Subaru er, helt ufortjent, et lidt overset bilmærke
i Danmark. Internationalt er den japanske bilfabrik
kendt som producent af high-tec biler, ikke mindst
baseret på unikke kendetegn som boksermotor og
symmetrisk firehjulstræk. Og på Genève motorshow
viste fabrikken et enestående eksempel på
fremtidstænkning, baseret netop på disse principper:
VIZIV 2 Concept.
Konceptbilen viser vejen for kommende generationer
af crossovers fra Subaru. Dels på design men også på
det tekniske område. VIZIV står nemlig for ”Vision
for innovation”.
Subaru VIZIV 2 Concept er en 4-hjulstrukket
crossover med hybridteknik. omfattende et plug-in
hybridsystem med tre elmotorer. Én, der trækker
forhjulene, samt én ved hvert baghjul. Hele
arrangementet drives af Subarus 1,6-liters
turboladede Boksermotor i kombination med den
trinløse automatgearkasse Lineartronic.
Fordeling af kræfterne
Løsningen med tre elmotorer giver en ekstra
dimension til Subarus 4-hjulstræk. Når man drejer på
rattet, kan systemet sende flere kræfter til det
yderste hjul og dermed hjælpe til med at få bilen
hurtigere gennem svinget. Når rattet drejes tilbage,
og bilen rettes op, fordeles flere af kræfterne til
forhjulene for at øge retningsstabiliteten – en
slags udbygget udgave af velkendte Torque Vectoring
systemer.
VIZIV 2 Concept inkluderer også Subarus såkaldte
SI-Drive, som er blevet tilpasset hybridteknikken.
Lige som det normale SI-Drive har også Hybrid
SI-Drive tre indstillinger. Som tillæg til
”Intelligent” og ”Sport” har den fået ”Eco-Cruise”.
I Eco-Cruise indstillingen indgår sikkerhedssystemet
EyeSight i styringen af motorernes effektudtag for
at tage mere hensyn til køreforhold og den omgivende
trafik.
Udover sit ekstravagante design har Subaru VIZIV 2
Concept i længde på 4,43 meter og plads til fire
passagerer.
Impreza WRX STI
På Genève Motorshow fremviste Subaru også en mere
jordnær bil, om end den har masser af kræfter: den
seneste generation af Impreza WRX STI, der både vil
blive introduceret med den imponerende bagspoiler
samt i en lidt mere civiliseret GT-udgave uden så
synlige aerodynamiske ekstremer.
Niels
Thaning - Direktør Subaru Danmark.
|