- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den populære Toyota Yaris Hybrid rammes hårdt af de nye afgifter. Det samme gør beboere i byernes etageejendomme, der ikke har råd til at købe dyrere elbiler. Taberen er miljøet.


De nye bilafgifter:

Dyre hybridbiler straffer byboerne – og miljøet


Af Søren Clauding – 14. december 2020

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det var egentlig ikke hensigten, at kaste kommentarer ind i den løbende debat om de nye bilafgifter. Her på Motorsiden.dk, Formel E.dk ”og omegn” er der mere fokus på de konkrete køretøjer end den politiske til tider noget akavede tilgang til især privat-mobilitet. Men nu sprang kæden af. Selvopladende hybridbiler er for de fleste byboere den eneste mulighed for, bilmæssigt at medvirke til at reducere forureningen – og den mulighed bliver nu meget dyrere.

 

Reaktionen sker herfra i forlængelse af, at flere bilimportører har varslet kraftige prisstigninger for deres selvopladende hybridbiler. Der tales om fra 20.000 til 50.000 kroner. Det skal indledningsvis tilføjes, at der er mange gode elementer i den nye afgiftslovgivning, set med miljøbrillerne, men der er altså også det radikalt modsatte element.

 

Selvopladende hybrider har stor effekt

Hvis man skal reducere forureningen og forbedre miljøet er det en forudsætning, at opgaven løftes af mange. Derfor er selvopladende hybridbiler en god idé:

 

Moderne selvopladende hybridbiler har et lavt benzinforbrug og forurener derfor lidt. De kører mere end halvdelen af tiden på elektricitet. Elektriciteten skaber de selv vha. lavt forurenende benzinmotorer og de er gode til, at opsamle bevægelsesenergien og omdanne den til ny elektrisk energi.

 

Selvopladende hybridbiler kræver ikke tilgang til opladningsmuligheder fra vægbokse på bopælen, arbejdspladsen eller i det offentlige rum. De er ideelle for byboere, der bor i etageejendomme og ikke kan oplade en hybridbil. Det gælder vel i nabolaget af halvdelen af befolkningen. Hvis de mennesker vil bidrage til at reducere forureningen, skal de fremover betale fra 20.000 til 50.000 kroner mere for det. Hvor mange vil lige gøre det?

 

Voldsomme prisstigninger

Hidtil har ”de mange” kunne bidrage til at reducere miljøet, fordi de havde råd til fx at købe en Toyota Yaris Hybrid til priser fra 165.000 kroner. Det er slut nu. Også Honda, Renault og Suzuki rammes af de nye afgifter, hvad deres hybridbiler angår.

 

Og hvad hjælper det så, at elbiler til en halv million kroner bliver 10.000 kroner billigere. Prisfølsomheden er formentlig noget mindre i den prisklasse end blandt de billigere biler. Men der er meget færre købere til de fortsat ret dyre elbiler, så den miljømæssige effekt er overordnet set ganske beskeden.

 

Desuden er de praktiske udfordringer med elbiler stadig meget store. Rækkevidde, stor dødvægt, opladningstid og -muligheder. Hvis hele Danmark kørte elektrisk vil der være risiko for, at elnettet bryder sammen. Dertil kommer rovdriften på verdens reserver af vigtige stoffer som litium og kobolt. Eksperter mener, at vi løber tør for dem indenfor de næste 10 år. Indrømmet: Når nogen har opfundet et brugbart, hurtigt opladende kompakt batteri, baseret på råstoffer, der er mange flere af på Jorden, er problemet mindre. Men der er vi langt fra endnu.

 

Ganske små hybrid-batterier

En selvopladende hybridbil har et ganske lille batteri. En hundrededel af størrelsen på batterierne i fx Tesla og Audi e-tron med mellemlang rækkevidde. Batterierne er lette, de belaster ikke ressource-reserverne i nær samme grad, og de er billige. I øjeblikket scorer de store producenter af litium batterier formentlig kassen, og med øget efterspørgsel stiger priserne endnu mere…

 

Den store taber er miljøet. I stedet for at reducere udslippet af skadelige stoffer fra el-kraftværkerne såvel som bilmotorerne, fordi stadig flere byboere ville kunne køre elektrificeret, vil der ske det modsatte. Heldigvis for dem falder flere tilsvarende konventionelt motoriserede biler i pris, men de forurener mere end de selvopladende hybrider, og trækker med andre ord den modsatte vej. For i den nye afgiftslovgivning tilgodeses ikke biler med lavere udslip af fx CO2.

 

Det er en skam ikke at reagere

Loven præsenteres 18. december og færdigbehandles derefter i Folketinget. Det er vores håb, at der foretages en sidste-øjebliks justering, så det igen bliver muligt ikke mindst for byboere i etageejendomme at bidrage til miljøforbedringen. Det er ingen skam at blive klogere, men det er en skam, ikke at reagerer på det, hvis man bliver det. Og især er det i det konkrete tilfælde en skam for miljøet og dermed os, der bor på Jordkloden, dyr såvel som mennesker.


Honda Jazz ovenfor og Renault Clio Hybrid nedenfor er selvopladende hybridbiler, der også rammes af den nye afgiftslovgivning.



En selvopladende hybridmotor reducerer typisk en bils benzinforbrug og dermed CO2 udledning med omkring 20 procent og endnu mere ved kørsel i de miljøbelastede byområder.

Motoren producerer sin egen strøm og har ikke behov for en ladestander, den belaster ikke elnettet, den forbruger kun ganske lidt af verdens begrænsede reserver af fx litium og kobolt.

Batteriet er lille og giver ikke bilen en stor dødvægt, som den skal bruge energi på at køre rundt med.

Batteriet er billigt og dermed er bilens grundpris også lav, så mange mennesker har råd til at købe den.

Men en kraftig prisforhøjelse er det forventeligt, at bilkøberne vil fravælge denne mulighed for at bidrage til at reducere forureningen af miljøet.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt