- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KIA producerer fortsat små biler, for de er ikke presset på de europæiske regler om CO2 udledning.


Stribevis af KIA-nyheder


Af Søren Clauding – September 2020

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ligesom store dele af bilbranchen nu for alvor er i færd med at lukke op igen efter corona-nedlukningen i foråret, er koreanske KIA også aktuel med en hel stribe efterårsnyheder. Bl.a. introduceres viften af populære Ceed-varianter og den kompakte crossover, Stonic med nye drivliner med ”clutch-by-wire” teknologi i en ny manuel gearkasse. Den nye Picanto er landet og den nye Sorento er lige om hjørnet.

 

Ceed og Stonic er de første modeller fra KIA, der sælges i Europa med mærkets nye ”intelligente” manuelle gearkasse (iMT), som udelukkende anvendes til EcoDynamics+ mild hybrid modeller.

 

EcoDynamics+ motorerne, der findes både som diesel (Ceed-modellerne) og benzin (Stonic), er udviklet til, at gøre forbrændingsmotorerne mere effektive under kørsel ved hjælp af elektrisk kraft, der leveres og rekupereres smidigt. Systemet supplerer motorens drejningsmoment med kraft fra et kompakt 48-Volt litium-ion batteri, og motorens "standsetid" forlænges takket være en ny mild hybrid startgenerator (MHSG).

 

Elektronisk kobling

"Clutch-by-wire"-systemet bidrager til MHEV-systemets bedre brændstofeffektivitet og lavere CO2-udledning (MHEV=Mild Hybrid Electric Vehicle), og samtidig kan der skiftes gear helt manuelt, præcis som med konventionelle manuelle gearkasser.

 

I stedet for mekanisk betjening af koblingen, foregår betjeningen af i iMT'en helt elektronisk, og det hele er integreret i EcoDynamics+-drivlinjen. iMT fungerer ved hjælp af en mild hybrid startgenerator, som standser motoren tidligere end KIAs Idle Stop & Go-start-stop-system ville gøre det, når man fx triller hen mod et lyskryds for at standse.

 

Det valgte gear er fortsat aktiveret, selv når motoren er standset. Ved hjælp af den ekstra kraft fra MHSG’en genstarter motoren i samme gear, så snart føreren træder ned på enten bremsepedalen eller speederen. Gearkassen genstarter motoren i frigear (med åben kobling), hvis føreren træder på koblingspedalen for at skifte gear, eller bilens hastighed er for lav i forhold til det aktuelle gear.

 

"Eco"-køreindstillingen, som er standard i Ceed, giver også mulighed for, at køre med standset motor, når man kører i påløb med hastigheder på op til 125 km/h. Motoren genstartes umærkeligt, når føreren træder på speederen eller koblingspedalen. Systemet forbedrer bilens samlede brændstoføkonomi og reducerer CO2 udledningen med ca. 3 procent under reelle kørselsforhold.

 

Står stærkt med ny Picanto

Og så er KIA klar med lancering af den nye, kraftigt opgraderede Picanto. Det lille A-segment har i de seneste år været faldende og udgør i år til dato kun 10 procent af det samlede bilsalg i Danmark. Det skyldes ikke mindst afgiftslovgivningen, der har gjort større biler mere økonomisk attraktive.

 

Parallelt med den udvikling har flere bilproducenter valgt, at trække sig ud af A-segmentet. Dels fordi der er stor konkurrence og beskeden indtjening, og dels fordi A-segment bilerne har et højt CO2 tal i forhold til bilens vægt.

 

Nye europæiske regler tvinger bilproducenterne til, at overholde specifikke gennemsnitlige værdier for CO2 udledning, hvilket genspejles direkte i fabrikkernes interesse i, at sælge nul CO2 udledende elektriske biler.

 

Men en A-segment bil bidrager ikke nødvendigvis positivt til bilmærkets samlede CO2 regnskab. Heldigvis for KIA er de ikke presset på CO2 målet, bl.a. på grund af fabrikkens store salg af hybridbiler og elektriske biler. Og derfor har KIA mulighed for også fortsat, at sælge mange af de små Picanto modeller.

 

Visuelt er Picanto frisket op og viften af benzin drivliner bliver opdateret til næste generation af KIAs "Smartstream" motorer. Det betyder, at selvom CO2 målene nås uden, er de små motorer, der grundliggende er meget miljørigtige i kraft af et lavt brændstofforbrug, blevet i gennemsnit 7 procent mere brændstoføkonomiske. Og så er endnu en højteknologisk sikkerhedsfunktion bliver tilføjet det opdaterede modelprogram, så det nu også inkluderer Lane Follow Assist samt et forbedret nødbremsesystem, der virker også ved høje hastigheder og kan identificere fodgængere.

 

Vi vender selvfølgelig snart tilbage med prøvekørsler af de nye modeller og deres forbedrede teknikker.

 

Ny Sorento kommer snart

Sidst, men ikke mindst, er den helt nye Sorento lige på trapperne. Detaljerne om den vender vi efter planen tilbage til om en måneds tid, men kan dog oplyse, at den også er bekræftet som Plug-in Hybrid. Nu sætter vi danskere så vores lid til, at politikerne i Folketinget vælger at fortsætte linjen med kraftig afgiftsrabat på elektrificerede biler. Sker det ikke stiger de miljøvenlige biler i princippet med 65 procent ved årsskiftet.

KIA prøvekørsler - find dem hér >>>

KIA Stonic vil kunne fås med den nye avancerede "intelligente" elektroniske kobling i kombination med en ny 6-trins manuel gearkasse (illustrationen nedenfor).



KIA's iMT.
Den nye KIA Picanto:







Link til importøren

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt