Brændstoføk/ CO2 udledning:

11,8 sek./ 188 km/t/ 18,5 km/l / 124 g/km

Længde:

4,10 m

Bagagerum:

356-1238 liter

Værd at bemærke:

ABS. EBD. ESP. 17” alufælge. 6 airbags. Fjernbetjent centrallås. Nøglefri betjening. Fartpilot med –begrænser. Klimaanlæg. El-justerbare sidespejle m. varme. Multijusterbart læderrat. Dellæderkabine. El-sideruder for og bag. Sædevarme. Regnsensor.


Link til importøren


 

 

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt