- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på billederne og se dem større


First World Testdrive: Hyundai i30

Hyundais fuldtræffer:

Folkevogn til det europæiske folk


Af Søren Clauding – 18. januar 2017

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hyundais helt overordnede budskab i forbindelse med lanceringen af den helt nye Hyundai i30 er, at den er en ”Peoples Car”. Det er vel ret beset det nærmeste, man sprogligt kan komme en international version af ”Folkevogn” og det er præcis, hvad Hyundai har skabt. Det var i hvert fald det umiddelbare indtryk af den radikalt anderledes bil, som Hyundai bringer på markedet i Danmark 1. april. Og nej, den er ingen aprilsnar, hvad de første internationale prøvekørsler på de snoede veje omkring Malaga i Sydspanien vidnede om.

 

Heller ikke, når man allerede nu kunne oplyse den såkaldte ”indstigningspris” på 200.000 kroner, til trods for, at det meste af sikkerhedspakken følger med til den pris. Når vi bruger udtrykket ”det meste” hænger det sammen med, at den danske Hyundai importør endnu ikke har færdigforhandlet alle priser med den koreanske producent. Så i skrivende stund er det specifikt et spørgsmål om, hvorvidt fodgængergenkendelse er en del den automatiske nødbremse, som i øvrigt virker op til 180 km/t. Men aktiv vognbaneassistent med aktiv styring indgår ligesom automatisk op- og nedblænding samt forskellige andre features. Det er ret enestående.



Mere pondus til folket

Dermed bør Hyundai komme til at stå stærkt med den nye bil. En bil, som langt henad vejen minder om den oprindelige Folkevogn i VW’s eget Golf-design. Hyundai har forladt det lidt futuristiske strømlinede design, som kendetegnede den hidtidige i30, til fordel for et mere funktionelt ”boks-design”, som vi tidligere har beskrevet i forbindelse med verdenspremieren på bilen i Frankfurt, forud for Paris Motor Show sidste efterår (læs om verdenspremieren på Hyundai i30 hér). Det har en række praktiske fordele og et eller andet sted giver det også en mere selvbevidst udstråling. Der er simpelthen mere pondus i den bil.

 

Det skal der også være, for Hyundai har store ambitioner. I 2021 vil man være det største asiatiske bilmærke i Europa (oven i købet uden at medregne søstermærket KIA). Derfor har man også valgt at udvikle i30 i Europa, designe den som europæere sætter pris på og ikke mindst givet den køreegenskaber, som europæere flest vil kunne synes om. Som sådan rammer den regulært i solar plexus som Folkets Bil – i hvert fald det europæiske folk.

 

Rekordsalg i 2016

Man er da også godt på vej. I 2016 solgte Hyundai over en halv million personbiler i Europa og inden udgangen af 2018 vil man nå et totalsalg af Hyundai i30 siden introduktionen 10 år tidligere på 1 million (indtil nu har man solgt 800.000 eksemplarer af modellen). Så den nye bil er ikke uden betydning i det samlede regnskab.

 

De store ambitioner er noget, kunderne har glæde af, for fabrikken i Sydkorea ved godt, at man ikke kommer sovende til succesen. Det er en af grundene til, at man f.eks. gør hele sikkerhedspakken tilgængelig for købere af enhver i30, men også på andre områder går man hele vejen. F.eks. på infotainment-siden, hvor den nye i30 både understøtter Android Auto og Apple Carplay og indenfor kort tid også vil kunne bruges til andre smartphone operativsystemer, samtidig med at telefonerne kan oplades trådløst. Tilkøber man navigation følger der desuden opdatering m

ed i syv år.



For i30 ejeren betyder det, at hans bil i princippet har en vis fremtids sikring og dermed også opnår en højere gensalgsværdi, fordi en ny ejer vil kunne bruge sin smarttelefon direkte i forbindelse med bilens systemer. Det er i øvrigt godt i tråd med Hyundais unikke 5-års garanti (uden kilometer begrænsning), som følger bilen, også hvis den sælges som brugt indenfor garantiperioden. Det må et eller andet sted også kunne siges at gøre den til en bil for folket.


Link til importøren

Læs også: Hyundai i30: Gennemgribende ny >>>

 

Andre Hyundai prøvekørsler – find dem hér >>>


Oplev "onboard" vores første test af den nye Hyundai i30 med den nye 140-hestes 1,4 liters turbo benzinmotor på vejene vest for Malaga i Spanien. Videoen kan også ses i Fuld HD på YouTube.


Vores interview med Hyundai koncernens chefdesigner, Peter Schreyer, ifm. verdenspremieren på Hyundai i30 i Frankfurt. Videoen kan også ses i Fuld HD på YouTube.


 

Den karakteristiske kaskade-grill giver en iøjefaldende 3D effekt.

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt