| Citroën etablerede nye normer 
							for bildesign med introduktionen af Citroën C4 
							Cactus med de iøjefaldende airbumps. Det skete i 
							2014 og var bestemt et design, der delte vandene. I 
							2018 introducerede man de unikke progressive 
							hydrauliske puder i de til anledningen udviklede 
							støddæmpere. Designet blev ved samme lejlighed også 
							kraftigt opdateret, for det oprindelige delte 
							vandene for meget, og nu er man så klar med C4 i et 
							radikalt anderledes look.   Støddæmpersystemet, som vi 
							beskrev i 2018, da den seneste generation af C4 
							Cactus blev lanceret (læs 
							om det unikke støddæmperprincip hér >>>), har 
							man bevaret. Og det nye design har man såmænd fundet 
							inspiration til tilbage i historien hos den 
							legendariske GS, der blev produceret fra 1970 til 
							1986.   Komfort i højsæde Ikke desto mindre er alting 
							nyt, for det er ingen synd, at lade sig inspirere af 
							sin egen glorværdige fortid. GS var en succes, det 
							vil vi vove at påstå at støddæmpersystemet også er. 
							Et faktum er det i hvert fald, at den helt nye 
							Citroën C4 er den uden sammenligning mest 
							komfortable bil sin størrelse. Den nye C4 og den 
							elektrificerede udgave, ë-C4, er i øvrigt 10. 
							generation af kompakte Citroën hatchbacks.   Bilerne er på vej ud på det 
							danske marked netop nu, og i respekt for 
							tidsbegrænsende Corona-restriktioner og 
							retningslinjer koncentrerede vi os om den elektrisk 
							udgave, da vi fik mulighed for den første køretur. I 
							sikker forvisning om, at måske den version, mere end 
							nogen af de øvrige, lukrerede på den enestående 
							affjedring. Den beslutning var rigtig.   Crossover coupé Designet er nærmest 
							coupéagtigt. Undertegnede kalder gerne C4 for en 
							cross-over-coupé, for den er også lidt højere, omend 
							den ikke lander i SUV-kategorien. Den har et kort 
							udhæng for og bag og en frihøjde på 15,6 cm. 
							Akselafstanden er på 2,67 meter, en længde på 4,36 
							m, bredden er 1,80 m og højden 1,52 m. Og 
							bagagekapaciteten er 380-1250 liter uanset variant.   Den nye C4 og ë-C4 tilbydes 
							nemlig i et komplet motorprogram, der ud over 
							elmotoren består af benzin- og dieselmotorer: Én elektrisk drivline: 
							Elmotor: 136 hk (100 kW) - Batteri 50 kWh. 
							
							Fem Euro 6d benzinmotorer: PureTech 100 S&S 6-trins 
							manuel gearkasse, PureTech 130 S&S 6-trins manual 
							gearkasse, PureTech 130 S&S EAT8, PureTech 155 S&S 
							EAT8 og PureTech 155 EAT8. 
							
							To Euro 6d dieselmotorer: BlueHDi 110 S&S 6-trins 
							manuel gearkasse og BlueHDi 130 S&S EAT8. 
 
							
							
							 Elmotoren yder 136 hk.
 
 Alenlang liste af 
							kørehjælpemidler Den nye C4 er også 
							udstyrsmæssigt kraftigt opdateret og inkluderer den 
							nyeste generation af køreassistentsystemer: 
							Automatisk nødbremsesystem, Front Kollision 
							Advarselssystem, Blindvinkel Assistent, Adaptiv 
							fartpilot med fuld stop funktion, Aktiv 
							vejbaneassistent, Driver Assistance med adaptiv 
							fartpilot kombineret med positionsassistent og aktiv 
							vejbaneassistent, Træthedsovervågning, Aktiv 
							træthedsovervågning, Udvidet skiltegenkendelse og 
							Automatisk fjernlys.   Herudover fås den nye C4 og 
							ë-C4 med diverse komfortfeatures som: Nøglefri 
							adgang, elektrisk håndbremse, parkeringssensor, 
							bakkamera, parkeringsassistent, 360 graders vision, 
							10” touchskærm, trådløs opladning, ConnectedCAM 
							Citroën (et kamerasystem, som giver mulighed for at 
							optage video eller foto foran bilen i tilfælde af 
							eksempelvis ulykker), Connect Assist nødopkald, 3D 
							navigation og Connect Play (Apple CarPlay og Android 
							Auto mirrorscreeen). 
							  Formel E teknik Vi kørte en tur i ë-C4, som 
							deler elektrisk drivline med bl.a. DS 3 Crossback 
							E-TENSE, Peugeot e208 og Peugeot e2008, og 
							derigennem nyder godt af den erfaring, PSA Gruppen 
							har opnået gennem deltagelse i Formel E 
							Verdensmesterskabet. Batteriet vejer 300 kg og det 
							er med til på samme måde som søstermodellerne at 
							gøre bilen noget tungere.   I de tre andre nævnte biler 
							har vi hver gang oplevet en harmonisk men også 
							lettere spændstig affjedring, som bl.a. har til 
							opgave at håndtere den større vægt. Det problem er i 
							ë-C4 løst af den progressive hydrauliske affjedring, 
							som sikrer en meget fin og silkeblød affjedring ved 
							kørsel på plan og lettere ujævn vej. Alt imens 
							systemet håndterer de hårde stød, voldsomme 
							ujævnheder tilfører affjedringen. Se videoen her på 
							siden og få systemet illustreret.   Udfordringen for ë-C4 er de 
							velkendte for elbiler – rækkevidde, 
							opladningsmuligheder osv. men vægten er der 
							affjedringsmæssigt helt styr på. Billigste C4 er den 
							konventionelle LIVE-version med 1,2 liters 
							100-hestes turbobenzinmotor, den konventio nelle 
							topmodel er Shine Sport-udgaven med 130 hestes turbo 
							benzin til 370.000 kroner. Det tilsvarende 
							udstyrsspænd fra LIVE til Shine Sport strækker sig 
							for el-bilens vedkommende fra 250.000 kroner til 
							315.000 kroner. 
 
							
							 |