Billig Chevrolet forsikring til 18-årige
For
mange unge mennesker er den største forhindring bag
et bilkøb ikke bilens pris, men den
forsikringspræmie, der siden skal betales. Det gør
Chevrolet op med og tilbyder nu unge, allerede fra
18-års alderen, at kunne kasko og ansvarsforsikre en
bil for blot 5000 kroner det første år.
Forsikringsaftalen gælder et år og vil siden blive
tilrettet, afhængig af kørselsmønster og evt.
skadesfrekvens.
Elektriske Volkswagens i Frankfurt
Volkswagen
har på Frankfurt Motorshow (IAA) midt i september verdenspremiere på
ikke færre end to nye elektriske biler: VW e-up! og e-Golf. e-up!
forbruger blot 11,7 kWh pr. 100 km mens e-Golf naturligt nok forbruger
lidt mere, men 12,7 kWh/100 km er stadig et flot tal.
Peugeot
308 verdenspremiere i Frankfurt
Når dørene
midt i september for 65. gang åbnes til Frankfurt Motor Show (IAA),
byder Peugeot velkommen til både verdenspremiere på den nye 308 og helt
nye innovative teknologier, der understreger Peugeots engagement og
pionerånd, når det gælder klima og miljø. Herudover er der premiere på
3008 og 5008 med nyt design, mens den sporty RCZ R, konceptbilen Onyx og
to sejrrige motorsportsudgaver af 208 illustrerer, at hjertet i Peugeot
er køreglæde og passion.
400 Toyota'er i Guiness
Toyota
har gode muligheder for at komme i Guiness
Rekordbog. I forbindelse med at Toyota fejrer 50 års
jubilæum i Danmark, vil man skabe en bil-kortege på
mere end de 257 biler, som er den hidtidige rekord
fra 2011. Over 400 Toyota'er er tilmeldt
arrangementet (og der er nu lukket for yderligere
tilmelding), som finder sted på vejene omkring
Bramstrup Gods syd for Odense på Fyn, søndag d. 8.
september. Den første bil kører fra Bramstrup Gods
ved 14:30 tiden søndag eftermiddag og ruten er 12
kilometer lang.
Læs mere om festlighederne på
www.toyota.dk/50 og se hele ruten på
http://goo.gl/maps/XQjQP.
Gode priser på ny Nissan Micra
Der er
stadig en måneds tid til lanceringen af den nye
Nissan Micra, men Nissan har nu offentliggjort
priserne, som ser rigtig godt ud. 107.000 kroner for
den billigste udgave er en fin pris, fordi bilen
ikke er helt så lille som de, der sælges til
70-80.000 kroner. Og så er den helt ny, ikke at
forglemme. Prisen er iøvrigt blot 1000 krøner højere
end for den nuværende model, og vil man have den med
aircondition kan det lade sig gøre for 116.000
kroner. Nissan fastholder fortsat det såkaldte
indbytningstilbud, som indebærer, at man ved køb af
en Acenta eller Tekna udstyrsvariant får 25.000
kroner sin gamle bil, uanset stand. Den allerhøjeste
udstyrsvariant er Tekna, der er prissat til 160.000
kroner.
|