Det er kun kort tid siden, vi prøvekørte den
faceliftede Skoda Octavia. Det var Combi udgaven med
en kraftig dieselmotor, og i sagens natur handlede
det meget om det funktionelle. Sætter man i stedet
fokus på HB-versionen med tophængslet bagklap og en
helt ny og kompakt 3-cylindret benzinmotor i
maskinrummet, skifter oplevelsen karakter.
HB-versionen er fortsat en rummelig bil, men den kan
ikke helt hamle op med Combi udgaven. Alligevel er
590 respektive 1580 liter bagageplads med og uden
bagsæderne i brug til at sidde på temmelig megen
plads. Og den samme kolossale mængde af benplads
finder man også i HB-udgaven.
Mere agil og væver
Men den prøvekørte udgave kører anderledes. Det
skyldes 22 kg mindre på bagakslen, men også 100 kg
mindre oppe fortil. Resultatet er en langt mere
væver bil, og det er ikke dumt, for netop bilens
agilitet er noget af det, der mangler, hvis man
sammenligner Octavia med de øvrige modeller på
Volkswagens fleksible MQB platform.
Vi satte køretøjet og ikke mindst affjedringen på en
særlig prøve. Vi kørte bilen ad en vej, som trods
reparationer langt fra er noget, der blot nærmer sig
en almindelig provinsvej. Videoen her på siden giver
et godt billede, ikke mindst af affjedringen, for
den kom virkelig på prøve.
Affjedringen er spændstig
Octavia er nemlig en spændstig bil. Det er glimrende
på plan asfalt, for det giver en præcis og tæt
kontakt med kørebanen og er ret komfortabelt, fordi
bilen ikke har en masse uforudsigelige bevægelser.
Men, når der skal forceres huller så store som
tekopper og næsten på størrelse med møllehjul (nej,
ikke så store som Rundetårn, trods alt), så kommer
affjedringen på prøve.
16" alufælgene var udrustet med Michelins 205/55
Green X dæk med lav rullemodstand.
Vores oplevelse var, at det klarede den egentlig
forbavsende godt. Vi havde forventet mere affjedring
i dæksiderne, men det kan skyldes, at dækkene var
Michelins Green X, som optimerer brændstoføkonomien
på plan vej. De er formentlig lidt fastere, også i
gummiet, og så er det op til bilens egen affjedring,
at klare opgaven. Så: Godkendt!
Langt på literen
Og apropos brændstoføkonomi: 20,8 km/l og i praksis
omkring 18,5 er meget, meget pænt. For en Octavia er
trods alt en stor bil på 4,67 meters længde. Men den
vejer ikke så meget, især ikke med den lille
benziner: 1225 kg er såmænd det hele. Og så skal
dækkene også have deres del af æren.
Denne udgave af Octavia må i øvrigt trække 1300 kg
og er man usikker på, at bakke med anhængeren, er
Trailer Assist systemet utvivlsomt en god hjælp, som
vi dog ikke prøvede i praksis. Uden anhænger er
P-manøvrerne hjulpet godt af 12 ultralydssensorer og
blandt det nye udstyr er også et avanceret
infotainment system, synliggjort gennem en stor 9,2”
skærm.
Fin ny motor
Men den mest bemærkelsesværdige oplevelse var den
fine nye motor. Den kompakte 3-cylindrede 1-liters
TSI turbobenzinmotor yder 115 hestekræfter, og den
holder topeffekten fra 5000 til 5500 omdr./min. Det
maksimale drejningsmoment har man fra blot 2000
(husk det er en benzinmotor) til 3500 omdr./min. Det
gør det ikke bare muligt, at opnå den gode
brændstoføkonomi, men accelerationen til 100 km/t
klares på under 10 sekunder og topfarten er over 200
km/t.
Motoren er meget smidig, den støjer ikke voldsomt og
er en flot erstatning for den hidtidige 110-hestes
4-cylindrede 1,2 liters benzin turbomotor.
Meget af det hele for pengene
Den prøvekørte udgave var udrustet med Style
udstyret, som er ret omfattende og bl.a. inkluderer
7 airbags, forlygte spulere, handskerum med køl,
2-zone klimaanlæg, farpilot, sædevarme, 16” alufælge
og så sjov en detalje som en isskraber under
tankdækslet.
Prisen på 262.000 kroner er derfor helt fin, man får
meget bil for pengene – og næsten ligeså meget, som
man får med i en Octavia Combi, som i samme udstyrs
og motorversion koster 15.000 kroner mere. Desuden
slipper man med 310 kroner i halvårlig ejerafgift. |