Det er blot et par måneder
siden, at det europæiske brint eventyr blev sat på
standby – i hvert fald i Danmark. Det er nu ikke
længere muligt, at tanke brint på en brintbil fra
danske brint-stationer, for tankstationerne er
lukket. Anderledes er det ude i Europa, hvor ikke
mindst en fælles europæiske målsætning med
tilhørende lovgivning i princippet tvinger Danmark
til at etablere tankstationer på dansk grund.
At brint udgør et væsentligt
energilagrings medium ud i fremtiden blev der ikke
sået tvivl om ved det årlige Toyota Kenshiki Forum i
Bruxelles først i december. Toyota er endda gået så
langt, at Toyota Motor Europe står for at etablere
en lokal forretningsenhed, Hydrogen Factory Europe.
Den skal sikre en koordineret tilgang til
kommercialisering af brintteknologi og -systemer -
lige fra udvikling og produktion til salg og
eftersalg.
Hydrogen Factory vil være
ansvarlig for at producere et stigende antal
brændselscelle systemer og støtte en voksende gruppe
af kommercielle partnerskaber i overensstemmelse med
virksomhedens strategi om, at opnå CO2-neutralitet i
Europa inden 2040, i øvrigt ti år før Toyotas
globale mål.
Store investeringer i de
kommende år
Toyota forventer, at Europa
vil være et af verdens største markeder for brint
brændselsceller i 2030, med en stadig stigende
efterspørgsel fra en bred vifte af mobilitets- og
elproduktions programmer og projekter. Stigende
investeringer og lovgivningsmæssige tiltag
tilskynder oven i det til udvikling og markedsvækst.
Blandt investeringerne er 45
milliarder euro fra Europa-Kommissionens Green Deal,
som vil blive foretaget inden 2027, og EU's
transportinfrastrukturfond har tildelt 284 millioner
euro - eller cirka en tredjedel af sit budget - til
installation af brinttankstationer. Det var måske
nærliggende for Danmark som nation selv at tage hånd
om det ansvar, man har for at etablere en brugbar
infrastruktur.
En nylig bekræftelse af
direktivet om vedvarende energi (REDIII) kræver, at
42 procent af den brint, der bruges af industrien i
Europa, kommer fra bæredygtige kilder inden 2030.
Sammen med planerne om at bygge brinttankstationer
med højst 200 kilometers mellemrum langs
”TEN-T-korridorer” (det transeuropæiske
transportnetværk) placerer Europa sig automatisk i
centrum for brintteknologien.
Toyota i førertrøjen
Toyota selv introducerede
verdens første masseproducerede brintbil, Mirai, i
2015. Anden generation af brændselscelleteknologien
debuterede i den næste generation af Mirai, der blev
lanceret i 2020, og den blev også introduceret i den
helt nye Toyota Crown i Japan tidligere i år,
hvilket underbygger verdens største mobilitets
koncerns engagement i brintdrevne personbiler.
Brændselscelle elektriske
personbiler har en lang rækkevidde og hurtig
optankning. Derfor udvider Toyota yderligere sin
udvikling af lette erhvervskøretøjer. Og tidligere i
år blev den første brintdrevne Hilux FCEV Prototype
pick-up vist for første gang, og den var selvsagt
også på show i Bruxelles. Prototypen er produceret
af et Toyota-ledet konsortium i Storbritannien og
viser, hvordan en brændselscelle i praksis kan
indbygges i en pick-up. Da brint er let, kan man
opnå højere nyttelast og trækkraft for lette FCEV'er
sammenlignet med andre nul-emissions biler, fx
regulære elbiler.
Toyota har i nogle år også
integreret deres brændselscelle teknologi i tung
transport og er for nylig gået ind på det
strategiske lastbilmarked i Europa med brintdrevne
lastbiler fra den franske producent Hyliko og den
hollandske VDL Groep. Toyota vil selv bruge de
brintdrevne VDL-lastbiler til at de-karbonisere sine
egne logistikoperationer og derved sænke sit CO2
aftryk. Virksomheden udvider også sit partnerskab
med Corvus i Norge til fx fremtidige skibe og
fartøjer. Desuden vil den franske virksomhed for ren
mobilitet, GCK, anvende Toyotas
brændselscellemoduler til at konvertere dieselbusser
til nul-emissions brintbusser.
Link til
importøren
Toyota arbejder også med brint-drift i den tunge
transport. |