Biler og motor:
Opel Corsa med gratis service og
vedligeholdelse
Opel lægger stærkt ud i det nye år, ikke bare med
returret (læs ovenfor) og med den nye Opel Adam på
trapperne. Salget af Opel Corsa, som har været den
fjerde mest solgte bil i Danmark i de sidste par år,
skal boostes yderligere og derfor vil gratis service
og vedligeholdelse i tre år være en del af prisen på
alle Corsa modeller (bortset fra den
allerbilligste). Tilbuddet gælder i første omgang
til udgangen af januar.
Nissan satser på 8-8
Nissan har store ambitioner. Internt kaldes det 8-8,
hvor det første 8-tal står for den markedsandel
globalt, man vil opnå i 2016, mens det andet 8-tal
er den overskudsprocent, man vil opnå samme år. Med
til at nå målet er en strategi med en ny bil hver
sjette uge, verden over. Og hvert år skal der
udvikles 90 nye avancerede teknologiske løsninger. I
Europa har man tænkt sig senest i 2016 at overhale
verdens største bilfabrik, Toyota, et realistisk
tal, mener man, bl.a. fordi 80 procent af alle
Nissan biler bygges i Europa. Lige nu er den
europæiske markedsandel 3,4 procent, i Danmark er
den 2,7, men begge tal er steget i forhold til året
før. Nyheder, der er lige om hjørnet i Danmark er
Nissan Qashqai Style 360 med salgsstart i januar,
samt motorsportsudgaven Juke Nismo, som kommer i
april. I Danmark har Nissan iøvrigt fået ny
direktør, det er Ralp Gonsalves, som efter 20 år hos
Opel nu skal styre den danske salgsorganisation
efter at Peter Hal trækker sig tilbage.
Volvo V40 overgår alle forventninger
Salget af den nye Volvo V40 har overgået alle
forventninger, fortæller Volvos danske direktør,
Henrik Hangaard. "Vi havde regnet med et salg på 300
eksemplarer i 2012 siden introduktionen, men vi har
nu passeret de 500." Danskerne har i den grad taget
den nye Volvo til sig - vi er klar med en test af
bilen her på Motorsiden.dk om kort tid.
Skarp pris på ny SEAT
Leon
Med priser fra lige under 190.000
kroner er SEAT Leon klar til kampen i mellemklassen.
”Vi har talt meget om minibiler de seneste måneder.
Men imens sker der faktisk rigtigt meget med de
større modeller. Både på design, udstyr og ikke
mindst pris. Det er den nye Leon et meget skarpt
billede på,” siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen,
direktør for SEAT i Danmark. Allerede
startniveauet, som hedder Essence, inkluderer 7
airbags, multikollisionsbremse, coming home
funktion, kørecomputer, fjernbetjent centrallås,
elektriske sidespejle osv. SEAT har styrket
indsatsen markant i Danmark og bl.a. øget salget med
75 procent på blot ét år og det forventer man
fortsætter, når den nye Leon kommer på gaden i
januar ved Åbent Hus hos de danske forhandlere i
weekenden d. 19-20. januar.
|
|
|
|
Motorsport:
19. december 2012
Audi fortsætter i Le Mans med
Tom Kristensen
Formodningerne om at Audi
eventuelt ville trække sig af langdistance
sportsvognsracing, herunder 24-timers Le Mans,
bliver ikke til virkelighed i 2013. Audi har i dag
offentliggjort deres motorsportsplaner for det
kommende år og de inkluderer fuld deltagelse med to
opdaterede Audi R18 e-tron quattro hybridracere i
World Endurance Championship, som Audi vandt i år,
samt en tredje e-tron quattro i Le Mans og på
Spa-Francorchamps. Det indebærer at Tom Kristensen
også i 2013 kan jagte sin niende sejr i det
klassiske franske racerløb i cockpittet på en Audi
racer. Også Allan McNish samt dette års Le Mans
vinderhold, fortsætter for Audi. Audi fortsætter
desuden deltagelsen i det tyske standardvogns
mesterskab, Deutsche Tourenwagen Meistershaft.
Tom Kristensen fortsætter for
Audi i 2013, bl.a. i Le Mans.
16. december 2012
Tom Kristensen 2'er i Race of
Champions
Mestermødet over alle mestermøder
indenfor 4-hjuls motorsporten, Race of Champions,
fandt i år sted i Bangkok. Danmark var repræsenteret
som ved en række tidligere lejligheder af den
8-dobbelte Le Mans vinder, Tom Kristensen. Han
gjorde det fornemt ved at besætte 2. pladsen i
finalen, kun besejret af Formel 1 køreren Romain
Grosjean. En af de racerbiler, der blev benyttet af
deltagerne, var iøvrigt racer-versionen af Audi R8
med tilnavnet LMS. Det er en bil, der præsterer 570
hestekræfter.
Dannebrog vejrede under Race of
Champions i Bangkok efter Tom Kristensens fine 2.
plads.
5. december 2012
Rally-EM og Dakar på Eurosport
fra årsskiftet
Europamesterskabet i Rally vil fra
årsskiftet og i de kommende 10 år blive promoveret
af Eurosport. Europas største pan-europæiske
TV-kanal lægger ud lige fra begyndelsen med
dækningen af "Jännerrallye" i Østrig, første
afdeling af EM, som finder sted i dagene 3.-5.
januar, altså umiddelbart inden starten på Rallye
Dakar, som også vises på Eurosport.
Eurosports daglige programplaner:
Klik hér>>>
”Flat Out”
igen
Rallyårbogen ”Flat Out” så dagens
lys for første gang sidste år og man er nu klar med
en ny udgave, hvor der primært er sat fokus på
Danmarksmesterskabet i Rally - Mekonomen Rally
Championship. Et helt kapitel er helliget hver af de
seks tællende afdelinger i mesterskabet, hvor kampen
om sekunderne –
og
nogle gange tiendedelene – fortælles i fængende ord
og fængslende billeder. For hvert kapitel er der
også en detaljeret resultatoversigt samt
en række håndplukkede historier. De 192 sider, som ”Flat
Out 2012” består af, dækker ikke kun løbene i
Rally-DM. Der er også et portræt af de fire DM-hold.
Også rallysprint og minirally er omtalt i bogen, som
koster 248 kroner og kan købes hos landets
boghandlere og på rallydm.dk.
Flere korte nyheder >>>
|
|
|