Land Rover Freelander var en af de første SUV
nogensinde, opfundet på det nærmeste før SUV
begrebet var kommet til verden. Men det er næsten 10
år siden Freelander’en så dagens lys og siden er det
myldret med konkurrenter. Nu er land Rover
imidlertid på banen igen med 2. generation
Freelander, som meget betegnende hedder Freelander
2.
På samme måde som Land Rover var banebrydene tilbage
i 1998, ligesådan sætter Freelander 2 nye
standard’er for Sport Utility Vehicles. Væk er
off-road signaler fra dengang som reservehjul
placeret udvendigt på en sidehængslet bagklap
(erstattet af on-board reservehjul og tophængslet
bagklap). I stedet er det de aller mest moderne
off-road features, der satses på.
I en sådan grad, at Freelander er meget tæt på at
bryder over grænserne og melde sig i de regulære
off-road’eres rækker. Havde det ikke været på grund
af manglen på reduktionsgear og muligheden for at
låse firehjulstrækket, havde Freelander ikke længere
været en SUV.
Men det er den fortsat, for visse ting, en
off-road’er kan, kan Freelander 2 ikke. Og det er da
heller ikke meningen.
Men den kan meget. For Land Rover har selvsagt set
sig om i sin egen udviklingsafdeling, da man ledte
efter nye, moderne off-road features. En af dem var
åbenlys: Freelander 2 er udstyret med
Terrain-Response, præcis som sine større søskende.
Ikke med helt de samme muligheder, men bilens
køreegenskaber kan reguleres, afhængig af om man
skal køre på plan asfalt, græs/grus/sne, mudder og
opkørte hjulspor samt sand.
Freelander 2 har i princippet permanent
firehjulstræk men af den slags, der normalt sikrer
træk på forhjulene og minimalt træk på baghjulene
for siden at ændre det billede på brøkdelen af et
sekund, når der er brug for træk på alle fire hjul.
Det foregår elektronisk og dermed kan man få fuld
udnyttelse af hele det sæt af elektroniske
hjælpesystemer, som Freelander’en også er udstyret
med.
Det inkluderer f.eks. Electronic Traction Control
(der hindrer hjulspind) Dynamic Stability Control
(ESP), Roll Stability Control (der regulerer
krængningen ved undvigemanøvre) og Gradient Release
Control (som frigiver bremsetrykket progessivt) og i
kombination med Hill Descent Control er en aktiv
hjælp ved stejle op- og nedkørsler.
Hvad der sidste angår, er den nye Freelander 2
usædvanlig godt rustet.
|