I bund og grund er den
en Kia Picanto. Men det er ikke til at se det, hvis
man ikke lige ved det, for den nye Hyundai i10, der
introduceres i Danmark lige nu, ser helt anderledes
ud. Den har helt sit eget udtryk og er iøvrigt
designet i Europa, men i teknisk forstand er de to
biler ens.
Sådan er det jo hos
mange bilfabrikker og det er der ingen grund til at
dyrke nærmere. Især ikke fordi Hyundai lader i10
glide naturligt ind i modelsortimentet som
erstatning for den noget mindre Hyundai Atos. I
sammenligning med Atos, er der en verden til
forskel.
I Hyundai i10 har man
fremfor alt plads over skuldrene. Og benplads. I
hvert fald ved forsædet. På bagsædet er pladsen
beskeden, men det er nu meget naturligt i en lille
bil. De 220 liter, som bagagerummet kan indeholde,
er ikke i sig selv så meget – men sammenlignet med
andre småbiler er det ret udmærket.
Køreegenskaberne er ok
af en lille bil at være. Den er forholdsvis stram i
affjedringen, hvilket ikke gør den meget komfortabel
men til gengæld mere præcis og sikker at styre, både
gennem kurverne og ved høj fart. En del af
hemmeligheden bag styreegenskaberne er også den ret
lange akselafstand. Populært sagt har i10 et hjul i
hvert hjørne.
Prismæssigt begynder
man ved 100.000 kroner. Det er benzinmodellen,
udstyret med en 1,1 liters maskine på 66
hestekræfter, som dels bruger så lidt benzin (20
km/l – CO2 udledning er 119 g/km), at
brændstofbudgettet automatisk bliver
|