- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 





 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Audi A3 Sportback.


Paris Motorshow 2012 verdenspremierer:

Audi A3 Sportback og S3 - samt crosslane coupé

(Audis nye ansigt – måske)


Af Søren Clauding – 2. oktober 2012

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kik godt på billederne til højre. Audi crosslane coupé viser Audis nye ansigt. Måske. For den er stadig på konceptniveau, men indikerer nytænkning, når det gælder hvordan en Audi kan se ud, lidt ud i fremtiden.

 

Men crosslane coupé et ikke kun et visuelt udtryk. Det handler også om bil- og drivlinekoncept. Teknik, konstruktion og design fusioneres nemlig med hinanden på en ny måde. Bilen går med en Multimaterial Space Frame helt nye veje, når det gælder vægt, omkostninger og samlet energibalance og repræsenterer et nyt skridt for Audi ultra - letvægtsprincippet fra Audi.

 

Plug-in hybrid

Der er tale om en plug-in hybrid baseret på en 1,5-liters, 3-cylindret TFSI-motor, som er udviklet i Audis eget regi, samt to elmotorer gør det muligt at køre ikke mindre end 90,9 km/l og samtidig kun forurene atmosfæren med 26 g CO2 pr. kørt kilometer. Tilsammen præsterer de tre motorer op til 177 hk. Audi crosslane coupé klarer 0-100 km/t på 8,6 sek. – kører man på elektricitet alene tager det 9,8 sek. Tophastigheden ligger på 182 km/t. Litium-ion-batteriet giver med sine 17,4 kWh en elektrisk rækkevidde på ca. 86 kilometer.

 

Bilen kan køre op til 130 km/t ved elektrisk drift. Fra ca. 55 km/t tillader drivlinesystemet, at både TFSI-motoren og generatoren kobles sammen med drivlinen. Over 130 km/t sker driften primært via den 3-cylindrede benzinmotor, som efter behov kan få hjælp fra EM 1.

 

2+2 med avanceret bagagerum

Audi crosslane coupé er bygget som en 2+2 på 4,21 meters længde. Den er 1,88 m bred, 1,51 m høj og akselafstanden udgør 2,56 m. Bagagerummet danner en separat fordybning i karrosseristrukturen og er forbundet med bagsæderyglænene, som er adskilt fra sædehynderne. Med et tryk på en knap kører hele enheden ca. 40 cm fremad rent elektrisk - på den måde kan taget gå i hak i slutpositionen, hvor det beskytter bagagen. Samtidig bliver der adgang til niveauet under bagagerummet, hvor der er et fladt opbevaringsrum til snavsede eller våde genstande.

 

Det indvendige design i Audi crosslane coupé viderefører det ydre formsprog med de geometrisk, klare grundelementer og instrumentafdækningen og luftdysernes gitre er f.eks. trapezformede.


 


Audi A3 Sportback

Den nye stationcar-variant, Audi A3 Sportback, har et sportsligt og udstrakt design. Den er blot 4,31 meter lang, og i sammenligning med A3 3-dørs har den 5-dørs model 35 mm mere akselafstand. De relativt smalle, stærkt hældende C-stolper og den diskrete tagkantspoiler understreger A3 Sportbacks sportslige ambitioner, og det samme gælder sidespejlene, der ligesom på en sportsvogn er monteret på dørene.

 

Audi ultra-letvægtsprincippet har allerede i lang tid været en bærende søjle for mærket. For den nye A3 Sportback betyder det, at vægten sænkes med op til 90 kg i forhold til forgængeren. I udgaven med 1,4 TFSI-motor vejer 5-dørs bilen uden fører nu kun 1.205 kg. Bagagekapaciteten er på 380 liter og når ryglænene er klappet frem kan den rumme 1220 liter.

 

Audi S3

Den nye Audi A3 Sportback forventes på det danske marked i februar/marts 2013. Audi leverer i første omgang bilen med en TDI- og to TFSI-motorer. Lidt senere følger yderligere to diesel- og to benzinmotorer.

 

Stort set samtidig kommer også Audi S3, som bl.a. præsterer op til 300 hk. 2-liters TFSI-motoren har en stor slaglængde og er nyudviklet helt fra bunden. Mellem 1800 og 5500 omdr./min. leverer den et konstant drejningsmoment på 380 Nm. 0-100 km/h klares på 5,1 sek. i forbindelse med den automatiske S tronic gearkasse og med manuel gearkasse tager det 5,4 sek. Topfarten er elektronisk begrænset til 250 km/h. Alligevel formår den at køre 14,5 km/l – med S-tronic gearet. S3 har permanent ”quattro” firehjulstræk.

Audi i Motorradioen >>>

Audi crosslane coupé.








Audi S3.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt