Varebiler spiller en
afgørende rolle for et moderne samfunds eksistens.
Det er ikke mindst blevet synliggjort under Corona
pandemien, hvor fx varetransport, og håndværkernes
mulighed for effektivt at omsætte nye kunders
virkelyst, har gjort dem ekstra synlige i
trafikbilledet. Nu igangsætter Ford en målrettet
effektivitetsforøgelse gennem et omfattende koncept
for en servicetjeneste, der hen ad vejen tilbydes
alle Fords varebilskunder.
Varebiler har som alle biler
brug for vedligeholdelse og reparationer, men
iblandt er disse ikke planlagt og kommer da ofte
ubelejligt. Når varebilen skal repareres, er det en
ulempe for bruger og virksomhed – og dermed også
virksomhedernes kunder. Med det nye produkt, som
kaldes FORDLiive-service, vil Ford sammen med
varebilsbrugerne være i stand til at reducere ikke
planlagt ”nedetid” på varebilen med op til 60
procent.
En sådan indsats er ikke
betydningsløs, for Ford er stor i Europa. For sjette
år i træk blev Ford sidste år det bedst sælgende
varebilsmærke i Europa. Lanceringen af FORDLiive er
da også kun det første skridt for Ford i indsatsen
for at fastholde og måske endda forstærke den
position.
Gratis overvågning
FORDLiive vil være en gratis
del af både den såkaldte FordPass Pro-app og Ford
Telematics (som ikke endnu er lanceret i Danmark),
der er skræddersyet til mindre erhvervsdrivende
såvel som større flåder af varebiler.
Kernen i FORDLiive-systemet
er forbindelsen af realtidsdata fra varebilen til
det omfattende netværk af Ford Transit
Erhvervscentre i Europa. Flere end 500.000 Ford
varebiler i Europa er allerede forbundet via
indbyggede modemmer og er i stand til at dele
relevante data. Om blot halvandet år forventer Ford,
at man passerer en million tilkoblede biler.
Servicetjenesten bliver
introduceret på udvalgte europæiske markeder i løbet
af 2021 og i Danmark regner man med at være i gang
indenfor 12-18 måneder. Man forventer dermed, at
dække 80 procent af kunderne med dedikerede Transit
Erhvervscentre inden årets udgang.
Smart vedligeholdelse
FORDLiive muliggør også
"Smart vedligeholdelse". Det er et system, hvor
analyse af realtidsdata fra varebilerne sikrer, at
der er reserveret tid til service på det mest
passende tidspunkt for kunden. Der sendes også
varsler, så reparationer kan tages i opløbet, inden
det får konsekvenser for kørsel i varebilen.
FORDLiive kan også levere
specifikke oplysninger om den enkelte varebil til
kunderne. Mindre virksomheder med op til fem
varebiler modtager varslerne gennem FordPass
Pro-appen, mens de kunder, som administrerer større
varebilsflåder, på sigt (i Danmark) får adgang
dertil via et brugerdefineret Ford
Telematics-dashboard.
Data sendes automatisk fra
bilens FordPass Connect modem. Det har været
standard på Transit 2T, Transit Custom, Transit
Connect og Ranger siden midten af 2019. På baggrund
af statistik fra en af Storbritanniens førende
vejhjælps-tjenester vurderes, at op imod 30 procent
af vejhjælps-assistancerne kan undgås, hvis kunder
følger anbefalingerne i ”Smart vedligeholdelse”
notifikationerne.
”Smart vedligeholdelse” kan
også hjælpe flådechefer med at planlægge
vedligeholdelse og servicebooking, når det passer
dem bedst. ”Smart vedligeholdelse” sender desuden
notifikationer om den resterende tid for olie,
AdBlue-niveau og dæktryk for at reducere behovet for
ikke planlagt nedetid. Systemet vil også blive brugt
til at underrette om eventuelle tilbagekaldelser.
Ford Service Pro
En vigtig del af FORDLiive
konceptet er Ford Service Pro, der tilbydes af Fords
Transit centre. Det er en servicestandard, der
blandt andet ved hjælp af tilpassede data sikrer
vedligeholdelse af varebilen, når det passer kunden,
og som sikrer, at varebilen hurtigt er tilbage på
arbejde i tilfælde af driftstop.
Ford Transit Erhvervscentre i
Danmark vil kunne se de seneste 60 dages
køretøjsdata fra alle kunders varebiler ved hjælp af
«Smart Diagnostisk». Det medfører hurtigere
diagnoser og gør det muligt, at bestille nødvendige
dele hjem inden værkstedsbesøget. Med deling af
køretøjsdata kan forhandleren også tilbyde kunderne
bedre skræddersyede serviceeftersyn, ved at
registrere flere mindre behov og rette dem alle ved
ét samlet besøg.
Når længere nedetid ikke kan
undgås, vil Transit Erhvervscentre også bedre kunne
forudse kundens behov for en lånebil og sikre, at
den er på plads, når den skal bruges.
FordLiive konceptet skal
iøvrigt ses som en række nye services, der blandt
andet vil kunne inkluderer elementer som markedets
længste åbningstider, overnatningsservice, 1 times
ekspresservice, tilbud om at afhentning og
aflevering af varebil til service og reparation og
en mobil serviceordning, der kan reparere varebilen,
hvor den er.
Tre nye FORDLiive-centre i
2021
Helt centralt bliver også
FORDLiive-centrene, hvorfra eksperter sikrer, at
kundernes varebiler er på farten mest muligt, ved
hurtigst muligt at identificere og løse eventuelle
udfordringer der opstår undervejs.
Der findes centre i
Storbritannien og Spanien, og senere i år opføres et
FordLiive center i Køln. Køln-centeret vil
indledningsvis understøtte tyske, østrigske og
schweiziske kunder - og ved de senere trin i
lanceringen - også andre europæiske markeder,
herunder Danmark.
Konceptet lanceres
forventeligt i Danmark indenfor 12-18 måneder og
hvilke elementer, det vil omfatte for danske
varebilskunder vil da være fastlagt.
|