KIA har fart på, de breder sig ud i mange retninger,
og ét af de felter, hvorpå den koreanske fabrik, der
giver 7 års garanti på alle deres nye biler, i den
grad vokser, er indenfor alternative drivliner. De
gør det blot i de skjulte, hvad KIA Niro er et
glimrende eksempel på.
Det kunne lyde som om, at det var fordækt, det KIA
har gang i. Men tværtimod, de fortæller gerne vidt
og bredt derom, men hvis man uden teknisk indsigt
sætter sig til rette i en KIA Niro, vil man blot
opleve at det er en god bil, man vil kunne trives
meget godt med. Og man vil ikke skænke det en tanke,
at bilen har en hybridmotor, det er det, der er godt
skjult.
Anderledes crossover
KIA Niro er en mindre crossover på størrelse med den
bil, der fra dens introduktion for ni år siden har
sat dagsordenen blandt det, man i dag kender som
crossovere, nemlig Nissan Qashqai. KIA er ikke den
eneste producent, der har taget kampen op med
Nissan, men de er med Niro gået andre veje. Niro er
nemlig en regulær hybridbil.
I teknisk forstand handler det om en bil med 16 cm
frihøjde, en bil, man sætter sig ind i og ikke ned
i. Hybridsystemet består af en 1,6 liters GDI
benzinmotor, der yder op til 105 hestekræfter. Den
arbejder så sammen med en vekselstrømsmotor på 43,4
hestekræfter, hvilket given en samlet effekt på op
til 141 hestekræfter (fordi benzinmotoren ikke yder
sine 105 heste på samme tidspunkt som elmotoren yder
sine 43).
Dobbeltkoblingsautomatik
Automatgear og hybridteknologi hænger næsten altid
sammen. Men hos KIA benytter man en dobbeltkoblings
automatgearkasse (DCT) og ikke en CVT-gearkasse som
f.eks. Toyota. Det betyder, at bilen i praksis føles
ligesom en hvilken som helst anden konventionel
benzinbil med DCT gear.
Kun i startøjeblikket mærker man en forskel: Niro’en
sætter nemlig i gang ved hjælp af elmotoren, meget
blidt, helt stilfærdigt og uden ryk. Når
benzinmotoren siden skal yde sit, sker tilkoblingen
ligeså blidt og derved opnår man en meget
komfortabel fremdrift. Oven i købet støjer drivlinen
ikke meget.
Attraktiv driftsøkonomi
Den økonomiske gevinst er en benzinøkonomi på 26,3
km/l, som i praksis havner omkring 22, det udløser
en halvårlig ejerafgift på beskedne 310 kroner, og
da serviceintervallet er 24 måneder (eller 30.000
kilometer, afhængig af, hvad man når først) er bilen
temmelig driftsøkonomisk. Det understøttes af
førnævnte 7 års garanti (eller 150.000 kilometer,
afhængig af, hvad man når først).
Dertil kommer en meget behagelig kørsel. Niro støjer
ikke meget, den har en avanceret multilink bagaksel,
som gør, at bagenden ikke blander sig i styringen af
bilen, men affjedringen er en smule strammere end i
”flade personbiler”, præcis som man finder det i de
fleste crossovere, pga. deres større højde.
Anhænger er mulig
Oven i det hele må man også køre med anhænger på
1300 kg, det gælder ikke alle hybridbiler men kræver
dog, at man beslutter det i købsøjeblikket, fordi
Niro’en da skal have større bremser og en kraftigere
kobling – det koster beskedne 4000 kroner.
Og foruden fremragende bagsæde plads råder man også
over en glimrende bagagekapacitet på 427 liter. Det
er dog alene, når den fleksible bagagerumsbund er i
øverste position, at man har et helt plant
bagagerumsgulv, når bagsæderyglænene foldes ned.
Masser af udstyr
Den gode driftsøkonomi og unikke garantiordning
understøttes af en listepris på 300.000 kroner for
den billigste version. Den prøvekørte mellem-udstyrs
udgaver ”Comfort” koster 20.000 kroner oven i. Det
er selvfølgelig noget mere end de billigste
konkurrenter i samme størrelse.
Men det glemmes hurtigt, når man begynder at læse
udstyrslisten. Hav hele tiden driftsomkostningerne i
baghovedet og det faktum, at bilen også har
automatgear: Basismodellen ”Vision” byder på 5”
berøringsskærm, multijusterbart læderrat,
tågeforlygter, 2-zone klimaanlæg, el-sideruder både
foran og i bagdørene, sædevarme, fjernbetjent
centrallås, 16” alufælge – og adaptiv fartpilot,
herunder automatisk nødbremse.
Oven i det inkluderer Comfort-udstyret varme i
rattet, regnsensorer som aktiverer vinduesviskerne,
om nødvendigt, p-sensorer bag, varme i de elektriske
sidespejle, som også kan foldes ind, samt tagræling.
Om det er de 20.000 kroner værd er lidt af et
temperaments spørgsmål.
|