Samtidig med, at MINI præsenterede
det seneste skud på MINI-stammen, er det centralt at
man holder benene på jorden og sikrer, at alle
fremtidig MINI’er læner sig op af originalen og den
kommende nye ”original” fra MINI, fastslår MINI’s
designchef, Anders Warming i et eksklusivt interview
med Motorradioen.
Hør interview’et hér >>>.
Anders Warming, som er den højest
placerede dansker i international bilindustri, har
nu i et par år været øverste ansvarlige for MINI’s
design. Med den nye MINI Paceman har man skabt en
variant over den succesrige MINI Countryman, men nu
gælder det om ikke at tabe jordforbindelsen. Den
nuværende modelvifte er den, man vil arbejde videre
på, fastslår Anders Warming.
Paceman
MINI Paceman er en coupé, bygget
på samme platform som Countryman og hører derfor til
i kategorien for de lidt større små. Den er dermed
blandt de første MINI’er, der er mere end 4 meter
lange, og den er tilstræbt at være den mindste i sit
segment, uden at man er gået på kompromis med
rummeligheden.
Bagtil skråner taget nedad, i hver
side finder man kun en enkelt dør og derved har man
opnået et sportsligt, agilt udseende. Understreget
af en sjov finesse i form af horisontale baglygter,
hvor de hidtidige MINI’er har vertikale baglygter.
Syvende MINI
model
MINI Pacement er den syvende model
i modelprogrammet og indtil videre formentlig også
den sidste, hvis fabrikken i den kommende tid skal
videre med udviklingen og udskiftningen af
eksisterende modeller. MINI kalder selv Paceman for
verdens første Sport Activity Coupé, SAC, i kompakt
segmentet. Og med Countryman undervognen har man
fastholdt go-kart følelsen under kørslen, hedder
det.
MINI Paceman er udover udmærket
bagsædeplads kendetegnet ved en stor bagklap, så
bagagekapaciteten på 330 liter kan udnyttes til
fulde. Når bagsæderne foldes ned, øges kapaciteten
til 1080 liter. I øvrigt har kabinekomforten haft
høj prioritet i designprocessen.
Motorudvalget vil strække sig over
maskiner fra 112 hk til 184, sænket undervogn er
standard og All4 firehjulstræk er en option på
Cooper S Paceman, Cooper SD Paceman og Cooper D
Paceman.
Ny MINI John Cooper Works GP
Udover den nye Paceman
præsenterede MINI i Paris også en ny MINI John
Cooper Works GP, men den fremstilles kun i begrænset
antal på 2000 eksemplarer. Dens 4-cylindrede
turbobenzinmotor præsterer 218 hestekræfter, og man
vil kunne justere undervognen. DSC’en er også
justerbar og den lille racer vil kunne nå de 100
km/t på blot 6,3 sekunder. Topfarten er 242 km/t.
Og midt på MINI-standen stod, helt
i overensstemmelse med Anders Warmings ønske om ikke
at glemme sine rødder, den helt originale
basisversion af MINI…
Anders Warming ved den sidste MINI
kreation: MINI Paceman.
|