|
Mitsubishi har ændret strategi. Fra at fokusere
regionalt, satser man nu globalt. Det var et af
flere budskaber i forbindelse med de første
testkørsler af den helt nye Mitsubishi Lancer Sports
Sedan – en bil, der kan ventes på de danske
landeveje i marts næste år.
Den nye Lancer hviler på Mitsubishis glorværdige
historie, ikke mindst med en del af rødderne dybt
begravet i motorsport. En Lancer skal vælges med
følelserne – derfor skal den have en sjæl i sig selv
og ikke alene forsøge at dække behovene hos et
regionalt defineret publikum, som man forsøgte med
Carisma og den sidste generation Lancer. Begge
modeller kalder Mitsubishis europæiske PR-chef
Daniel Nacass rask væk for ”kedelige”. En flot, men
også nødvendig erkendelse, hvis man vil gå nye veje.
Sund fornuft
Det hænger også godt sammen økonomisk. For de
regionale modeller krævede deres egen tekniske
platform og det var kostbart. Med Lancer kan man
nøjes med en enkelt platform og med tilpas
fleksibilitet indbygget i tankegangen bag den
enkelte model, vil der kunne udvikles ikke bare én,
men en stribe varianter baseret på det såkaldte
globale koncept. Virksomt – hvilket for længst er
vel dokumenteret af en række af Mitsubishis
konkurrenter.
Spørgsmålet er, om Mitsubishi skyder over målet. For
Mitsubishi sammenligner gerne den nye Lancer med
biler som Alfa Romeo, Subaru og Volvo. Man
kategoriserer den i hvert fald sammen med dem.
Omvendt er man ikke urealistisk – hvilket formentlig
er årsagen til, at det f.eks. forventes, at
Mitsubishi kan tilbyde den nye Lancer Sports Sedan
til den danske importør, så basisprisen formentlig
lander på omkring 240.000 kroner for 1,8
benzinudgaven med det såkaldte ”Invite” udstyr.
Bliver det tilfældet, vil bankkontoen få lov
til at underbygge følelserne i bilvalget og
så er det svært at forestille sig, at der ikke vil
blive købt biler – mange biler endda.
Positiv oplevelse
Oplevelsen af den nye Lancer Sports Sedan er nemlig
yderst positiv. Største minus er det begrænsede
modeludvalg. Der gøres der noget ved senere – først
med et par racer-versioner med masser af
hestekræfter til at underbygge – eller måske udbygge
– Lancerens sportslige basis. Senere med en
hatchback – hvorimod man ikke har planer om at bygge
en stationcar. Sjovt nok, for netop Lancer Wagon er
den eneste tiloversblevne Lancer-variant,
efterhånden som den hidtidige model over de senere
år er gledet ud af markedet.
Forklaringer er bl.a., at Mitsubishi gerne opfatter
Outlander modellen som fabrikkens bud på en
mellemklasse stationcar. Det er den vel ret beset
også, sådan da.
En bil, der sælges på følelser, skal både se godt ud
og køre godt. Visuelt ligner Mitsubishi Lancer igen en
Mitsubishi. Det haj-formede frontparti er unikt og
giver bilen karakter og selvom sedan-formen er
konventionel, vil den nok appellere til mange købere
– ikke mindst fordi prisen som nævnt også spiller
med.
”Haj-fronten” er nu igen blevet Mitsubishis
kendetegn.
Fine køreegenskaber
Kører godt gør den. Lancers køreegenskaber,
identificeret over nogle hundrede kilometer på øen
med de 100.000 sving (Sardinien), er helt på højde
med de sportslige kolleger i samme kategori. Den er
stabil ved høj fart, nem omkring hjørnerne ved lav
fart, sporsikker, letkørt og ikke mindst ret
underholdende. Vil man have den ultimative
køreoplevelse, vælger man ”Instyle” varianten, som
bl.a. har 18” alufælge og ekstra afstivning imellem
støddæmpertårnene i motorrummet. Det indebærer, at
karrosseriet ikke styrer med og dermed er resten
overladt til føreren. På almindelig dansk kaldes det
”køreglæde”.
En kraftig afstivning
af støddæmpertårnene - røret, der går diagonalt i
billedet - er med til at optimere køreegenskaberne.
For alle de tre mulige udstyrsvarianter gælder, at
undervognen er velafstemt og affjedringskomforten
typisk japansk, dvs. ikke så hård som tyske
bilproducenter har for vane og samtidig så stram, at
man ikke mister fornemmelsen af underlaget. Det er
optimalt.
Benzinmotoren er bedst
Mitsubishi leverer Lancer Sport Sedan med tre
alternative motorer: en lidt svag 109-hestes 1,5’er,
som næppe lanceres i Danmark, en yderst velkørende,
trækkraftig 1,8-liters benzinmotor, der præsterer
143 hestekræfter og afgjort er den bedste i
trekløveret samt en 2-liters common-rail diesel
baseret på VW teknik. Sidstnævnte er trækvillig fra
meget lave omdrejninger, rimelig smidig men også ret
støjende. 1,8’eren er ikke blot en fornøjelse, den
er også bemærkelsesværdig benzinøkonomisk – 13 km/l
– sammenlignet med dieselens kun 16,4 km/l.
1,8-liters benzinmotoren er klart den bedste i
trekløveret. |
