Visuelt er den nye C-klasse
fra Mercedes strammet op, men det er ligeså meget i
hele basis-teknikken og de mange ”IT-features”, at
den adskiller sig fra forgængeren. Det er heller
ikke så mærkeligt, set i lyset af, at den hidtidige
model blev introduceret helt tilbage i 2014. Og så
er Mercedes-kølerfiguren helt og aldeles væk.
Det sidste vil nok ærgre
mange inkarnerede Mercedes-entusiaster, der er vant
til at have sigtekornet på fronten som en
bekræftelse af, at man kører i en af verdens finere
biler. Men omvendt har Mercedes i mange år været
godt i gang med at flytte den karakteristiske
stjerne ned på frontgrillen. Processen er så
tilendebragt i C-klasse og det giver nok på mange
måder ret god mening.
To udtryk
I øvrigt kan den nye
C-klasse, der nu så småt er ved at køre ud på de
danske landeveje, fås med to ret forskellige
frontpartier. Det er i sig selv ikke nyt, men det er
de nye designs, hvor især AMG-fronten klæder bilen
og underbygger de mange kræfter, som en hvilken som
helst af de nye C’ere er forsynet med.
Maskinmæssigt præsterer den
billigste C-klasse 200+20 hestekræfter. Det er oven
i købet en dieselmotor, for selv i Danmark er ikke
mindre end 76 procent af de solgte C-klasse biler
udrustet med dieselmotorer. Det er ikke uvæsentligt,
fordi der er solgt over 20.000 eksemplarer af den
hidtidige model. Dermed underbygger man også, at
trods dieselskandale og stor modstand fra uvidende
politikere, er kunderne ikke så uvidende. En moderne
dieselbil udleder markant mindre CO2 end en
tilsvarende benzinbil og endnu mindre CO2 end en
typisk plug-in hybrid, når den er løbet tør for
elektricitet.
Fokus på benzineren
Trods det var vores første
køretur i den nye C-klasse ikke en diesel, for
Mercedes-Benz i Danmark havde til formålet valgt at
stille en C 300 til rådighed, hvilket bestemt ikke
gjorde oplevelsen dårlig. Under motorhjelmen i den
version findes en 2-liters 258+20 hk turbobenzin, og
uden endnu at have kørt en kilometer i den nye
C-klasse diesel giver benzinudgaven formentlig en
mere stilfærdig oplevelse. Om dieselbilen er ligeså
væver gennem kurverne som benzinudgaven vides ikke,
men på det punkt har benzin udgaven givet vis et
fortrin.
Fartpræstationerne er stort
set identiske i sammenlignelige versioner, og C 300
med Advantage udstyr, som er det standardudstyr man
går ud fra uanset motorisering, koster det samme,
590.000 kroner, uanset den rummer den prøvekørte
258+20 hk version eller dieseludgaven med 265+20 hk.
Hvad indebærer +20?
Og hvad er det så med det der
+20 hk? I al sin enkelhed er de fire motortyper, man
kan vælge til C-klassen i introduktionsfasen, alle
en slags mild hybrid. Mellem motor og den 9G-Tronic
automatgearkasse, som er standard uanset motor, er
indbygget en 20-hestes elmotor, som får sin energi
fra et 48 Volt batteri. Effekten leveres ikke ved
benzinmotorens topniveau, så motorens topeffekt
forøges ikke pga. elmotoren, men den hjælper til
undervejs og bidrager i en lang række tilfælde til
en yderst rolig og komfortabel kørsel – såvel som et
ganske moderat brændstofforbrug.
Med 258+20 hk benzinmotoren
kører man 14,9 km/l, med 265+20 hk dieselmotoren er
forbrugstallet 19,6 km/l. Begge dele er meget fint
for så kraftige motorer, med automatgear og så
velvoksen en bil, som C-klassen har udviklet sig til
at være.
Mere plads i kabinen
Den nye C-klasse er baseret
på en helt ny platform, med mange delelementer skabt
på grundlag af erfaringerne fra den større S-klasse.
Den er 6,5 cm længere end forgængeren, en smule
lavere, lidt bredere og har samme bagagekapacitet på
455 liter i den prøvekørte sedan-udgave. Den ekstra
plads er ikke mindst kommet bagsædepassagererne til
gode, men med en længde på 4,75 meter er
bagsædepladsen helt OK, men ikke skelsættende.
Det elegante udvendige design
ser godt ud og er også genspejlet i
interiørdesignet, hvor C-klassen også er inspireret
af S-klassen med en stor centerskærm på 11,9” og en
skærm bag rattet på 12,3”. Man har med andre ord
droppet idéen med de langtrukne skærmfelter, som
bl.a. kendes fra A-klassen, der vel i praksis havde
mange reflekser og bestandigt alt for mange
fedtfingre, som fjerner lidt af elegancen.
Anderles hjulophæng
Hvad man også har droppet er
den justerbare luftaffjedring fra den hidtidige
model, så når en justerbar undervogn bliver
tilgængelig i C-klassen er det vha. justerbare
støddæmpere. Heldigvis har man ikke droppet
multilink baghjulsophænget og en C-klasse er fortsat
også baghjulstrukken. Fordi affjedringen er yderst
velafstemt har man opnået en affjedringskomfort, som
er en Mercedes værdig.
Netop affjedringskomforten
var en stor overraskelse i den prøvekørte AMG-udgave
med 225/45-19 hjul og sportsundervogn. Kunststykket
har været at opnå en præcis og klar respons fra
styring og kraftoverførsel uden at gøre affjedringen
så stram, at den vil komme til korte på ujævne veje.
Det er til fulde lykkedes.
Det er også vigtigt, for i en
bil med gode accelerationstal – 0-100 km/t klares på
6 sekunder, bl.a. hjulpet på vej af benzinmotorens
op til 400 Nm og elmotorens 200 Nm – skal man være
sikker på, at undervognens kan håndtere opgaven. Det
kan der ikke sættes en finger på.
Omfattende udstyr
Standardudstyret inkluderer
Fuld LED forlygter, sportssæder i kunstlæder (i
tidens stil) og meget andet. Aktiv vejbaneassistent
er inkluderet og fungerer godt og det er elegant, at
man ikke behøver justere de elektrisk indstillelige
sæder ved at gribe om greb på vogndørene som i
forgængeren – det er nok, at man berører grebene,
naturligvis det rette sted, fx ovenpå, når man gerne
vil have sædet sænket.
Adaptiv fartpilot er også
standard og den kan udbygges med en omfattende
førerassistentpakke til blot 10.000 kroner.
Førerassistentpakken er i al væsentlighed en fordel
og gør kørslen afslappet, omend der til tider
foretages indgreb, der måske ikke altid er helt
hensigtsmæssige. Som når bilen på motorvej uden
varsel sætter farten ned fra 110 km/t til 70 km/t,
blot fordi den har ”set” et 70 km/t skilt i
afkørselssporet.
En god detalje er
registreringen af førerens tilstedeværelse gennem
rattet. Mange systemer, der giver kørerhjælp baseret
på vejbanemarkeringerne, kræver en modstand fra
førerens tag i rattet. I C-klassen er det nok blot
at hvile hånden på ratkransen.
|