Paris
Motorshow: Ny KIA Sorento
KIA har offentliggjort de
første billeder af den nye KIA Sorento. Den nye Sorento er næsten 10 cm
længere end den hidtidige og 1,5 cm lavere. Indvendig har den tre
sæderækker. Inspiration til den nye Sorento er bl.a. den KIA Cross GT,
som blev præsenteret i Chicago Auto Show i 2013. Den nye Sorento,
derimod, præsenteres i Korea sidst i august og får europæisk premiere på
Paris Motorshow først i oktober.
Peugeot
308 SW nu i Danmark
Sidste
weekend i august har den nye Peugeot 308 SW Danmarkspremiere. 308 SW er
en elegant stationcar med sporty fremtoning og et bagagerum på ikke
mindre end 660 liter. Bagsæderne kan lægges ned med et greb i
bagagerummet, hvorefter der dannes et helt plant gulv. Lav læssekant gør
det desuden nemt og praktisk at fylde og tømme bagagerummet. Køber man
den med den nye BlueHDI motor kan man køre 31,3 km/l. Peugeot 308 SW fås
i tre udstyrsvarianter: Acces, Active og Allure. Acces-niveauet omfatter
bl.a. LED kørelys, el-ruder for, el-justerbare sidespejle med varme,
multijusterbart art, aircondition og fartpilot/-begrænser.
Active-niveauet omfatter desuden bl.a. 16” alufælge, el-ruder bag,
lændestøtte i førersæde, multifunktionslæderrat, Peugeot i-Cockpit inkl.
9,7” touch skærm, 2-zone klimaanlæg og p-sensor bag. Allure-niveauet
inkluderer desuden bl.a. 16” alufælge i diamant design, forskellige krom
detaljer, el-sammenklappelige sidespejle, sportssæder foran, p-sensor
for, tågeforlygter, navigation og elektrisk håndbremse. Den billigste
306 SW koster 226.000 kroner, udstyret med 92-hestes dieselmotor.
En Zoe for 2500 kroner om måneden alt inkl.
Renault satser strategisk på udbredelsen af elbiler,
men har i Danmark vanskeligt ved at sælge så mange
biler, som man ønsker. Derfor har den danske Renault
importør nu sammensat et privatleasingtilbud på
el-bilen Zoe: For 10.000 kroner i udbetaling og
2.500 kroner om måneden har man en Zoe med alt, hvad
dertil hører i form af batterileje, service etc.
Leasingaftalen er treårig og man kan oven i købet
komme ud af den efter 11 måneder.
Læs vores test af Renault Zoe hér >>>
Paris Motorshow: Ny Hyundai i20
Hyundai
har netop frigivet de første officielle fotos af den nye i20, som får
verdenspremiere på Paris Motorshow i begyndelsen af oktober. Den helt
nye Hyundai i20 er skabt med det sigte, at udnytte pladsen indvendigt
optimalt. Karosseriet er længere end forgængeren. Udvendigt vil ny i20
få følgende dimensioner: Akselafstand 2570 mm – 45 mm længere end
forgængeren, længde 4035 mm og bagagerummet vil rumme 326 liter med
bagsæderne oppe. Endvidere er den nye Hyundai i20 udviklet og designet
af europæere, til europæere, oplyser importøren. Hyundai i20 befinder
sig i B-segmentet og forventes introduceret i Danmark til foråret næste
år.
Eksklusiv Swift
Lige inden
sommerferien lancerede Suzuki den nye Swift DUALJET model (læs
om vores første møde med den nye version hér >>>). Nu følger Suzuki
op med en eksklusiv udstyrsvariant og den introduceres i begrænset antal
fra medio august måned. Det er en 5-dørs udgave med f.eks.
fuldautomatisk klimaanlæg, nøglefri betjening og fabriks-monteret
Bluetooth. 16” alufælge, LED kørelys, el-sidespejle med blinklys og
varme, el-betjente sideruder for og bag samt et multijusterbart rat i
læder, hvorfra både fartpiloten og cd-anlægget kan betjenes. Den nye
Swift Exclusive model er prissat til kr. 154.990.
Paris
Motorshow: Ny KIA Sorento
KIA har offentliggjort de
første billeder af den nye KIA Sorento. Den nye Sorento er næsten 10 cm
længere end den hidtidige og 1,5 cm lavere. Indvendig har den tre
sæderækker. Inspiration til den nye Sorento er bl.a. den KIA Cross GT,
som blev præsenteret i Chicago Auto Show i 2013. Den nye Sorento,
derimod, præsenteres i Korea sidst i august og får europæisk premiere på
Paris Motorshow først i oktober.
|