Store ord fra James Muir, som er
øverste chef i SEAT, da han afslørede den helt nye
SEAT Leon på Paris Motor Show. Han erklærede, at:
"Den nye Leon kræver ingen kompromiser fra kunden."
Den nye Leon er bygget på den nye
MQB platform fra Volkswagen gruppen, den samme som
også anvendes til den nye Golf. Den er i SEATs
tilfælde 90 kg lettere og 52mm kortere end sin
forgænger, men efterlader mere plads i kabinen. En
række af seks benzin og fire dieselmotorer er til
rådighed og den nye Leon har start/stop-teknologi og
den mest effektive motor udleder blot 99g CO2/km.
Produceres i Barcelona
Den nye model er den tredje
generation af Leon og ligesom tidligere generationer
vil den nye model blive produceret på SEAT fabrikken
i Barcelona. I alt er 1,2 millioner Leon’er blevet
solgt til dato siden den første model blev
introduceret i 1999.
For første gang nogensinde vil
Leon udvides til at omfatte en tre-dørs og en Sports
Tourer version. Den nye Leon bliver introduceret i
Danmark i januar 2013, og lige efter den nye Leon
introduceres også den nye Toledo fem-dørs sedan, som
også vises i sin endelige udgave i Paris.
|