Citroën er en af de store spillere på det danske
bilmarked. I den seneste tid har den legendariske
franske bilfabrik, der i år fejrer 90 års jubilæum i
Danmark, måtte nøjes med en 6. plads på
salgsstatistikkerne, overgået af Volkswagen,
Peugeot, Ford, Toyota og Skoda i nævnte rækkefølge.
Oven i købet er Renault også begyndt at presse sig
på, og det vil Citroën lave om på: Målet er meget
hurtigt at komme tilbage i Top-3.
Det var et af de budskaber, den nylig tiltrådte
direktør for Citroën i Danmark, Arnaud Duchemin,
formidlede i forbindelse med et eksklusivt møde i
København. Mødet havde også deltagelse af Joël
Maynardier fra Product Department
Life Cycle Management hos Citroën i Paris –
han er en af de eksperter, der har arbejdet
intensivt med den nye Citroën C1, der kom på
markedet for få måneder siden.
Metoden er forbedret kundetilfredshed i bred
forstand, ud fra devisen ”seeing is believing”,
Citroën vil sikre, at potentielle kunder får et mere
indgående kendskab til bilerne bl.a. ved i højere
grad end tidligere at foranledige prøvekørsel af det
store modelprogram, som i begge ender inkluderer
såvel de multifunktionelle biler som f.eks. C4
Picasso som de helt små – som netop C1. Den gode
oplevelse og gode betjening skal være kraftige
argumenter for at købe en Citroën.
Individualitet skaber tilfredshed
”Vi har satset meget på, at C1 designmæssigt
adskiller sig fra de to søsterbiler fra Peugeot og
Toyota (108 og Aygo),” supplerer Joël Maynardier.
”Vi ved, at ikke
mindst
unge mennesker sætter pris på en bil, som kan
tilpasses individuelt, derved bliver de ganske
enkelt mere tilfredse med købet, som kan
sammenlignes direkte med unge menneskers forbrug af
smart-telefoni. Derved underbygger vores
designfilosofi målsætningen om at opnå større
kundetilfredshed.”
Interview med Joel Maynardier
En anden og ikke uvæsentlig faktor er netop
mobiltelefonien. Derfor er bilens connectivity,
altså evnen til elektronisk at være forbundet til
omverdenen, også højt prioriteret. Smartphones kan
kobles direkte til infotainment systemet i en
Citroën C1, der er udviklet en særlig app, hvorfra
man kan styre mange af telefonens funktioner,
herunder navigation.
Billig navigation
Det sidste indebærer, at man ikke behøver at
investere i navigatore, men kan finde vej vha.
Google Maps, som ikke mindst de yngre bilkøbere
færdes helt hjemmevandt i. Billedet fra telefonen
projekteres direkte op på bilens berøringsskærm i
midterkonsollen og kan kontrolleres derfra – og til
en vis grad også via stemmestyring. Systemet kaldes
Mirror Link, og blandt de seneste nyheder er, at fra
årsskiftet vil paletten af smart-telefoner, som kan
anvendes af systemet være kraftig udvidet.
Oplevelsen af bilen, dens design og også dens
funktion indgår som en del af
kundetilfredsheds-konceptet: Hvis man er tilfreds
med den bil, man har købt, dens funktion og den
gavn, man har af den, blive man en god ambassadør,
og vi mennesker er nu engang sådan indrettet, at vi
gerne videreformidler vores gode oplevelser og
derved medvirker tilfredse Citroën købere til at
bringe nye kunder ind i butikken.
|