- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 





 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Genève Motorshow: Fuld fart på Subaru


Af Søren Clauding - 1. april 2012

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ikke færre end to nyheder venter forude for Subaru. En smart sportsvogn og en tohjulstrukken mellemklassebil. Begge bryder med Subarus princip om, kun at skabe firehjulstrækkere - og det er næppe nogen dum strategi.

 

Subaru har tidligere en enkelt gang brudt 4X4 princippet. Det skete med den lille Subaru Josty og det var lidt - eller måske meget - tvunget af internationale krav om lavere CO2 udslip som gennemsnit af en bilfabriks produktion. Dengang var bilen dog bygget af Daihatsu.

 

Det er lidt det samme med den nye Subaru sportsvogn, BRZ.

 

Bestillingsarbejde

"Den er et bestillingsarbejde fra Toyota," forklarer Subarus danske pressechef, Steffen Arnt. "Toyota ønskede en prisgunstig sportsvogn, og den er så udviklet i et samarbejde med Toyota, som bl.a. indebærer, at bilen har baghjulstræk - og er udstyret med en af Subarus boksermotorer. Men det er Subaru, der bygger den," fastslår Steffen Arnt.

 

Hos Toyota hedder bilen GT86, og udover visse karrosserimæssige detaljer er de to biler i princippet ens (læs om Toyota GT86 hér >>>). Der er tale om en 4,24 meter lang 4-sædet sportsvogn  og boxermotoren præsterer 200 hestekræfter – samtidig med at den kan køre små 15 km/l. Vægtfordelingen er groft set 50:50, hvilket burde betyde perfekte køreegenskaber.

 

Forhjulstrukken Impreza

Foruden BRZ har Subaru også en ny Impreza på programmet. Den så lyset for første gang på New York Motorshow og havde Europapremiere på Genève Motorshow - og er en helt igennem Subaru egenproduktion. Den er baseret på Subaru XV (læs testen af Subaru XV hér >>>), men er sænket til normal personbilshøjde, og så kommer den også med forhjulstræk alene.

 

Derved opnår Subaru ikke bare en forbedret brændstoføkonomi og dermed et lavere gennesnit i CO2 udledningen, men man får antagelig også tilgang til et større kundepotentiale, ikke mindst i Danmark, fordi det må formodes, at Subaru Impreza med 2-hjulstræk prissættes mere attraktivt end 4-hjulstrækkerne.

 

Subaru er kendt for at score helt i top i kvalitetsundersøgelser verden over, men har aldrig rigtig fået tag i de danske købere. Det skyldes givetvis et forholdsvis højt prisniveau, som er OK, sammenlignet med firehjulstrukne konkurrenter, men ikke appellerer til det brede publikum i det afgiftsplagede Dannevang. Subaru Impreza kommer på markedet til efteråret mens BRZ lander til sommer.

 

Subaru BRZ

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt