Ikke mindre end tre nye Toyota’er har
verdenspremiere ved årets motorshow i Paris først i
oktober.
Verdens største bilproducent præsenterer tredje
generation af den store mellemklassebil, Avensis.
Denne nye Avensis vil afspejle et atletisk og
stilrent design, som giver bilen et stærkt og
dynamisk udtryk. Ved at have kraftigere og renere
motorer, der udleder mindre CO2, endnu højere
kvalitet samt et forbedret udstyrsniveau vil den nye
Avensis kunne skubbe grænserne for denne kategori af
biler i Europa, mener man hos Toyota.
En anden nyhed er Toyota iQ i den endelige
produktionsudgave. Tidligere i år har vi set bilen i
forbindelse med Geneve Motor Show (læs
mere>>>). Med en længde på knap 3 meter bliver
iQ ikke kun den mindste bil på markedet med fire
siddepladser, men det er også en sjov og
underholdende bil, med en CO2-udledning på bare 99
g/km for den mest økonomiske af versionerne. Blandt
de sikkerhedsmæssige nyskabelser er verdens første
gardinairbag installeret bag bagsæderne.
Toyota IQ er nu klar
til lancering. |