- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt







 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KIA SPORTSPACE.

Klik på billederne og se dem større


2015 Genève Motor Show - verdenspremiere

Dynamiske KIA præsenterer Grand Tourer og GT-Line

Af Søren Clauding – marts 2015

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En eye-catcher hos KIA på Genève Motor Show forleden var konceptbilen SPORTSPACE. KIA SPORTSPACE er skabt til lange køreture og er blevet designet i den bedste Grand Touring-tradition, til hurtig og effektiv kørsel med maksimal komfort og minimalt stress.

 

SPORTSPACE er designet på KIAs design studie i Frankfurt under ledelse af Gregory Guillaume, som er koncernens europæiske chefdesigner. Bilen har samlet KIAs idé om, at levere stilfuld og spændende transport, der er rummelig og funktionel, uden at gå på kompromis med de bæredygtige og økonomiske køreegenskaber, som KIA er kendt for.

 

SPORTSPACE er tro mod det karakteristiske KIA design, takket være tiger-næse kølergrillen, fine proportioner og enkle, rene overflader. Samtidig har den et højt niveau af kabine- og interiørkomfort samt masser af praktisk opbevaringsplads.



Cee’d GT Line

Men også KIA’s nye cee’d GT Line havde en fremtrædende plads. Der er tale om en serie af biler, der trækker på det sportslige udtryk, som man oplever f.eks. i KIA cee’d GT (læs vores prøvekørsel af KIA cee’d GT hér >>>).

 

Foruden rækken af visuelle opgraderinger bliver den nye cee'd GT Line desuden den første model i Europa med KIAs helt nye downsizede 1,0-liters T-GDI-motor (turbo gasoline direct injection) og en ny 7- trins dobbeltkoblingsgearkasse. Alle tre cee’d varianter – 5-dørs cee'd, 3-dørs pro_cee'd og cee'd Sportswagon – vil kunne udstyres med GT Line.

 

GT Lines eksteriør er en videreudvikling af designet til cee'd GT med "ice-cube" LED-dagskørelys og dybere kofangere. Bagest har både cee'd hatchback og pro_cee'd den bredere GT-kofanger og dobbelt udstødning, mens Sportswagon er udstyret med centralt placerede dobbelt udstødning og en diskret diffusor.

 

Alle GT Line-modeller har som standard GT-modellens sidebeskyttelseslister og LED-baglygter samt nydesignede 17" alufælge.

 

Indvendigt er en GT Line-variant karakteriseret ved, at den har et elegant nyt indtræk i gråt, hvidt og sort med grå syninger, flere GT Line-emblemer i kabinen og samme indvendige detaljer i pianoblack, læderrat og alu-pedaler som i KIAs højtydende GT-modeller.

KIA Prøvekørsler – find dem hér >>>


Link til importøren


KIA SPORTSPACE:

 

 


KIA cee'd GT Line:

 

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt