Volvo offentliggør ny el-drift strategi
Volvo har
lagt en ny strategi for el-drift, der er blandt de mest omfattende i
bilindustrien. Ifølge strategien kommer svenskerne til at introducere
plug-in hybrider i hele modelprogrammet, ligesom der skal udvikles et
helt nyt program af el-drevne, mindre biler og bygges en ren el-bil, der
kommer på markedet i 2019. Volvo’s nye strategi bygger på en forventning
om, at el-biler på mellemlangt sigt kommer til at stå for op til 10
procent at det samlede bilsalg. I den første del af den nye el-drift
strategi indgår introduktion af plug-in hybrid udgaver af de større
Volvo’er – 90- og 60-serierne – der bliver bygget på virksomhedens SPA
platform. Den proces er der allerede taget hul på med introduktionen af
en plug-in version af den nye Volvo XC90 SUV med T8 Twin Engine og
firehjulstræk. Løbende følger plug-in hybrid udgaver af den nye S90
premium sedan og andre fremtidige modeller. Volvo udvider endvidere
rækken af plug-in hybrider med en ny forhjulstrukket Twin Engine
variant.
Ny BMW
M2 Coupé til april
BMW
bekræfter nu af den længe ventede BMW M2 Coupé lanceres i april 2016.
Den nye BMW
M2 Coupé er et fuldgyldigt medlem af BMW M, inspireret af fabrikkens
fornemme motorsportshistorie. Lavt frontskørt med store luftindtag,
kraftige forskærme med de karakteristiske M gæller, de klassiske 19
tommer letmetalfælge og den lave, brede bagende med M dobbeltudstødning
er alt sammen detaljer, der vidner om bilens ophav. I maskinrummet
placeres den ny udviklede 3-liters 6-cylindrede rækkemotor med M
TwinPower Turbo-teknologi der yder 370 hk og et maksimalt
drejningsmoment på 465 Nm som kortvarigt kan øges til hele 500 Nm som
overboost. Med 7-trins M dobbeltkoblingsgearkasse (M DCT), der fås som
ekstraudstyr, og funktionen Launch Control - kan M2 Coupé accelerere fra
0 til 100 km/t på blot 4,3 sekunder. Tophastigheden er elektronisk
begrænset til 250 km/t. Med M DCT-gearkassen kører bilen gennemsnitligt
12,7 km/liter med en CO2-udledning på 185 g/km.
Find vores prøvekørsler af BMWs biler hér >>>
Subaru
introducerer privatleasing i Danmark
Den
stigende aktivitet på det danske leasingmarked får nu det japanske
bilmærke Subaru til at træde ind på markedet for privatleasing for
første gang. Det sker med Alm. Brand Leasing som fast leasingpartner.
”Vi har store ambitioner på det danske marked, hvor vi i stigende grad
oplever, at privatleasing er blevet et attraktivt alternativ til at eje
bilen. Den efterspørgsel vil vi naturligvis gerne imødekomme, og derfor
tilbyder vi nu for første gang på det danske marked, at kunderne kan
privatlease en række af vores mest populære modeller som Subaru BRZ, XV,
Levorg, Forester og Outback,” forklarer Niels Thaning, dansk
salgsdirektør for Subaru Nordic.
Det bliver
blandt andet muligt at lease Subaru BRZ for 4.995 kr. om måneden med en
førstegangsydelse på 35.000 kr. De større varianter Outback og den helt
nye Levorg kan leases fra henholdsvis 6.395 kr. og 5.295 kr. om måneden
med en førstegangsydelse fra 35.000 kr.
Find vores prøvekørsler af Subarus biler hér >>>
Folketinget afliver drømmen om elbiler
Et flertal i Folketinget
under ledelse af regeringen har vedtaget, at el-bilers afgiftsfritagelse
skal udfases over de næste fem år. I stedet for at forsvare
miljøfordelen ved el-drift, trods de åbenlyse praktiske begrænsninger i
infrastruktur og rækkevidde, som mange bilkøbere måske ville give
acceptere hvis de foruden god samvittighed også opnåede en økonomisk
fordel, må det forventes, at regeringen har aflivet el-drift og dermed
også Danmarks ry som en førende nation indenfor miljørigtig lovgivning.
I aftale dokumentet indledes der med at fastslå, at der er tegn på, at
elbilerne står over for et mindre gennembrud i Danmark, den udvikling
sætter man effektivt en stopper for i de efterfølgende linjer.
Dokumentets fulde ordlyd
kan læses hér >>>. Det er symptomatisk, at dokumentet i fem
regneeksempler, som indbefatter en forventning om prisfald pga. billigere
teknik, inkluderer to Tesla'er, én BMW, to VW'er og blot en enkelt
Nissan. Renaults elbiler er f.eks. ikke medtaget. Gad vist, om ikke
Jantelov og misundelse har fået lov til at spille med. Og så kan enhver
vel realistisk forholde sig til, at når en VW e-up i 2020 forventes at
være prissat til 170.700 kroner, hvoraf de 19.400 kroner er
registreringsafgift, er det vel kun ganske få, der kunne finde på at
overveje køb af en sådan bil, som i sin benzinvariant i dag blot koster
fra 90.000 kroner. Kære Folketing: Det er en om'er.
Nissan Leaf vil stige fra de
nuværende 274.900 kroner til 352.300 kroner - oven i købet ud fra en
forventning til, at importørens pris uden afgift vil falde med 50.000
kroner. Hvem er det lige, der tager hensyn til miljøet: Folketinget
eller bilproducenterne?
Brintbiler fortsat
afgiftsfritaget
Iflg. den aftale, Venstre,
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har indgået om
afgiftsvilkår for elbiler og brændselscellebiler, dvs, brintbiler, er
brintbilerne fritaget for afgift de næste tre år. Det er naturligvis
isoleret betragtet udmærket, at der ikke skal betales
registreringsafgift af dem (moms skal der stadig og som altid betales),
men det er også et faktum, at selvom der vil være brintbiler til
rådighed i perioden, vil det kun være ganske få, der vil kunne købes i
Danmark. Hyundai og Toyota er med ix35 og Mirai foreløbig de eneste
leverandører af brintbiler, og for at få proportionerne på plads, har
Toyota kalkuleret med ialt 25 biler indtil udgangen af 2016. Det må
siges at være en ret billig og ikke særlig generøs beslutning, de
folkevalgte der har truffet. Og når brintbilerne så småt begynder at
vise deres værd og investeringsvillige firmaer har etableret den
nødvendige infrastruktur under forventning til et ansvarligt folkestyre,
skal brintbiler vel også brandbeskattes som almindelige biler (eller
rettere deres ejere, dvs. almindelige i forvejen skattebetalende
danskere) bliver det i dag.
Her er de to Toyota Mirai
brintbiler, der lige er landet i Danmark.
|