Renault satser på frisk luft på Genève Motorshow –
eller måske især udenfor. Den franske bilfabrik
optimerer bilerne i princippet på samme måde som de
øvrige bilfabrikker og samtidig folder man taget af
den nye Renault Megane og opfinder en helt ny
”Wind”, underforstået Wind i håret…
Wind bliver næppe aktuel for det danske marked,
fordi den forventes at blive for dyr, men visuelt er
den det mest spændende af de to verdenspremierer.
Det er en kompakt bil til to, den er blot 3,83 meter
lang og betegnes som en coupé-roadster.
Renault har udviklet et tag-system, som efterlader
270 liter bagageplads, uanset taget er foldet ned
eller er i brug. Det gør det muligt for to personer
at køre f.eks. på ferie, også med vind i håret, uden
at skulle vente til bagagen er anbragt på
hotelværelset.
Megane har også fået foldetag og dermed følger
modelbetegnelsen Coupé Cabriolet. Den afløser
tidligere tilsvarende biler, men man har lært af
fortiden og den nye Megane CC har frontruden
placeret længere fremme. Samtidig har man anbragt en
vindskærm bag kabinen, som rummer plads til fire
personer. Resultatet er modsat Wind, at man ikke får
meget vind i håret…
|