- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 





 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Korte nyheder            Arkiv klik hér>>>


 Flere korte nyheder >>>

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Toyota Yaris med mere stil for 116.000 kroner

Toyota introducerer nu en særlig attraktiv udstyrsudgave af den populære Yaris med navnet T1 Style. Yaris T1 Style udmærker sig med bl.a. 15” fælge, tågeforlygter, mørktonede ruder bag, lædergearknop og indfarvede dørgreb og el-sidespejle med varme. Opgjort i penge får man ekstraudstyr for 10.000 kroner men betaler kun 1.000 kroner for det. Yaris T1 Style koster dermed næsten det samme som den billigste udgave af Yaris, der i dag kan fås fra kun 115.000 kroner.


Nic. Christiansen gruppen tjener penge

Med et overskud på 61,3 mio. kr. før skat i 2012 har bilkoncernen Nic. Christiansen Holding i Kolding leveret endnu et solidt årsregnskab til trods for store udfordringer specielt på det danske bilmarked. Nic. Christiansen Holding – der blandt andet omfatter aktieselskaberne Hyundai Bil Import, British Car Import samt detailkæderne Terminalen og Bayern AutoGroup – fortsætter dermed implementeringen af koncernens strategi i Danmark og udlandet. British Car Import – som importerer Land Rover, Range Rover og Jaguar til både Danmark, Sverige og Norge – leverede alene et overskud i 2012 på 46,2 mio. kr. før skat.

Læs vores seneste test af Jaguar XF hér >>>


Volvo skaber ny motorfamilie

Volvo begynder nu at producere de første varianter i en helt ny, højeffektiv, firecylindret motorfamilie. Alt arbejde sker internt hos Volvo og er en vigtig brik i virksomhedens selvstændighedsstrategi. Udvikling og investering i den nye motorfamilie indgår i omfattende planer for ekspansion hos Volvo Cars, som har investeret over to milliarder kroner i motorfabrikken i Skövde. Investeringen er den vigtigste i fabrikkens historie. De nye såkaldte VEA motorer er udviklet af svenske ingeniører, som har formået at optimere de mindre motorer, så de har højere ydelse end de sekscylindrede motorer, der findes i dag. Samtidig er brændstofforbruget lavere end den nuværende generation af firecylindrede motorer. De nye motorer bliver introduceret mellem 2013 og 2015. De første varianter kommer til at ligge i Volvo S60, V60, XC60, V70, XC70 og S80 i efteråret 2013.


Sportscar Event på FDM Jyllandsringen

og FDM Sjællandsringen i juni

Igen i år afholdes der Sportscar Event på FDM Jyllandsringen og FDM Sjællandsringen til fordel for kræftramte børn. Indehavere af eksotiske sportsvogne giver mod betaling køreture til interesserede på de to baner og overskudet går ubeskåret til Børnecancerfondens arbejde. Udover det værdifulde godgørende arbejde er Sportscar Event også en sand fest for sportsvognsentusiaster og andre, der elsker de ofte kraftfulde biler. I år får arrangementet af den kraftigste sportsvogn nogensinde, en Rimac Concept One, konstrueret i blot fire eksemplarer i Kroatien. den er udrustet med fire elektromotorer, der tilsammen præsterer 1088 hk. Blandt andre "nyheder" er en Ferrari F12 Berlinetta med 740 frontmotor-hestekræfter og en Wiesmann MF5 Roadster. Den ligner en moderne Austin Healey og har en 555 hestes BMW V8 i maskinrummet. Sportscar Event finder sted i Jylland d. 8. juni og på Sjælland d. 16. juni. Det koster fra 300 kroner op til 2.500 kroner for en hæsblæsende køretur.

Mere information: www.sportscarevent.dk

Det koster 2500 kroner at få en køretur i denne Rimac med 1088 hestekræfter - og pengene går til et rigtig godt formål.

18. maj 2013


Rally-EM på Corsica: Sejr til Bouffier i Peugeot

Franskmanden Bryan Bouffier kørte lørdag eftermiddag sin Peugeot 207 S2000 til sejr i sæsonens femte EM-rally, Tour de Course. Den EM-førende tjekke, Jan Kopecky i Skoda Fabia S2000, var længe en trussel, men i rallyets afgørende fase faldt Kopecky tilbage, da hans motor "mistede en cylinder". Nr. 3 blev F1, Le Mans og WRC-veteranen Stéphane Sarrazin i MINI John Cooper Countryman.

Bryan Bouffier, Peugeot 207 S2000.


16. maj 2013


Honda tilbage i Formel 1 med McLaren

Honda er tilbage i Formel 1 VM fra 2015 sæsonen i et partnerskab med McLaren.  Honda vil være ansvarlig for udvikling og produktion af motorer inkl. energi regenereringssystemet, mens McLaren vil være ansvarlig for udvikling og produktion af chassiset og selve teamet. Navnet på teamet bliver McLaren Honda. Fra 2014 kræver nye regler en introduktion af en 1,6 liters turbodrevet V6 motor med direkte indsprøjtning samt et energi regenereringssystem. Muligheden for videre udvikling af disse teknologier via racing er centralt i Honda’s beslutning omkring deltagelse i F1.  Hondas præsident, Takanobu Ito, siger: Lige siden grundlæggelsen af Honda, har det været en del af Honda’s DNA, at søge udfordringerne indenfor racing verdenen. Det er derfor naturligt, at søge disse udfordringer i verdens mest prestigefyldte racing serie. Samtidig har vi mange entusiastiske racing fans, som naturligt forbinder Honda med netop F1. Honda’s sportslige image understreges af vores udvikling af såvel Civic WTCC, Civic Type R, NSX & nu vores nu annoncerede F1 deltagelse.

Honda har tidligere samarbejdet med McLaren som her i 1989, hvor Ayrton Senna kørte en McLaren-Honda Formel 1 racer i Brasiliens Grand Prix.


12. maj 2013


F1 i Barcelona: Alonso vinder på hjemmebane

Den dobbelte verdensmester, Fernando Alonso, vandt søndagens spanske afdeling af F1 verdensmesterskabet på Catalunya-racerbanen ved Barcelona. Spanieren kørte sin Ferrari racer til sejr på basis af en 4-stop strategi foran Lotus-Renault køreren Kimi Raikkonen, som pittede tre gange. Nr. 3 blev Alonsos teamkammerat, Filipe Massa.

Alonso (mf) vandt i Barcelona foran Raikkonen (tv)

og Massa (th).


Danskere besejrede Sebastien Loeb

Den otte-dobbelte rallyverdensmester, franskmanden Sebastien Loeb, havde ikke færre end ti kørere foran sig, herunder to danskere i søndagens afdeling af Porsche Supercup. Loeb sluttede som nr. 11 i mål i et løb, der blev vundet af Sean Edwards fra Storbritannien foran Nicki Thiim fra Danmark. På femtepladsen kom Michael Christensen, der debuterede i klassen og kørte løbet fra en overbevisende 4. plads på startopstillingen. Næste afdeling af Porsche Supercup afvikles i forbindelse med Monaco's formel 1 Grand Prix d. 26. maj.

Michael Christensen blev nr. 5t i debutløb. Foto: Grand Prix Photo.


Superbike på Monza: Sejr til Melandri og Laverty

Italieneren Marco Melandri (BMW) vandt det første af søndagens to VM-Superbike løb på den legendariske racerbane i Monza nord for Milano, alt imens Eugine Laverty fra Irland på Aprillia var 1'er i Race 2, hvor Melandri blev nr. 2. Tom Sykes scorede sin 14. superpolesejr, men kunne ikke omsætte resultatet til førstepladser i løbene. Den britiske Kasawaki kører måtte affinde sig med hhv. 2. pg 3. pladsen. Sammenlagt fører franskmanden Sylvain Guintoli (Aprillia), der i dag opnåede to 4. pladser. I Supersport udgik danske Alex Schacht fra en 23. plads med koblingsfejl. Efter at løbet måtte omstartes tre gange pga. uheld gik sejren til Storbritanniens Sam Lowes (Yamaha). 


Flere korte nyheder >>>

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt