Den første STI-version introduceredes 1994. STI står
for Subaru Tecnica International og er et
datterselskab af Fuji Heavy Industries Ltd. , som
også ejer Subaru. STI er helt indrettet på
motorsport. Den første Impreza som STI udviklede var
en ren racing-version. Over tiden er konceptet
blevet forfinet og gjort mere tilgængeligt for en
bredere målgruppe. Da konceptet var fuldt modnet,
var STI klar til det europæiske marked, og lancerede
i 2001 den første model ”Impreza WRX STI”, bygget på
anden generation Impreza.
Denne, tredje generation Impreza WRX STI, er
udviklet helt i linje med de tidligere to. Stærke
præstationer og førerkontrol er nøgleordene for at
tilfredsstille en stadig større og frem for alt
krævende målgruppe. Den Nye Impreza WRX STI er
større end sine forgængere. Den er nemlig bygget på
samme platform som Legacy, hvilket indebærer at
akselafstanden er blevet 10 cm
længere. Den længere akselafstand giver mere
kørekomfort og kortere udhæng.
Valget af karosseri, 5 dørs hatchback, blev
foretaget med tanke på den fine balance og det lave
tyngdepunkt. Motoren er opgraderet og har såvel
højere drejningsmoment som flere hestekræfter, men
på trods af dette, alligevel et lavere
brændstofforbrug. Subarus Dynamic Chassis Control
Concept (Subaru DC3)
er endnu et bevis for Subarus tekniske kunnen.
Dette avancerede system er skabt for at bilens
chassis i realtid skal kunne anpasses efter de
forudsætninger som lige nu hersker på vejen. Sammen
med det symmetriske 4-hjulstræk sørger systemet for
perfekte køregenskaber og optimal kraft i alle
situationer.
Multi-mode Vehicle Dynamics Control System
(Justerbar ESP)
For at give føreren total kontrol over bilen kan
Vehicle Dynamics Control System justeres i tre
indstillinger:
Normal-indstilling (Standardindstilling):
Vehicle Dynamics Control, Traction Control, og
ABS-bremserne samvirker for at give det bedst mulige
vejgreb.
Traction-indstilling: I denne indstilling mindskes
indgrebet fra Traction Control og Vehicle Dynamics
Control, og Brake Control aktiveres mere sparsomt. I
denne indstilling mindskes motoreffekten ikke ved
speedergivning.
Off-indstilling: Ingen indgriben af Traction Control
eller Vehicle Dynamics Control. Anvendes i
nødstilfælde for at kunne komme fri fra besværlige
underlag som sne eller mudder. Kun ABS-funktionen er
aktiveret.
Vehicle Dynamics Control System knappen for
at skifte mellem indstillingen Normal og
indstillingen Off (orange lampe). Hold knappen inde
for at aktivere indstillingen Traction (grøn lampe).
Justerbart centerdifferentiale, DCCD (Driver’s
Control Centre Differential)
Gennem det justerbare centerdifferentiale kan
føreren indstille in bilen for optimal kurvetagning
og stabilitet.
Manuel: Her kan føreren selv justere
centerdifferentialet i 6 trin.
Tre automatiske indstillinger: Føreren kan vælge
mellem tre automatiske indstillinger som er
tilpassede efter forskellige forudsætninger:
Auto: Det mest fleksible, som er tilpasset efter en
mængde forskellige kørselsforudsætninger. Aktiveres
automatiskt når bilen startes.
Auto [+]: Øger centerdifferentialets låsning for at
på denne måde at forbedre stabiliteten. Anvendes for
at give bedre vejgreb på glatte veje.
Auto [-]: Formindsker låsningen for at hjælpe til en
hurtig og effektiv kurvetagning.
SI-DRIVE (SUBARU Intelligent Drive)
3 motorer i 1:
SI-Drive tilbyder tre elektroniske køreprogrammer
hvilke lynhurtig tilpasser motorstyringen efter
førerens planlagte kørsel:
Intelligent:
Denne indstilling er tilpasset for at sænke
brændstofforbruget ved bykørsel og på langtur.
Speederresponsen er mindre direkte men føreren har
alligevel reel kraft til sin disposition.
Sport:
Når kørslen kræver overhalinger og god acceleration,
er indstillingen Sport et godt valg.
Speederresponsen er mere direkte og det øgede
drejningsmoment giver mere kraft allerede ved lave
omdrejninger.
Sport Sharp:
Sport Sharp giver føreren muligheden for at udnytte
det fulde potentiale i 2,5-litersmotoren. Sport
Sharp giver føreren den bedst mulige kraftudfoldelse
og øjeblikkelig speederrespons.
Motor
Motoren i WRX STI er på 2,5 liter, har 16 ventiler
og er turboladet. Motorbalancen, de minimale
vibrationer og det lave tyngdepunkt er tre distinkte
fordele som kun Boxermotoren kan tilbyde. Cylinderne
ligger 180° fra hinanden.
Den turboladede 2.5-litersmotor giver seriøse
præstationer ved alle omdrejninger. Men det er frem
for alt ved kraftig acceleration hvor du mærker at
dette er en helt anderledes motor. Hele 300 hk og et
fantastisk drejningsmoment på 407 Nm giver utrolige
fartresurser og fantastiske muligheder for den som
sidder bag rattet. 0-100 km/t
kan opnås på kun 5,2 sekunder!
WRX STI er udstyret med Dual Active Valve Control
System hvilket giver optimal styring af både
indsugnings- og udstødningsventilerne over hele
omdrejnings- og belastningsområdet. Desuden er der
en større ladeluftskøler (intercooler) med højere
virkningsgrad. Yderligere grunde til den høje effekt
er de grovere udstødningskanaler og det optimerede
udstødningssystem med fire afgangsrør.
Dual Active Valve Control System (Aktiv
ventiljustering af både indsugnings- og
udstødningsventiler) muliggør et øget
drejningsmoment og en kørbarhed i mellem og
lavomdrejningsområdet. Systemet tilbyder en højere
effekt, men også et lavere brændstofforbrug.
For at kunne udnytte fordelene af den bedre
køleteknik, er intercooleren blevet gjort større og
i kofangeren og forskærmene er der
ventilationsudslip som fjerner varm luft fra
motorrummet. Disse to forbedringer medfører at såvel
motorkøleren og ladeluftkøleren får optimale
arbejdsbetingelser, for at kunne generere maksimal
effekt ved alle omdrejninger.
|