- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 





 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Korte nyheder            Arkiv klik hér>>>


 Flere korte nyheder >>>

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fiat 500 får ny innovativ TwinAir-motor
Fiat introducerer nu en ny udgave af den innovative TwinAir motor til den lille livsstilsbil. Den nye TwinAir motor med 65 hk lanceres i Fiat 500 Earth – én ud af tre specialudgaver i den helt nye Fiat 500-serie ”Elements”, der byder på masser af udstyr til attraktive priser.TwinAir motoren har et lavt CO2-udslip på kun 97 g/km, og udover Fiats MultiAir-system er den blandt andet udstyret med balanceaksel og Start&Stop-system. Fiat 500 i versionen ”Earth”, der blandt andet byder på aircondition som standardudstyr, koster 120.000 kr. Den vil også kunne fås i C-udgave med mulighed for at åbne taget.


Honda CR-V i front på SUV markedet
Honda CR-V er solgt i mere end 5 millioner eksemplarer på verdensplan og herhjemme går det også godt. På det danske marked, hvor Honda CR-V siden lanceringen har indtaget en stærk position som markedsleder, nyder Honda importøren godt af det blomstrende salg. ”Vi sælger til en del af vores eksisterende Honda kunder, men kan se på de modeller forhandlerne får i bytte at der også er mange nye kunder,” udtaler pressechef Michael Lund fra Honda Danmark. Den bedst sælgende CR-V version er 2.0 Benzin versionen, der tilbydes både som 2WD og 4WD. CR-V priserne starter fra Kr. 181.769,- (Van) Kr. 309.000,-(personbil).
I perioden fra 1. oktober 2012 til 14. april 2013 blev der solgt 321 Honda CR-V (varebiler samt personbiler), 124 Toyota RAV4 og 119 VW Tiguan.

Læs vores test af Honda CR-V hér >>>


Ny Citroën C3 er lige rundt om hjørnet

Introduktionen af den nye Citroën C3 finder sted ved et Åbent-Hus hos forhandlerne den 4. – 5. maj. Den nye udgave blev første gang vist på biludstillingen i Geneve i marts, og den udmærker sig ved et mere dynamisk udseende og et motorprogram med både kvikke og økonomiske motorer. Den skal bidrage til at udbygge den succes, Citroën har haft med C3, som er solgt i over 3 millioner eksemplarer siden lanceringen af den første C3 i 2002. Herhjemme er der nu solgt 23.000 styk. Priserne starter ved 120.000 kroner for C3 VTi 68 Attraction og ved 130.000 kroner for C3 VTi 82 Attraction.


Sommerdækkene skal på nu, siger formanden for dækimportør-Foreningen

Det danske vejr er lunefuldt. Da foråret skulle have meldt sig, tog vinteren for alvor fat og begravede de sydlige dele af landet i sne. "Det klogeste og mest sikre er at køre med vinterdæk om vinteren og sommerdæk om sommeren samt at skifte i november og marts/april," siger Kenneth Saust, formand for Dækimportør-Foreningen, som er en sammenslutning af alle de førende dækfabrikanter. Kenneth Saust tilføjer: "Jeg tror, at alle danske bilister nu efter vintervejret i marts har oplevet, at vinterdæk er langt bedre end sommerdæk, når sneen daler. Men nu er det forår, og nu er det sommerdæk, der duer på bilen." Dækimportørernes formand forklarer, at på tørre, varme veje, står sommerdæk langt bedre fast end vinterdæk, og på en våd sommervej er de også bedre. Så det er en væsentlig ekstra sikkerhedsreserve at køre med sommerdæk om sommeren.

Kenneth Saust.


Ny Toyota RAV4 som firmabil for 300.000 kroner

Med et beskatningsgrundlag på 300.000 kr. melder Toyotas nye offroader RAV4 sig for alvor ind i kampen som en af de mest attraktive firmabiler. Toyotas nye offroader RAV4, der også kan fås med firehjulstræk, bliver nemlig introduceret i denne måned med et opsigtsvækkende beskatningsgrundlag fra 299.996 kr. Dermed ligger den månedlige nettoudgift for RAV4 som firmabil på omkring 3.500 kroner. Læs den første prøvekørsel af Toyota RAV4 hér >>>.


BMW Concept X4: Seneste skud på X-stammen

Den første BMW "X" var X5, som så dagens lys i 1999. Siden da har X-serien taget omfang og den seneste X'er, der er i støbeskeen er X4. Den er netop blevet visualiseret gennem billederne nedenfor. Der er tale om en sportslig SUV på 4,65 meters længde, baseret på den sportslige udtryk som ikek mindst opleves i BMW X6, men noget mindre, naturligvis. BMW kalder selv den type af køretøjer for Sport Activity Coupé og det er planen, at den skal i produktion allerede i 2014. BMW vil bygge X4 på Sparanburg fabrikken i USA, samme sted som man i forvejen fremstiller X3, X5 og X6.

 


Ny Porsche Panamera plug-in hybrid

med 416 hk kører 32,2 km/l

Den nye Porsche Panamera, som har verdenspremiere i Shanghai den 21. april, byder både på mere sport, mere komfort og en reduktion af benzinforbruget på op til 56 procent. Panamera S E-Hybrid er en helt ny plug-in hybrid i luksusklassen med en nyudviklet 3,0-liters biturbo V6. V6-motoren og el-motoren præsterer sammenlagt 416 hestekræfter, heraf står el-motoren alene for 95 hk. Ny batteriteknologi og den kraftigere elmotor har resulteret i en væsentlig forbedring af både topfart, præstationer og rækkevidde, når Porsche Panamera S E-Hybrid fungerer som ren elbil. Med elmotoren alene er topfarten nu 135 km/t, mens rækkevidden er fastsat til 36 kilometer ifølge den obligatoriske NEDC-test. Hvor den tidligere Panamera S Hybrid præsterede et gennemsnitligt forbrug på 14 km/l, præsterer Panamera S E-Hybrid nu 32,2 km/l samt en CO2-udledning på blot 71 g/km.


Ford Custom er Årets Varebil både i Danmark og internationalt

Danske motorjournalister specialiseret i varebiler har kåret Ford Transit Custom til Danmarks bedste varebil. Transit blev blandt andet hædret for køreegenskaber, lastekapacitet, driftsøkonomi samt fem stjerner i sikkerhed. På fin vis lægger de danske motorjournalister sig på linje med den europæiske jury, som tidligere kårede Ford Transit Custom til International Van of the Year 2013, en beslutning vi også her på Motorsiden.dk kan bakke op om.

Læs vores test af Ford Transit Custum hér >>>

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

14. april 2013


1. afd. af langdistance-VM for sportsvogne:

Danske succes'er på Silverstone

Tom Kristensen vandt søndag eftermiddag 1. afdeling af langdistance-verdensmesterskabet, det klassiske 6-timers løb for racersportsvogne på Silverstone racerbanen i England. Sammen med Allan McNish og Loïc Duval kørte holdet deres Audi R18 e-tron til sejr efter en afgørende overhaling af et andet Audi hold blot fem minutter inden løbet var slut. Tom Kristensen var ikke den eneste dansker med succes på den berømte britiske motorbane. I LMGTE-Am kategorien opnåede det hel-danske team bestående af Allan Simonsen, Christoffer Nygaard og Kristian Poulsen at køre deres Aston Martin Vantage V8 til en overbevisende sejr med et forspring på 3 omgange til klassens nr. 2. Generelt blev Audi holdet med

Lotterer/Tréluyer og Fässler nr. 2 mens Toyotas

Davidson/Bueni og Sarrazin opnåede 3. pladsen. Også David Heinemeier Hansson nåede podiet. Sammen med Olivier Pla og Alex Brundle kørte han OAK Racings Morgan-Nissan i mål på 2. pladsen i LMP2 kategorien for de midt mindre prototyper.

Aston Martin dominerede LMGTE klasserne på Silverstone. Det er den danske vinderbil med startnummer 95.


British Superbike på Thruxton: Harms scorer igen

Den danske road-racing kører, Robbin Harms, scorede points i begge søndagens løb i det britiske Superbike mesterskab, som fandt sted på Thruxton racerbanen sydvest for London. Harms blev nr. 15 hhv. 14 i de to løb efter yderst vanskelige vejrforhold under træning og kvalifikation på en bane, som Hpnda-køreren aldrig tidligere havde gæstet. Begge løb blev vundet af den regerende mest, Shane Byrne på Kawasaki.

Robbin Harms - Honda.


Superbike-VM: Dobbelt til Chaz Davies

Den britiske BMW-kører, Chaz Davies, tog sejren i begge søndagens Superbike VM-løb på Motorland Aragon racerbanen i Spanien. Løbene var præget af stort mandefald, men englænderen var weekenden igennem med helt i toppen. I begge løb blev franskmanden Sylvain Guintoli på Aprilia nr. 2 mens Marco Melandri tog 3. pladsen i Race 1 og den 12-foldige superpole vinder Tom Sykes på Kawasaki blev nr. 3 i Race 2. Sammenlagt fører Guintoli VM-serien.


Supersport-VM: Pænt resultat til Alex Schacht

Den danske Supersport VM-kører, Alex Schacht kørte søndage eftermiddag sin Honda i mål på 17. pladsen i årets anden VM-afdeling på Aragon raacerbanen i Spanien. Placeringen var det første signal om at danskeren efter en vanskelig start i Australien stille og roligt udvikler sig i den rigtige retning. Næste mål et VM-points.


Rally-VM: Tredje sæsonsejr til Volkswagen

VW fortsætter deres dominans i årets Rally-VM. Søndag kørte Sebastien Ogier og co-driver Julien Ingrassia deres VW Polo først over målrampen i det portugisiske rally - 4. afdeling af verdensmesterskabet. På 2. pladsen kom Citroëns Mikko Hirvonen mens Jari-Matti Latvala i VW blev nr. 3. Det var Volkswagens tredje sejr i deres debut-sæson, en imponerende entré i rallysportens kongeklasse, som ikke mindst kan henføres til det målrettede forberedelsesarbejde, danske Kris Nissen nåede at udføre, inden han trådte tilbage som Volkswagens Motorsportsdirektør.

Sebastien Ogier - VM Polo.


Formel 1: Alonso vinder i Shanghai

Den tidligere verdensmester, Fernando Alonso (Ferrari), vandt søndag morgen dansk tid Formel 1 Grand Prix'et i Shanghai foran Kimi Raikkonen i Lotus-Renault og Lewis Hamilton i Mercedes. Det var ikke mindst kreative dæk-strategier, der prægede Grand Prix'et, som var sæson'ens tredje. Sammenlagt fører den regerende verdensmester, Sebastien Vettel, der dog i dag måtte nøjes med 4. pladsen, blot 2/10 sekund efter Hamilton.

Alonso.


07. april 2013


MotoGP sæsonstart: Rossi 2'er i comeback løb

Jorge Lorenzo vandt og Valentino Rossi strålede over hele hovedet efter at de to Yamaha teamkammerater tog de to bedste placeringer i sæsonens første MotoGP Grand Prix, aftenløbet på Losail racerbanen ved Doha i Qatar. Dermed opnåede den tidligere verdensmester den bedste placering siden han sidst kørte for Yamaha. Tiden hos Ducati var for Rossi en katastrofe, ikke mindst fordi hans team-kammerat, Casey Stoner udmærket kunne få den italienske motorcykel til at vinde verdensmesterskaber. 3'er blev Honda-debutanten Marc Marquez foran team-kammeraten Dani Pedrosa.

Valentino Rossi og Jorge Lorenzo dominerede i Qatar.


WTCC i Marrakech: Michel Nykjær vinder bilsportshistoriens første danske solo VM løbssejr

Den danske standardvognskører Michel Nykjær er ikke bare tidligere Danmarksmester og dobbelt Europamester. I dag kan han også bryste sig af at være bilsportshistoriens første danske solo-vinder af et VM-løb. Michael Nykjær tog nemlig i sin Chevrolet Cruze sejren i dagens første løb i 2. VM-afdeling på den marokanske racerbane i Marrakech foran den tidligere Formel 1 kører, Gabriele Tarquini i Honda Civic. Blandt de øvrige stjerner, som Nykjær satte på plads, var den regerende og flerfoldige verdensmester Yvan Muller fra Frankrig. Sejren blev vundet i et dramatisk løb, hvor Tarquini førte de første omgange. Han begik en lille fejl og danskeren strøg i spidsen, hvorpå løbet blev neutraliseret over en række omgange pga. et uheld for Tiago Monteiro i Honda Civic. Da løbet blev frigivet resterede et par omgange og løbssejren var en realitet. I dagens andet løb startede danskeren fra 7. pladsen og sluttede som nr. 7. Sammenlagt ligger Michel Nykjær nu på 2. pladsen i kampen om verdensmesterskabet efter Yvan Muller.


British Superbike på Brands Hatch:

Solid start til Robbin Harms

Robbin Harms (Honda) opnåede to solide 11. pladser i årets første afdeling af det britiske superbikemesterskab, som fandt sted på den legendariske Brands Hatch racerbane sydøst for London. Race 1 blev vundet af den regerende og tre-dobbelte britiske mester, Shane Byrne (Kawasaki) mens James Ellison (Yamaha) scorede sejren i race 1.

Shane Byrne (Kawasaki).


To 2. pladser til Kevin Magnussen

Kevin Magnussen fik en fin start på World Series 3,5 da han på den berømte Monza racerbane blev nummer to i både lørdagens og søndagens løb. Klassen er placeret lige under Formel 1 og det forventes, at et godt resultat i 2013 vil kunne føre til en snarlig debut for den unge dansker, der som bekendt er søn af den tidligere Formel 1 kører, Jan Magnussen. Den anden dansker i klassen, Marco Sørensen, udgik med motorproblemer lørdag og slutte på 18. pladsen søndag.

Kevin Magnussen i hælene på den senere vinder af Race 2, António Félix da Costa.


Flere korte nyheder >>>

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt