...og det er slet ikke
dårligt, for prisen skal altid tages i betragtning.
Og når Dacias nye elbil springer ind på markedet
midt på efteråret er den ganske enkelt Danmarks
billigste. Dacia Spring Electric lanceres til
129.000 kroner og lægger man 11.000 kroner oven i,
får man udstyrs varianten ”Comfort Plus”, og det
skal man gøre, hvis man kan.
MEN: Det med at kunne – eller
ville – er en afgørende faktor, når det handler om
et hvilken som helst bilkøb, høje priser såvel som
lave. Hvad nytter det, at der er en idé i at betale
11.000 kroner ekstra, hvis man ikke har pengene,
eller ikke vil bruge dem på fx et bakkamera,
reservehjul og navigation. Og egentlig er ligeglad
med om bilen har metallak eller ej.
Energibesparende
privatsfære
Et faktum er det, at man for
de 129.000 kroner får en fabriksny elbil, en bil,
der oven i købet er ret besparende hvad angår
strømforbrug, og som egner sig godt til det, den er
skabt som: En kompakt bil til bykørsel, med mange
funktionelle muligheder og som et måske ekstra
kærkomment transportmiddel i en tid, hvor der er
ekstra megen fokus på at disponere over i sin
privatsfære, også når man er undervejs.
Og så sikrer den, at man
kommer tørskoet frem, hvad de første prøvekørsler af
bilen understregede: De fandt sted i silende regn
den dag, fabrikken var forbi København med en
håndfuld mere eller mindre preproducerede
eksemplarer af den nye forårsbebuder. I Corona tider
er det jo løsningen, at fabrikken rejser rundt i
Europa med bilerne – selvom det normalt er
billigere, at bringe journalisterne hen hvor bilerne
er.
Prisen er afgørende
Prisen er den afgørende
faktor bag valget af en hvilken som helst Dacia bil.
Vil man have mere udstyr, flere designfinesser,
større sikkerhed, bedre køreegenskaber og mere
prestige er Renault-Nissan-Mitsubishi alliancen også
leveringsdygtig, men det koster.
Det er givet vis også årsagen
til, at Dacia er blevet yderst populær på de
europæiske markeder blandt helt almindelige
mennesker, der ikke kan fratrække bil-udgifter på
selvangivelsen eller ønsker at betale ekstra for,
hvert tredje år at få skiftet bilen ud med en ny. En
Dacia køber man og beholder til den ikke kan mere,
sådan cirka.
20 kroner pr. 100
kilometer
Den nye Dacia Spring er en
kompaktbil i det såkaldte A-segment. Den er fuldt
elektrisk og med et 27,4 kWh batteri anbragt under
bagsædet har man iht. WLTP, når det er fuldt
opladet, strøm nok til 230 kilometers kørsel eller
over 300 kilometers bykørsel. Da bilen absolut gør
sig bedst i bymiljøet, hvor den som alle andre
elbiler også giver mest mening, indebærer det, at
elforbruget falder fra de gennemsnitlige 13,9
kWh/100 km til under 10 kWh/100 km.
Dermed koster det typisk
under 20 kroner at køre 100 kilometer. Ingen bus-
tog- eller metrobillet kan hamle op med det – og man
kan oven i købet være fire personer i en Dacia
Spring, som man mange steder i landet, ikke mindst i
hjertet af hovedstaden kan parkere gratis ved de
fleste offentlige kantstene.
God plads
En Dacia Spring Electric er
3,73 meter lang, 1,77 meter bred og 1,52 meter høj.
Dens bagagerum er på 290 liter, som kan øges til 620
liter, når bagsæderyglænene foldes fremad.
Benpladsen på bagsædet er beskeden som i alle
A-segment biler, men der er pæne paneler overalt og
berøringsskærm i midterkonsollen. Der varmes ikke op
vha. en (kostbar) varmepumpe, hvorved opvarmning
forbruger mere energi. Det kompenseres der så lidt
ved gennem vægtbesparelse og bedre køreegenskaber,
for motoren er placeret dybt i motorrummet.
Den er da heller ikke særlig
stor og yder beskedne 44 hestekræfter.
Fartpræstationerne er derefter: 0-100 km/h på 19,1
sekunder og 125 km/t på toppen. Men dels er Spring
Electric ikke skabt til motorvejskørsel, dels er
drejningsmomentet på 125 Nm og så når man alligevel
50 km/t på 5,8 sekunder, hvilket i almindelig
bytrafik er mere end rigeligt. Centralt er det, at
Spring er forhjulstrukken – en teknik som flere af
elbils-kollegerne har fravalgt. Det giver god
stabilitet i den korte bil, som alligevel, takket
være den lille motor, har en rigtig by-venderadius
på blot 4,8 meter. Den er med andre ord let at komme
omkring hjørner med og let at parkere.
Affjedringskomfortabel
Affjedringskomforten er
overraskende god, hvilket man til dels fornemmer i
on-board videoen her på siden, og ikke meget
forskellig fra andre A-segment biler. Man benytter
den lidt forøgede frihøjde på 15,1 cm til at
absorbere ujævnhederne og selv på ondulerende
brosten (se videoen) er affjedringskomforten
rimelig. Det skyldes givet vis mervægten fra
batteriet, om end den er forholdsmæssigt beskedne
186 kg (bilens egenvægt er 970 kg). Støjniveauet er
højt, ikke fra drivlinen, men fra omgivelserne og
hjulophæng. Holder man sig fra brostenene er
støjniveauet acceptabelt og fornemmes i hvert fald
lavere end fx i en bybus.
Som altid er en by-elbils
udfordring opladningsmulighederne. Men hvis
kørselsbehovet ikke er alt for stort, kan man måske
klare sig med offentlige ladestandere, hvis der er
en i nærheden. Lithium-ion batteriet er ikke et
højspændingsbatteri, hvilket på en måde synes
betryggende, men på 240 Volt. Fra 0-100 procent
tager opladningen 8,5 timer fra en énfaset 3,7 kW
vægboks og i sagens natur det halve, hvis der
benyttes en 7 kW trefaset opladning. 0-80 procent 30
kW DC hurtigopladning klares på knap en time, men
det fordrer tilkøb til 5000 kroner og gælder kun
Comfort Plus versionen.
Igen skal
opladningsmulighederne ses i lyset af, at
energiforbruget er fordelagtigt ved bykørsel. Har
man adgang til opladning på bopælen, vil man typisk
ikke have udfordringer hvad det angår.
En supplerende faktuel
opsummering:
Dacia Spring Electric er
bygget i Kina på CMF-A platformen fra
Renault-Nissan. 6 airbags er standard og det samme
er AEBS nødbremsesystem. Tagbøjler følger også med.
I Comfort Plus versionen, som koster 11.000 mere end
basis-udgaven, Comfort, er metallak standard. Det
samme er bakkamera, baksensor, 7” touch screen med
Apple Carplay, Android Auto og navigation.
Bilen lanceres i Danmark i
september/oktober 2021, men kan allerede nu
bestilles hos de danske Dacia forhandlere.
Listepris, Comfort: kr. 128.990. Comfort Plus: kr.
139.990.
|