|
”Seeing is believing” har en klog kommunikations
ekspert engang udtrykt. På almindelig dansk betyder
det, at en oplevelse overbeviser bedre end tusind
ord. Hvis nogen skulle mistænke en Jaguar anno 2015
for ikke at køre godt, blot fordi den eneste
tilgængelige testbane var det danske
hastighedsbegrænsede vejnet, skal man blot omforme
udtrykket til ”driving is believing” og så bruge det
på en Jaguar. For selvom ordrimet ikke helt holder,
gør indholdet det, i hvert fald hvis bilerne køres
på steder, hvor man må, altså sådan for alvor. Sådan
et sted er Test Track 1, klods op og ned af Arlanda
lufthavnen i Stockholm.
Hele modelpaletten af de nyeste højtydende Jaguarer
var til stede. Og testbanen giver righoldig mulighed
for at afprøve biler under varierede kørselsforhold.
Det eneste der mangler, er en regulær
højfartssektion. Det er vanskeligt på den snoede og
kuperede bane at nå hastigheder over 150-160 km/t,
også selvom man har 550 hestekræfter og
firehjulstræk til rådighed. Og den højest opnåelige
hastighed, oplever man jo kun brøkdele af et sekund,
inden man skal ned i fart for at angribe den næste
kurve.
Jaguar i angreb
Ordet ”angribe” er valgt med omhu, for det er noget,
der kendetegner enhver af de potente Jaguarer. En
moderne Jaguar er i sedanversioner som XE (det
kommer formentlig også til at gælde den kommende XF,
som havde skandinavisk, men statisk premiere i
Stockholm, har vi ladet os hviske i øret) velkørende
komfortable luksusbiler. Men KØRER man dem, angriber
man svingene aktivt, og er forholdene, så man
tilladeligt kan komme ud på grænsen af bilernes
formåen, opdager og oplever man, hvad det er, der
gør en Jaguar til noget særligt.
Den nye Jaguar XF blev vist første gang på
skandinavisk grund.
Vi koncentrerede os om XE i den potente 340-hestes
S-version med 3-liters kompressormotor, som vi netop
manglede at prøvekøre et sted udenfor færdselslovens
tyngende åg, samt det første møde med den
firehjulstrukne udgave af F-Type. Og et par omgange
blev det også til i den særlige XFR-S Sportbrake i
den udgående udgave. En kanon af en stationcar til
dem, der ikke kan få tingene ekstremt nok.
Hvad XE angår, er den ligeså potent på bane som på
landevej. Bilen er i fremragende balance og den lige
vægtfordeling på for- og bagakse opleves i form af
snorlige kurvekørsel, let at håndtere og
underholdende. Lettere udskridninger registreres bag
rattet momentant indtil kørehjælpemidlerne tager
over. Man er på toppen med den bil. Det hele er så
legende let.
Firehjulstræk og fri fart
Man er også på toppen med F-Type R Coupé med
550-hestes 5-liters motor og firehjulstræk – eller
All Wheel Drive. For det er af den slags, der kun
blander sig i kørslen, når der er brug for det. Det
er der til gengæld ofte på en snoet bane med fri
hastighed, og det vil være halsløs gerning på ægte
Jeremy Clarkson manér at slå elektronikken fra, blot
for at afprøve, hvad bilen kan i amputeret udgave.
En Jaguar, og det gælder også F-Type, er skabt som
en helhed. Elektronikken er en del af
køreoplevelsen, lige fra hjælpen gennem kurverne til
de underholdende ende ”prutter”, når speederen
slippes og den overskydende benzin brændes af i
udstødningen. For der er nemlig ikke tale om
overskydende benzin. Elektronikken sørger effektivt
for, at der tilføres den rette mængde af benzin i
enhver sammenhæng, men da det er lidt for kedeligt,
hvis man vil have en virtuel autentisk
realitetsoplevelse, sprayes der lidt benzindamp
derind, når lydeffekten er ønskelig. Og da er
effekten der, både for den udøvende part og
tilskuerne.
Tolerant og vild
AWD-systemet fungerer perfekt. Vi skal ikke opfordre
nogen til at køre en vild 550-hestes F-Type som det
første forsøg med højtydende sportsvogne. Men har
man lidt erfaring, er F-Type usædvanlig tolerant og
trods sin vildskab i stand til at forene det
moderate med det ustyrlige. Og hér mente vi altså
ikke ustyrlig i bogstavelig forstand.
Firehjulstrækket stabiliserer bilen, det øger
fremdriften, fordi det lille skred, der er under
ethvert hjul, når det er i bevægelse, minimeres. Og
de fire hjul bistår hverandre, fornemt kontrolleret
af elektronikken, så man når de 100 km/t (hvis det
nu er dét, der absolut skal være målestokken) 0,1
sekunder hurtigere i en F-Type R 5,0 AWD end i en,
der bare har baghjulstræk.
Den vilde stationcar
Måske endnu mere vil og i hvert fald mere ustyrlig
er XFR-S Sportbrake. Den er baseret på Jaguar XF
Sportbrake, som er en sportslige og udmærket
luksus-tourer. Man har blot lagt 5-liters F-Type
V8’eren på 550 hk under motorhjelmen. Det grænser
til det utilladelige, for en stationcar er ikke
bygget til så mange kræfter.
Den har vægten på fronten, kræfterne sparkes ud
gennem baghjulene, krængning og affjedring arbejder
imod sportsvognsoplevelsen. Resultatet er en ultra
vild kørsel, hvis man altså sparker til den og uden
elektronisk hjælp kunne sådan en køretur meget let
ende tidligere og anderledes end planlagt. Heldigvis
er elektronikken det, der i den moderne verden
tillader biler med mange kræfter på offentlig vej,
og på banen med fri leg, er det elektronikken, der
gør at man ikke behøver holde op mens legen er god.
Specifikationerne siger: 0-100 km/t på 4,6 sekunder
og 300 km/t på toppen. Det sidste nåede vi ikke, men
alligevel: Driving is believing… |
Banetest
af bl.a. Jaguar XE S og ny F-Type R Coupé 5,0 AWD
