Der var masser af fart på Fords nyheder på
Internationale Automobil Ausstellung. Nye kraftige
serieproducerede biler, en iøjefaldende konceptbil
og en øko-optimeret Formel Ford. Plus ny 3-cylindret
teknologi, der med turbolader åbner helt nye
potentialer.
Ford EVOS Concept
Mest spotlight var der på konceptbiler, Ford EVOS
Concept – det ultimative udtryk for Fords nye,
globale design- og teknologivision, som man selv
udtrykker det. Et dramatisk 4-dørs, 4-sædet
fastback-koncept med højteknologisk litium-ion
plug-in hybriddrivlinje samt klare udvendige og
indvendige designsignaler. Bilen er som sådan en
udforskning av fremtidige driftsformer og
køretøjteknologier.
”Med dens fængslende design og innovative
teknologioplevelse er dette en klar demonstration af
de spændende visionen, vi har for Ford-mærket.”
siger Derrick Kuzak, vicepræsident for global
produktudvikling. ”Selv om man aldrig vil få denne
bil at se på landevejen, vil næste generation
Ford-produkter verden over indeholde mange af dens
designidéer og avancerede teknologier.”
Teknologi defineres af oplevelse
”Hos Ford vil fremtidens teknologier i bilerne blive
defineret af den oplevelse, de giver føreren og
passagererne,” forklarer Paul Mascarenas,
chefingeniør og vicepræsident i Fords forsknings- og
udviklingsafdeling. ”Vi opfatter teknologi som mere
end bare en imponerende liste af mikroprocessorer,
sensorer og software, det handler om at benytte
teknologien til at skabe en oplevelse som forstærker
og forbedrer førerens tid bag rattet.”
Ford Evos Concept udforsker adaptive køreteknologier
for at omdefinere køreoplevelsen.
Dagens teknologi kræver chassisindstillinger, som
defineres på basis af evner og smag hos et
gennemsnit af bilister og topografien på typiske
veje. Konceptbilen tilpasser køreegenskaber og
præstationer fremover på basis af den, som sidder
bag rattet. I princippet som det allerede kendes i
visse eksklusive biler.
Ford Focus ST – også som stationcar
På Frankfurt motorshow havde Ford også
verdenspremiere på den nye Focus ST, udrustet med en
2-liters EcoBoost benzinmotor, der yder 250
hestekræfter og udleder 20 procent mindre CO2 end
forgængeren.
Den nye Focus ST lanceres i 2012 og bliver solgt på
ikke færre end 40 markeder. Og i Europa – herunder
også Danmark – vil man kunne købe den i en
stationcarudgave. Noget usædvanligt for en
højtydende bil – men godt tænkt af Ford på et
marked, hvor stationcars er den dominerende bilform.
Foruden Focus ST lanceres også en særlig
”R”-version, som er målrettet mod racerbanerne. Man
kan kalde den en serieproduceret racerbil, som kan
tilpasses de reglementer, hvorunder den skal
deltage. Motoren er i stand til at præstere over 500
hestekræfter, hvis reglementet tillader det.
Øko-optimeret Formel Ford
På racerfronten havde Ford også verdenspremiere på
en helt ny øko-optimeret Formel Ford racer til brug
i 2012. Den er udstyret med Fords 1,6 liters
EcoBoost motor, der yder 165 hestekræfter. Monteret
i den lette racerbil fortsætter Ford sin tradition
med at levere hurtige, moderne racerbiler, som især
unge racerkørere kan benytte som springbræt i deres
karriere. Det er nu 44 år siden Ford grundlagde den
fremgangsrige formel-kategori.
3-cylindret turbo-motor
På økosiden lancerer man også nytænkning i form af
en ny 3-cylindret turbomotor i første omgang til
Ford Focus. Der er tale om en 1-liters benzinmotor i
to versioner på hhv. 100 og 120 hestekræfter og et
CO2 udslip på mindre end 120 g/km. Den lanceres i
Europa allerede i 2012. Turboladeren udmærker sig
ved at kunne rotere med hastigheder på næsten
250.000 omdr./min og stort set ingen turbo-tøven.
Det maksimale drejningsmoment på 170 Nm ligger i
området fra 1300-4500 omdr./min i 120-hestes
varianten.
Den ultimative CO2 besparelse opnås med den såkaldte
mest effektive ikke-hybridbil, baseret på ECOnetic
teknologien. Den vil blive benyttet i såvel Fiesta
som Focus og forbrugstallene er stort set identiske
– omkring 33 km/l og CO2 udledningstal på 87 hhv. 89
g/km.
|