En af de vigtigste grunde til
at købe en MINI og acceptere, at den måske
prismæssigt er placeret i en lidt anden liga end
tilsvarende kompaktbiler, er bilens udseende, dens
udstråling og bilens omdømme ikke mindst. Altså det,
man populært kalder for en bils mærke-værdi eller på
godt udenlandsk: Brand-værdi…
De elementer er samlet i to
visuelt spændende konceptbiler, som MINI viste frem
som en optakt til IAA i München. I hjertet af
München finder man nemlig et særligt MINI showroom,
en stor pavillon, som året rundt er åbent for
gæster, der ønsker at fornemme det særlige MINI
univers. Bilerne er skabt på et partnerskab mellem
MINI og deres John Cooper Works model samt Deus Ex
Machina, som et rullende udtryk for en livsstil,
hvor kærligheden til fart møder kreativitet og
gennemtænkt design, som man udtrykker det hos MINI.
“MINI modeller har altid
været kendetegnet ved en blanding af kreativt design
og motorsportsdynamik,” forklarer MINI-chefen Stefan
Richmann. “Takket være vores samarbejde med Deus Ex
Machina tager vi denne filosofi til et nyt niveau og
sætter spændende nye trends for fans og
motorsportsentusiaster. Partnerne er forenet af
passionen for maskiner, innovation og kreativitet,”
siger Stefan Richmann.
Hvad Deus Ex Machina er
For dem, der ikke lige er
skarpe på, hvad Deus Ex Machina egentlig står for,
er der kort fortalt tale om et begreb, som betyder,
at en knude i et handlingsforløb, fx i en
fortælling, et teaterstykke el.lign. løses af et
uventet indgreb udefra, der er en snert af
guddommelig indgriben involveret. Direkte oversat
fra græsk betyder det nemlig ”Guden fra maskinen”.
I moderne tid er det navnet
på en virksomhed, der forhandler modetøj med
tilbehør, og derfor lancerer Deus Ex Machina sammen
med præsentationen af de to MINI’er en
tøjkollektion, der siden bliver tilgængelig globalt
via Deus Ex Machinas online- og detailnetværk.
MINI John Cooper Works
Begge biler er baseret på en
MINI John Cooper Works-model. Den ene, en MINI JCW
Electric med op til 258 hk og den anden, en
benzindrevet MINI JCW med op til 231 hk. Taget på
hver af bilerne prydes af et stort hvidt ‘X’. Det er
et forbindelseselement, der signalerer samarbejdet
mellem MINI JCW x DEUS.
"I dette ekstraordinære
samarbejde præsenterer vi to biler, der minder os om
motorsportens historie og succeser for MINI. Hver
eneste detalje er blevet skabt med håndværksmæssig
præcision og ekspertise. Dette har resulteret i
unikke karakterer, der tydeligt opfattes som hørende
sammen gennem det karakteristiske designsprog og
brug af grafik," siger MINI’s designchef, Holger
Hampf.
Den ene af bilerne er
inspireret af kysten: surfbrætter, havsprøjt og den
nedtonede rytme af strandliv. Den anden af de to
udspringer fra racerbanen: hurtig og drevet af en
kærlighed til fart og præcision.
”The Skeg” –
minimalistisk, elektrisk, kystinspireret Den
elektriske showbil ”The Skeg” består af materialer,
teknologier og filosofier fra surfverdenen.
Karrosseriet i livlig gul og sølv og kombineret med
brede skærme, en oplyst frontgrill og en tagspoiler,
der skærper silhuetten, mens semi-gennemsigtige
glasfiberpaneler reducerer bilens vægt med 15
procent og forbedrer aerodynamikken. Bagpå reagerer
Flex Tip Surf-spoileren på luftstrømmen ligesom et
surfbræt på konturerne af en bølge.
Bilen minder på en måde om en
mobil surfshop, og inkluderer bl.a. glasfiberbakker
til våddragter. Specialformede hylder
giver en
praktisk opbevaringsløsning og bringer surfkulturen
ind i interiøret. Neoprenpolstringen på de lette
racerstole er vandafvisende og komfortabel – og
skaber også en taktil forbindelse til surfing.
”The Machina” - højlydt,
lav, benzindrevet The Machina, er en John
Cooper Works med en pakke af rå mekanik og
motorsports-DNA. Hver funktion er udvalgt med fokus
på funktionalitet og følelsesmæssig appel. Den røde,
hvide og sorte lakering med Deus-tekst på bagenden
samt de udvidede skærme trækker tråde til
racing-arven med en blanding af form og funktion,
mens fire ekstra forlygter monteret på motorhjelmen
hylder rallysportens rødder.
Bagpå trækker diffuseren på
inspiration fra MINI JCW racerbilen, og det bagerste
design er toppet af en bagspoiler i Can-Am-stil. I
kabinen sikrer 5-punkts-selen den sportslige
køreoplevelse. Man finder vippekontakterne til
betjening som klassiske elementer, der skaber en
direkte, mekaniske forbindelser mellem tanke og
handling. Den hydrauliske håndbremse med et store
håndgreb fungerer som en direkte forbindelse mellem
fører og bil – igen for at sikre præcision og
kontrol. Som sådan er JCW showbilen et
kørselsmanifest og en hyldest til motorsports-DNA'et
i MINI.
|