Det spirende danske forår er det allerbedste
tidspunkt, at prøve en åben sportsvogn på.
Simpelthen fordi fornemmelsen af, at udløse
låsemekanismen, med et fast greb at skyde kalechen
bagud, sætte sig godt til rette i sædet og siden
bare cruise ud i forårssolen er ubeskrivelig,
oplevelsen skal opleves. Trods det vil vi gøre
forsøget, at beskrive den, alligevel.
Allerede sidste efterår mødte vi den helt nye Mazda
MX-5 for første gang, det skete i forbindelse med de
første internationale testkørsler af bilen i den
lune spanske sensommer og på snoede veje omkring
Barcelona. Nu var tiden inde til at komme en smule
dybere under lakken på den, på danske landeveje.
Og helt ny er den, fordi det eneste, den har til
fælles med forgængeren, er navn, historie, status og
grundfilosofi. Det sidste er måske det
allervigtigste, for at iklæde sig en lille sportslig
bil, der blot måler 3,92 meter i længden, acceptere
håret i øjnene, opleve den direkte styring og
umiddelbare motorrespons giver en enestående
frihedsfornemmelse, og den kan stort set ingen anden
bilproducent levere. Og i hvert fald ikke til den
pris.
Forbavsende hurtig
Det gælder ikke om at race derudaf. Ikke, at selv
den billigste version af Mazda MX-5 ikke kan det.
Faktisk har den glimrende fartpræstationer og man
når med lethed 100 km/t på bare 8,3 sekunder. Men da
spasen slutter ved 80 km/t på størstedelen af det
danske vejnet, er det andre ting, der tæller.
Frihedsfølelsen ligger i vindens susen omkring ørene
– og ikke mindst muligheden for hurtigt at kunne
komme i læ, når forårsregnen og den kølige vind
tager over. Den ligger i den ultra præcise styring,
den enestående fornemmelse af at have greb om
tingene, også hvis man i kådhed lægger for mange af
motorens 131 hestekræfter ud på de trækkende baghjul
og MX-5’eren slår et optimistisk slag med halen.
Gennemtænkte detaljer
Friheden ligger også i de mange gennemtænkte
detaljer, muligheden for afkøling af cockpittet, når
kalechen er i brug på en varm sommerdag, hvor enten
solen i øjnene bliver lidt for meget eller
vejrguderne indhyller vejnettet i et varmt brusebad.
Den ligger i det enestående LED lys, som forlænger
dagslyset fra den sene midsommeraftensol til den
ligeså tidlige solopgang – i hvert fald på vejen
foran en.
Vindskærmen mellem nakkestøtterne reducerer håret i
øjnene ved at eliminere mange af vindens turbulenser
bag cockpittet.
Friheden ligger i det glimrende udstyr, som i den
prøvekørte udgave var suppleret med den såkaldte
Edition pakke, som består af lædersæder med varme,
automatisk klimaanlæg, vognbaneassistent, DAB-radio
og regnsensor. Og friheden ligger ikke mindst i, at
man ikke nødvendigvis behøver belaste
privatøkonomien udover alle grænser. En Mazda MX-5
1,5 koster ikke mere end en almindelig familiebil.
Økonomisk overkommelig
310.000 kroner er basisprisen, Edition-udstyret
koster 40.000 kroner og den flotte keramiske
metallak 7000 kroner. Men hverken farve eller
ekstraudstyret er nødvendigt for at opleve og eje en
Mazda MX-5.
Økonomiberegningen hjælpes også af en udmærket
benzinøkonomi. 16,7 kilometer kan man køre for hver
liter benzin. Og tallet er ikke urealistisk i
praksis, hvis man kører med kalechen oppe og
behersket speederfod. Motoren er nemlig ikke
udstyret med en virkeligheds forvrængende
turbolader, som i samme øjeblik motoren sender lidt
ekstra luft ud gennem udstødningsrøret kommer op i
omdrejninger og stiller krav om mere benzin i
forbrændingskamrene.
SKYACTIV
SKYACTIV tankegangen gælder også en Mazda MX-5, der
som sådan er optimeret ved hjælp af hele paletten af
tilgængelig konventionel teknologi. Det gælder også
den herlige motorlyd, som er en del af oplevelsen i
cockpittet på den lille roadster.
Inden man kaster sig ud i sin sportsvognsdrøm skal
man dog være opmærksom på, at bagageplads er der
ikke meget af. 150 liter er på den anden side ikke
meget forskellig fra de små minibilerne på markedet
– men de har som regel fire sæder, MX-5 har kun to.
Og så skal man huske, lige at sætte sig på
passagersædet og forholde sig til, at dér har man
ikke så meget benplads som bag rattet.
Når man så har gjort op med sig selv, at det er hele
frihedsfornemmelsen værd, kan man glæde sig over at
bilen trods alt indeholder flere mindre rum, som
oven i købet kan låses af. Derved kan uroen ved, at
en forbipasserende med kriminel tankegang kunne
finde på at stjæle ens tandbørste (som stort set er
den rejsebagage, man har plads til at medbringe),
bringes tæt på nul. Også det er en stor frihed.
Kopholderne mellem sædernes ryglæn og foran det
aflåselige rum kan flyttes rundt i bilen efter
behov.
|