Få dage efter at Hyundai præsenterede den nye i30 på
det danske marked havde søsterfirmaet Kia i Genéve
verdenspremiere på den tilsvarende Kia cee’d. De to
biler er i teknisk forstand ens, men deres design er
markant forskelligt og kombinationen af biltype,
motorer etc. vil også blive holdt adskilt. Og de
skiftes i øvrigt til at være først med de nye
modeller!
Den tidligere Audi designer Peter Schreyer, som over
nogle år har været Kias designchef, har en væsentlig
aktie i bilernes forskelligartethed. Det gælder også
den nye cee’d, der fem år efter introduktionen i sin
2. generation, har fået tilført det nye Kia look.
Familieskabet med ikke mindst den nye Kia Picanto
(der kom på markedet sidste år) og den store Kia
Sportage er nu ganske markant. Og bilerne ligner
ikke søstermodellerne hus Hyundai særlig meget.
Fra begyndelsen kommer den nye cee’d både som
hatchback og stationcar. Desuden vil koncernens nye
dobbeltkoblingsgearkasse også være en option.
Forstærker
positionen i Europa
Den nye cee'd hatchback er designet, konstrueret og
produceret i Europa og den er mere avanceret,
effektiv og raffineret – og tilbyder endnu større
køreglæde en forgængeren. Den nye cee'd kommer til
at fortsætte den originale models succes og
yderligere cementere KIAs position som et af de
førende bilmærker i Europa.
Med en længde på 4,3 m er den længere, lavere, mere
elegant og også mere dynamisk end 1. generations
cee’d’en. Kabinematerialer i bedre kvalitet og
indeholder mere hightech-udstyr.
Økonomiske motorer
I de fleste vesteuropæiske lande vil den nye cee'd
kunne fås med to benzinmotorer (1,4 MPI og 1,6 GDI)
og to dieselmotorer (1,4 WGT og 1,6 VGT) med ydelser
fra 90-135 hk.
De opdaterede motorer giver i gennemsnit en
forbedring af brændstoføkonomien på 4 procent og
med dieselversionen på 128 hk opnås en
brændstoføkonomi på 27,0 km/l og en CO2-udledning på
blot 97 g/km.
Den kraftigste af benzinmotorerne er en 1,6-liters
Gamma GDI-motor med direkte benzinindsprøjtning, som
optimerer kombinationen af de op til 135
hestekræfter og drejningsmomentet, der topper på 165
Nm. 1,6 GDI-motoren kan desuden kombineres med en
helt ny dobbeltkoblingsgearkasse, som gør
brændstoføkonomien endnu bedre.
Den nye Kia cee’d kommer først til Danmark i 5-dørs
varianten, det sker i maj-juni måned mens
stationcar’en kommer lige efter sommerferien. |