- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt





  

      

   



 


  

  



      

Fra venster: Nikolaj Sletten, Salgsdirektør, Brand Communication Manager Mette Lolholm og ad. dir. Jan Askholm med trofæet for hæderstitlen "Årets Bil i Danmark 2024".


Årets Bil i Danmark 2024 Finalen:

Køreglædens triumf - BMW i5 er Årets Bil i Danmark


af Søren Clauding - November 2023

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det blev helt regulært køreglæden, der triumferede, da de 22 jurymedlemmer i Danske Motorjournalister uddelte deres points ifm kåringen af Årets Bil i Danmark 2024.

 

Det var det gennemgående tema hos de tilstedeværende jurymedlemmer, der havde givet BMW'en max points, når de skulle udtale sig om baggrunden for deres valg. Og det er historisk i den forstand, at det er første gang nogensinde, at en BMW løbet med de danske motorjounalisters hæderstitel.

 

Faktisk er det også første gang, at en premiumbil løber med titlen, og oven i det fik BMW i5 tildelt den særlige Bilglædepris, som er den ene af tre ærespriser, hvor Design-prisen gik til Fisker Ocean og Innovationsprisen gik til KIA EV9.

 

Hæderstitlen uddeles af en jury under foreningen Danske Motorjournalister. Det er ingen hemmelighed, at BMW i5 ikke var undertegnedes absolutte topkandidater. Det ændrer ikke på det faktum, at uddelingen har min fulde opbakning, og at jeg også stod bag tildelingen af æresprisen.

 

Plus én ting til: Til trods for en suveræn pointscore var der i år egentlig ingen indlysende kandidat, og måske netop derfor var det køreglæden i en bil, som er eksponent for at køreglæde ikke behøver gå tabt i en tung elbil, der var sejrherren. Den bil kører ganske enkelt suverænt godt, hvad undertegnede også kan skrive under på.


BMW i5.


Årets Bil i Danmark 2024 - indledende runde
Foreningen Danske Motorjournalister har traditionen tro nomineret finalisterne til hæderstitlen ”Årets Bil i Danmark 2024”. Den indledende runde fandt sted d. 10.-11. oktober med FDM Jyllandsringen som omdrejningspunkt.
Årets Bil i Danmark 2024 - nomineringen >>>

Årets Bil i Danmark 2024 nomineringen >>>

Pointfordelingen, Årets Bil i Danmark 2024, Finalen:

1. BMW, 144 points

2. VW ID.7, 101 pts.

3. XPeng G9, 95 pts.

4. BYD Dolphin, 74 pts.

5. KIA EV9, 65 pts.

6. Hyundai Kona, 61 pts.

7. Toyota Prius, 60 pts.

 

Redaktørens valg:

1. Toyota Prius 8, points

2. BYD Dolphin, 7 pts.

3. KIA EV9, 6 pts.

4. Hyundai Kona, 4 pts.

5. VW ID.7, 3 pts.

6. BMW i5, 2 pts.

7. XPeng G9, 0 pts.


Lene Meidal Iversen, PR-ansvarlig hos KIA i Danmark sammen med Karsten Lemche, formand for Danske Motorjournalister. KIA modtog æresprisen "Innovationsprisen" for KIA EV9.

KIA EV9

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt