- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Genève Motorshow:

Seat “Bocanegra” udtrykker nyt koncept


Tekst: Søren Clauding – marts 2008

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I Genève afslørede Seat sin nye SportCoupé, “Bocanegra” prototype, som udgør starten på SEATs produktsatsning på kort sigt, som også omfatter lanceringen af den næste generation af Ibiza og en ny sedan, der afsløres i 2009.

SEAT topchef, Erich Schmitt, understreger vigtigheden af den nye SportCoupé og slår fast, at “SEAT SportCoupé, ”Bocanegra”, er en sportslig og designorienteret prototype, som skal få mærket til at skille sig ud. Samtidig er ”Bocanegra” et glimt af fremtidens designsprog fra SEAT.”
 
“Bocanegra” er designet af Seats nye designchef, Luc Donckerwolke. Bilen har fået sit navn på baggrund af den spektakulære sorte front, hvor den øverste del er fremstillet af fascinerende mørk Perspex, som danner rammen omkring LED-forlygterne.

“Bocanegras” lave, kompakte coupé-karrosseri skaber synergi mellem et sportsligt udseende og sportslige egenskaber og en funktionalitet, rummelighed og sikkerhed af meget høj standard.


3-dørs karrosseriet har en tydelig coupéagtig silhuet, som understreges af den semitransparente sorte front.


Chefdesigner Luc Donckerwolke.


 

En anden markant detalje på fronten er stødfangerens design: Den ligner en maske, fordi den fremhæver det udtryk og den sportslige sjæl, som vil være hele essensen i de nye modeller, der snart kommer på markedet fra den spanske producent.

Andre iøjnefaldende features er f.eks. panoramaglastaget, som sørger for masser af lys i kabinen, blinklygternes placering på kanten af sidespejlene samt 235/35-lavprofildæk på iøjefaldende 19” aluminiumsfælge.

Som afrunding på bilens eksteriør skal de dramatiske, nye LED-lygter nævnes. De er helt i tråd med bilens innovative design. Foran er lygterne maskerede med mørk Perspex og bagpå er de integreret i de robuste sider.

 

Seats nye prototype er udstyret med en kraftfuld 1,4-liters TSI-motor, som bl.a. kendes fra VW Golf og en 7-trins DSG-gearkasse, som kan betjenes fra rattet.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt