- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt







 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Korte nyheder            Arkiv klik hér>>>


 Flere korte nyheder >>>

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Toyota Land Cruiser shines op

Toyota Land Cruiser er en af off-road verdenens sværvægtere. Det ses ikke mindst i de afrikanske ørkenstater, hvor den japanske pendant til Land Rover findes i rå mængder. Nu er den legendariske bil blevet shinet op, både visuelt udvendigt og indvendigt og også under huden er der foretaget ændringer. F.eks. er standard-affjedringen blevet forbedret. I Danmark leveres Land Cruiser med en 3-cylindret turbo diesel på 190 hk. Billigste variant på hvide nummerplader er prissat til 743.153 kroner og den billigste van koster 371.140 kroner ekskl. moms.


Range Rover Evoque opgraderes

Blot halvandet år efter lanceringen har Land Rover gennemført den første regulære opgradering af den utrolig populære Range Rover Evoque. Den kompakte SUV, som designmæssigt har taget verden med storm og er blevet solgt i ikke færre end 170.000 eksemplarer, har for det første nu en 9-trins automatgearkasse som en option, og teknikken er blevet optimeret i en sådan grad, at brændstofforbruget er nedbragt med op til 11,4 procent. Dertil kommer en række teknologiske kørehjælpemidler som parkeringshjælp, kørebanekontrol, genkendelse af trafikskilte etc. Billigste Range Rover Evogue koster 705.000 kroner på hvide nummerplader og 413.152 ekskl. moms som van.

Læs vores seneste prøvekørsel af Range Rover Evoque hér >>>


Chevrolet stopper i Europa

Fra 2016 vil Chevrolet ikke længere blive markedsført i Europa. Det oplyste General Motors torsdag d. 5. december i en pressemeddelelse, udsendt af den danske Opel organisation. Beslutningen sættes i relief af, at GM i 2005 besluttede intensivt at markedsføre Chevrolet, der i dag deler teknisk platform med Opel (Vauxhall i England), på det europæiske marked. GM har dog under finanskrisen haft økonomiske vanskeligheder globalt og den ændrede strategi er givet vis udsprunget af ønsket om, at forstærke Opel i Europa og ikke lade to mærker i samme koncern konkurrere direkte med hinanden. Andre bilfabrikker har i kontrast dertil valgt, at differentiere teknisk ens biler ud fra bl.a. kundeønsker, udstyr og forhandlernet og har stor succes dermed. Herhjemme er Chevrolet med succes blevet importeret af Interdan koncernen, der også står for importen af Peugeot og Mitsubishi, og den danske importør så store muligheder for at udvikle Chevrolet yderligere i Danmark. Udover at have udtrykt overraskelse over beslutningen, har Interdan bekræftet, at GM vedstår forpligtelserne overfor Chevrolet kunderne. Man kan med andre ord med sindsro købe en Chevrolet i Europa, også i de kommende to år, fordi den fortsat vil blive serviceret og reservedele vil være tilgængelige (en af fordelene ved at dele teknik med Opel).

Find vores prøvekørsler er Chevrolet biler hér >>>

Især den lille velkørende Chevrolet Spark har danskerne taget til sig.


Torsdag d. 5. december udsendte General Motors

El-bil på prøve: Nissan Leaf til 3.800 kr./mdr.

Er man i tvivl om hvorvidt en el-bil er den rette, kan man i op til tre måneder leje en Nissan Leaf til kr. 3.800 pr. måned, inkl. forsikring og batteri-leje. Nissan har stablet det attraktive tilbud på benene for at overbevise tvivlere. Hvis man efterfølgende IKKE ønsker at købe bilen, er udgiften begrænset til lejen. Hvis man efterfølgende køber en Leaf, får man en fabriksny bil, hvor købsprisen er fratrukket den leje, man har betalt i udlejningsperioden. Det må da siges at være et godt tilbud.

Læs vores test af Nissan Leaf her >>>


Opel Ampera uden registreringsafgift

De danske bilafgifter gør det vanskeligt at sælge Opels elbil Ampera i størrelse 1:1, men nu kan Opel tilbyde en Ampera i størrelse 1:14. Den lille Ampera kunne være en oplagt julegaveide til dem, der drømmer om et tidssvarende bilafgiftssystem uden ekstreme afgifter på miljøvenlige biler. Ampera i 1:14 kan bestilles hos Opel forhandleren eller i ”Opel Shoppen” på opel.dk. Som den store Ampera kan den lades op fra lysnettet, men rækkevidden er noget kortere end de 83 km, en Ampera kører på batteristrøm ifølge EU-normen. Prisen for Ampera i størrelse 1:14 er 39,90 Euro – svarende til ca. 300 kroner inklusive fjernstyringsenhed.


Toyota Verso med BMW-diesel

To år efter, Toyota og BMW indgik aftale om samarbejde om udvikling af miljørigtige motorer samt udveksling af bl.a. diesel- og hybridmotorer, er første synlige resultat af samarbejdet en realitet. Toyotas rummelige familiebil Toyota Verso får nemlig ny motor i form af en 1,6 liters dieselmotor fra BMW. En del af aftalen handler også om, at Toyota deler viden om hybridteknologi. Hvornår BMW synliggør den del af arrangementet er endnu uvist. BMW dieselen i Verso yder 112 hestekræfter og har et drejningsmoment på 270 Nm allerede fra 1.750 omdr./min. og kendes fra flere af BMW’s mest populære modeller.

Læs f.eks. test af BMW 316d Sedan med en variant af 1,6 dieselen her >>>

12. december 2013


Nye M-modeller fra BMW

To nye modeller fra BMW Motorsport - M3 Sedan og BMW M4 Coupé – er på vej. Begge biler lanceres i juni måned 2014. BMW M3 er femte generation af den næsten sagnomspundne sports-sedan og selvom den er ny, kan den hidtidige ”M”-filosofi dog fortsat genkendes. Betegnelsen "M4" henviser til den modelserie, som den nye M model er baseret på, og for første gang lanceres coupé-modellen samtidigt med firedørsvarianten. Sedan-udgaven bibeholder M3 modelnavnet. Motoren er en nyudviklet 6-cylindrede rækkemotor med TwinPower turboteknologi og den er god for 431 hestekræfter. Dertil kommer en regulær vægtbesparelse på ca. 80 kg i forhold til forgængeren. Begge modeller sprinter fra 0 til 100 km/t på 4,3 sekunder.

BMW M3 Sedan.

BMW M4 Coupé.


Audi tester ny Le Mans racer

Selvom der er nogle måneder til, at næste års sæson for VM i langdistanceracing begynder (se næste års løbskalender hér >>>), er de nykårede verdensmestre fra Audi allerede i gang med at teste næste års LMP1 racer. Der er tale om en fundamentalt ny R18 e-tron quattro, tilpasset det nye reglement. Audi påbegyndte udviklingen af den nye bil allerede i 2012 og de første testkørsler har fundet sted på Sebring i Florida, USA. Dermed skulle man være bedst mulig rustet i kampen mod Toyota, der til trods for Audis 12. Le Mans sejr i juni i år med Tom Kristensen i cockpittet, har haft en tendens til ikke rigtig at kunne følge med Toyota racerne her sidst på sæsonen.


11. december 2013


Frederik Nymark tester Gran Turismo 6 - og kører Dubai 24 timer i januar

Egentlig er det en gimmick, men det er ikke ubetydeligt, at den danske racerkører, Frederik Nymark, har testet det nye Gran Turismo 6 til PlayStation 3 i sine forberedelser til deltagelse i 24-timers løbet i Dubai 2. weekend i januar. I Gran Turismo 6 er banen i Dubai nemlig inkluderet og dermed kan Nymark forberede sig optimalt inden det populære 24-timers løb, som i de sidste år har tiltrukket flere danske teams. Gran Turismo har for længst vist sin værdi, langt udover underholdningsniveauet, ved i samarbejde med Nissan at generere en 2. plads i 24-timers Le Mans, da Lucas Ordonez, historiens første vinder af Nissan GT Academy, blev nr. 2 i GT-klassen i 2011. Han udviklede sine færdigheder netop vha. Gran Turismo spillene. Den seneste udgave af det autentiske racerspil er netop kommet i julehandlen og byder bl.a. på ikke færre end 1200 biler (mod 200 i GT5), 37 forskellige racerbaner, 100 baneforløb og muligheden for via Smart-phone at indkode egne baneforløb fra den virkelige verden, som man siden kan køre på sin PlayStation konsol. Kvaliteten er helt i top og grafikken bedre end nogensinde.

Læs Gran Turismo 6 pressemeddelelsen hér >>>


1. december 2013


World Endurance Championship: Toyota slutter på toppen - det samme gør det danske Aston team

Toyota tog sejren i årets sidste afdeling af verdensmesterskaber i langdistance racing, som blev afviklet på Grand Prix banen i Bahrain. Dermed besejrede det japanske team med kørerne Davidson, Buemi og Sarrazin de nykårede verdensmestre fra Audi. Tom Kristensens team udgik og dermed var det op til det danke Aston Martin team med Christoffer Nygaard, Nicki Thiim og Kristian Poulsen at forsvare de danske farver. Det gjorde de med bravour og tog en flot sejr i GTE AM katagorien som afslutning på deres VM-sæson. På podiet, men i LMP2 klassen, var der også dansk repræsentation, da David Heinemeier Hansson blev nr. 2 i sin Morgan Nissan.

Aston nr. 95 vandt GTE Am klassen i Bahrain.


27. november 2013


Michael Christensen får Porsche fabrikskontrakt

Michael Christensen ny fabrikskører hos Porsche

Den danske racerkører Michael Christensen fortsætter sin karriere som fabrikskørere hos Porsche i 2014. Efter at have tilbragt to år som Porsche juniorkører, hvor han leverede en stærk præstation i Porsche Carrera Cup Deutschland og Porsche Mobil 1 Supercup, giver Porsche nu den 23-årige dansker chancen for at tage det næste skridt i sin karriere. Endnu er det ikke offentliggjort, i hvilke løbsserier Michael Christensen skal deltage næste år, men Porsche har bl.a. planer om at stille op i 24-timers Le Mans, så det er i praksis indenfor rækkevidde.


Flere korte nyheder >>>

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt