Det er koldt udenfor
de kæmpemæssige Palexpo udstillingshaller i Genève,
som i disse dage huser forårets vigtigste europliske
motorshow. Men italienske Alfa Romeo ved, at foråret
kommer og med den følger sommeren, så der er god
grund til at præsentere en helt ny åben Alfa Spider.
Spider-navnet har
rødder i Alfa Romeos legendariske historie, men
bilen er helt ny: En blot 1,37 meter flad åben
to-sædet roadster, baseret på sports-coupé’en Alfa
Brera. I et lækkert design og med masser af kræfter,
uanset hvilket af motor alternativerne man vælger.
Den ”mindste” er på 2,2 liter og præsterer 185
hestekræfter mens den største er en 3,2 liters
V6-maskine, der yder 260 hestekræfter – og så kan
Alfa Spider også leveres med firehjulstræk.
Holder man af varme om
ørene året rundt tilbyder Alfa Romeo også en anden
mulighed: En helt ny Alfa 159 Sportwagon, dvs. en
sportslig stationcar i et elegant design. Hvad
motorkræfter angår er man ikke ringere stillet end i
Spider. Motor-udvalget inkluderer nemlig de to
Spider-maskiner, men omfatter også en 160-heste
benzin-motor og ikke færre end tre alternative
dieselmotorer med effekt fra 120 til 200
hestekræfter.
Bilerne forventes til
Danmark hen over sommeren.
|