Toyota har netop præsenteret
den helt ny fuldt elektriske Sport Crossover
konceptbil for første gang i Europa. Konceptbilen,
som blev vist frem på Toyota-koncernens store
presseevent, Kenshiki Forum, i Bruxelles i Belgien,
fanger øjet i kraft af en slank, aerodynamisk
silhuet og karakteristiske fastback-linjer, der skal
være med til at gøre den nye elbil til et designikon
i rækken af seks nye fuldt elektriske biler fra
Toyota frem mod 2026.
Toyota Sport Crossover
Concept er udviklet sammen med den gigantiske
kinesiske virksomhed, BYD (BYDs biler importeres i
Danmark af Nic Christiansen gruppen) gennem joint
venture selskabet BYD Toyota EV Technology Co. Ltd.
(BTET).
Konceptet for modellen er
"Reboot" eller på dansk "genstart", hvilket skal
forstås som, at tempoet populært sagt skifter fra
det øjeblik, man sætter sig ind i bilen og begynder
at køre.
Generation Z
Udover det aerodynamiske,
sportslige design er elbilen udviklet med
funktioner, der i høj grad appellerer til de yngre
kunder (Generation Z).
Toyota Sport Crossover
Concept er desuden parat til at ”vokse” med opgaven,
sådan at forstå, at der vil kunne blive lagt flere
og flere funktioner i bilen i løbet af ejerskabet -
herunder bl.a. intelligente funktioner som
førerassistance og automatisk parkering - så ejerne
hele tiden vil kunne nyde en fuldt opdateret bil med
alle fem sanser, som man udtrykker det hos Toyota.
Toyota Sports Crossover
Concept er det ene af to elektriske koncept
køretøjer fra et udviklingssamarbejde, som blev
præsenteret i Bruxelles. Det andet er Toyota Urban
SUV Concept, som også søsterselskabet Subaru er
involveret i.
(Læs om Toyota Urban SUV Concept hér >>>)
Toyota vil fortælle mere om
de nye elbil tættere på introduktionen og forventer,
at kunne introducere den produktionsklare udgave af
Sport Crossover Concept i 2025 i Europa og dermed
også i Danmark.
Link til
Toyota Danmark
|