Subarus danske repræsentant, Steffen Arnt, lægger
ikke skjul på, at man gerne vil have en andel af
salget til danske erhvervsfolk og virksomheder. Med
den nye Subaru Legacy og cross-country-versionen
Outback skulle ønsket kunne gå i opfyldelse. Hér er
nemlig tale om intelligent tænkning.
Subaru Legacy er basalt set en større, luksuøs
mellemklassebil med to særlige kendetegn:
firehjulstræk og boxermotor. Men et tredje er kommet
til: Topkvalitet, dokumenteret af det tyske svar på
Statens Bilinspektion – TÜV. Der findes simpelthen
ikke biler af højere kvalitet.
Det samme fastslår det australske svar på EuroNCAP –
en tro kopi af det europæiske kollisionstest system.
Det giver Legacy topkarakter – fem stjerner og flere
points end nogen anden.
Og så er der i forbindelse med topudgaven af Legacy
lige landet et fjerde kendetegn: SI Drive eller
ganske enkelt: Subarus variable svar på chip-tuning.
Med tryk på en knap skifter motoren karakter. Den
har de 245 hestekræfter, den er født med – men
drejningsmomentet tilrettes hhv. økonomisk kørsel,
sportslig kørsel (= normal Subaru kørsel) og sharp
sport kørsel. Det sidste gør nærmest Legacy’en til
en racerbil.
Det nye system, som lanceres sammen med den
opdaterede udgave, er døbt Subaru Intelligent Drive.
Steffen Arnt udtrykker det populært: Man får tre
motorer i én. Vi vil snarere mene, at man får tre
muligheder for at tilpasse bilen efter temperament,
behov, ønsker og fornuft.
Det intelligente ligger ikke alene i selve systemet
men også i det, der har ført til systemet. Det er
nemlig ret intelligent at sikre denne valgfrihed,
ikke mindst fordi der kører alt for mange biler
rundt med alt for mange hestekræfter, som kun
sjældent benyttes – men til gengæld koster både
penge og ressourcer. Med SI Drive kan man være
økonomisk, når man vil, man kan have det lidt sjovt,
når man vil. Og så har man et kolossalt
kraftoverskud lige ved hånden når trafiksituationen
kræver det – typisk under overhaling på en to-sporet
landevej.
Chip-tuning er den odiøse måde at få flere
hestekræfter på – en metode som ikke altid er af det
gode for motoren. SI-systemet er tilpasset Subaru
motorerne og en detalje som den, at Sharp Sport
indstillingen ikke kan aktiveres før motoren er
varm, dokumenterer at Suburau ingeniørerne virkelig
har tænkt sig om.
I
praksis oplever man det præcis som det er beskrevet:
”Intelligent-mode” er ensbetydende med knap så
direkte speeder respons og langsommere acceleration
mens ”Sharp Sport mode” giver super-acceleration
oplevelsen af et voldsomt kraftoverskud. Selvklart
er ”Sport-mode” en mellemting, som nok ikke så ofte
vil blive anvendt.
Ansigtsløftningen ligger altså også dybt under
huden. Men den inkluderer også visuelle detaljer som
ny motorhjelm, ny frontgrill og flere andre
detaljer. Desuden er Bi-Xenon forlygter og 2-zone
klimaanlæg standard på alle modeller.
|