For Peugeot handler det om mindst to ting på årets
motorshow i Genève: Dels at ”style” fremtiden, at
sende et signal om mærkets designmæssige fremtid og
dels at vise, hvordan afløseren for 407 – Peugeot
508 – kan forventes at se ud.
Hvad det sidste angår, har man verdenspremiere på en
såkaldt ”5 by Peugeot” (læg mærke til det engelske
sprog…). 5 by Peugeot er en stor bil med sine 4,86
meter i længden og 1,88 meter i bredden, men det er
også nødvendigt, hvis man vil opnå så strømlinede og
elegante former, som der er tale om – uden at gå på
kompromis med kabinepladsen.
5
by Peugeot er en moderne luksus limousine og dermed
kunne man også forestille sig, at den ikke alene
ville afløse 407 modellen, som efterhånden har
temmelig mange år på bagen, men også 607’eren. 5 by
Peugeot er faktisk kun 4 cm kortere end 607…
Selvom 5 by Peugeot er en konceptbil og som sådan
kun skabt i ét eller ganske få eksemplarer, er man
ret specifik på de tekniske data og tekniske
muligheder. Man inkorporerer den såkaldte
Hybrid4-teknologi, som kombinerer en 2-liters HDi
dieselmotor på 163 hestekræfter fortil med en
37-hestes elektromotor bagtil. Derved opnår man på
den ene side 200 hestekræfter og dermed masser af
kraftoverskud – og samtidig er CO2 udledningen
reduceret til 99 g/km i gennemsnit.
Da 5 by Peugeot ikke officielt er afløseren for 407,
er der selvsagt ikke sat dato for introduktionen,
men dette efterår er der biludstilling i Paris og
det
|