Det er ingen kunst at bygge en bil – men det er en
kunst at bygge en bil, der er værdig til at blive
lanceret på Aros kunstmuseet i Århus. VW har gjort
kunststykket.
Scirocco er navnet på Volkswagens nye kunstværk. En
bil, hvis æstetiske udstråling er afgørende valget.
Hvor køredynamik og harmoni er bundet sammen i
forening med de elegante, sportslige linjer. Det
lyder som en god gang salgssnak – men ordene er
skabt af virkeligheden.
Det hele begyndte…
VW Scirocco historien kan føres helt tilbage til
sidst i 50’erne, som det blev påpeget af den danske
bildesigner Søren Essendrup, der ikke er tilknyttet
VW, men fortalte om bildesign ved præsentationen.
Karman Ghia lagde grunden og var på samme vis en
æstetisk nydelse. En bil, som ikke tjente fornuftige
formål, men som appellerede til eksakt samme sanser
som Homo Sapiens styrer efter, når de svinger sig op
af vindeltrappen centralt på Aros.
I
1974 blev Scirocco navnet skabt for første gang. Den
overlappede VW Corrado inden den sidste Scirocco
udgik af produktion i 1992. Nu er den genopstået,
endnu smukkere og endnu mere emotionel end
forgængerne. Den nye Scirocco er en perle.
Sportscoupé
I
gængse termer er Scirocco en sportscoupé, en 2+2,
hvor det sidste man skal overveje er, om barnevognen
kan være i bagagerummet. Det kan den måske, men da
er ikke Scirocco’ens skyld og alene fordi moderne
barnevogne kan foldes sammen til ukendelighed.
Derfor skal ungerne være så store, at de kan sidde
på bagsædet, før man tænker på at anskaffe en
Scirocco. De vil da også være de eneste, der har
fornøjelse af at sidde bagi. Voksne vil kun
nødtvunget kravle derind, om end man mødes af to
individuelle siddepladser, skålformede, og i skøn
harmoni med bilens indvendige linjeføring.
Visuelt er Volkswagens designlinje fastholdt (se
også billederne fra Genève Motorshow i år>>>) og
med undervognen fra VW Golf er man godt kørende. Vi
vender tilbage på et senere tidspunkt med en regulær
test af VW Scirocco.
|