|
Tidligere var turboladere ikke alene ensbetydende
med ekstra motorkraft. Et dengang mindre vigtigt
biprodukt var en voldsomt forøget brændstoføkonomi.
Siden har tingene taget en anden retning og i dag
kan man ikke forestille sig en dieselmotor uden
turbolader. Nu er benzinmotorerne godt på vej og de
tilbyder mange kræfter, god benzinøkonomi og en
masse andre fordele, hvad Fords helt nye
3-cylindrede EcoBoost motor er det bedste udtryk
for. En motor, hvor motorblokken er så lille, at den
kan stå på et A4-ark.
Vi har været blandt de første i verden til at prøve
den nye motor, monteret i Ford Focus både som
hatchback og stationcar. Det skete på snoede landeveje i
bjergområderne vest for Barcelona og den første
køreoplevelse handlede ikke om motorstørrelse og
benzinforbrug. Derimod fornemmede man fra de aller
første meter en radikalt anderledes motor. Ja, inden
der blev sat i gear, var tingene ikke helt
almindelige.
Utrolig lydløs
Når der trykkes på startknappen høres den nuttede
pludren, som kendetegner 3-cylindrede motorer. Men
man skal høre godt efter, for den lille 1-liters
maskine gør ikke meget væsen af sig.
Lidt mere lyd sender den fra sig, når man lader den
arbejde sig op til maksimalydelsen på 125
hestekræfter. Men det er ikke meget. Og
lydoplevelsen, når den overhovedet skærer igennem
vindstøj og støj fra hjulophængene (som der nu i
øvrigt heller ikke er meget af i en Ford Focus)
minder ikke nævneværdigt om en 3-cylindret maskine.
Snarere en halveret 6’er.
Lineært træk
Trækkraften er fuldstændig lineær. Med speederen i
bund leveres det maksimale drejningsmoment på 170
liter allerede fra ganske lave omdrejningstal, fra
1300 omdr./min, dvs. lige over tomgangsfart. Et
overboost kan endda bringe det helt op på 200 Nm,
når der er brug for ekstra hurtig og øjeblikkelig
acceleration og speederen bevæges hurtigt i bund.
Omdrejningstælleren bevæger sig med konstant fart op
til 6500 omdr./min. I den øvre ende af
omdrejningsskalaen glæder man sig over de mange
hestekræfter. Undervejs derop glæder man sig bare.
Fordi det lineære træk er en yderst komfortabel
opleves, der kan sidestilles med følelsen i en
elektrisk bil.
Det er en rigtig fin benzinmotor, Ford har bygget.
Og mon ikke også man glæder sig, når der skal tankes
op. 20 kilometer kan Focus’en køre på en liter
benzin med den kraftige 125 hestes variant. Kan man
nøjes med 100 hestekræfter, kan man komme helt op på
20,8 km/l. Men det er ikke forskellen i benzinøkonomi, der bør afgøre, om man vælger 125
frem for 100 hk. Og egentlig heller ikke
anskaffelsesprisen, for de ekstra 25 heste koster
kun en merpris på 13.000 kroner og oven i købet får
man et sjette gear. Det er ens
temperament, der her skal blande sig i
beslutningsfasen.
Lidt teknik:
Normalt vil en 1-liters 3-cylindret benzinmotor
præstere i nabolaget af 70 hestekræfter. Forøgelsen
til 100 respektive 125 hk opnås gennem brug af en
ganske lille turbolader, der er i stand til at
booste forbrændingskamrene med en rotationshastighed
på op til 248.000 motoromdrejninger/minut. Det er
rigtigt hurtigt, det udvikler en del varme og det
har Ford klaret ved at lade motorens
udblæsningsmanifold indgå som en integreret del af
motorblokken.
Desuden har Ford splittet motorens kølingssystem i
to, i princippet hver sin side af motorblokken.
Derved får udblæsningskølevandet lov til at køle den
lille turbolader (og det sker allerede når motoren i
forvejen er kold), hvorimod den anden del, som er
placeret på indsugningssiden, ikke blander sig i
motortemperaturen før den når normal
arbejdstemperatur.
Mange fordele
Den lille finte har mange fordele. Udover den store
turbo rotationshastighed, som altså kun kan opnås,
fordi turboen bliver tilstrækkeligt afkølet, og det
faktum, at turboladeren kan føde cylindrene allerede ved
koldstart, er motoren lynhurtigt oppe i
arbejdstemperatur. Derved spares der benzin og der
leveres varme til passagerkabinen i en fart. En af
svaghederne ved de traditionelle 3-cylindrede benzin
indsugningsmotorer er netop, at de bruger lang opvarmningstid.
Ford har valgt at benytte en støbejernsblok. Derved
har man kunne konstruere ganske tynde cylindervægge,
derved ledes varmen også hurtigere væk, og sidst men
ikke mindst, er motorblokken blevet så lille, at den
populært sagt fylder det samme som et A4-ark i
stående position.
Drivrem i olie
Man har benyttet mange små finesser undervejs i
konstruktionsprocessen, bl.a. en drivrem, som kører
i olie og derfor kan holde i samtlige de 250.000
kilometer, Ford har defineret som motorens levetid.
Der benyttes direkte indsprøjtning med et tryk på
150 bar og multiimpulser flere gange pr. stempelslag
og benzin/luftblandingen spules så at sige ind i
forbrændingskammeret via i alt seks huller pr.
cylinder. Dobbelt ventilstyring er også en del af
hemmeligheden bag de gode forbrugstal og den brede
momentkurve.
Resultaterne taler deres eget sprog. Sammenligner
man med den hidtidige 1,6 liters benzin
indsugningsmotor leverer 1,0 EcoBoost med 125 hk den samme effekt, et lidt højere
moment men ikke mindst en forbedring af
brændstoføkonomien fra 16,7 til 20,0 km/l. Og nok
så væsentligt: Den er langt mere lydløs, mere
civiliseret om man vil og overordnet set et klart
udtryk for, hvor langt bilfabrikkerne er nået hvad
angår miljøhensyn og komfortforbedring.
|
