- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Toyota og Lexus ville ligesom flere andre bilgiganter have haft en kraftigt reduceret repræsentation ved det nu aflyste Genève Motor Show 2020. Billedet er fra 2019.
Genève Motor Show 2020 er aflyst
Af Søren Clauding – 27. februar 2020 - opdateret og tilrettet 28. februar 2020

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

27. februar kunne man hér på Motorsiden.dk læse følgende, og nu er Genève Motor Show aflyst:
Den såkaldte Corona virus spredes iflg. nyhedsmedierne hastigt i disse dage. Det synes uomtvisteligt, at her er en risiko, vi mennesker skal tage meget alvorligt og beskytte os imod. Dels for at undgå, selv at blive syge, dels for at undgå, at medvirke til spredningen af virussen.

Teksten nedenfor er i et vist omfang tilrettet den nye situation, hvor Genève Motor Show er aflyst.

I den internationale motorverden synes risikoen nemlig stor for uforvarende, at medvirke til virus-spredning. Bilvirksomhedernes medarbejdere er på utallige udlandsrejser og har stor kontaktflade. Det samme gælder motorpressen. Indtil aflysningen var den næste store internationale motor-begivenhed det toneangivende motorshow i Genève (Schweiz), som efter planen skulle have åbnet portene torsdag d. 5. marts.

Baseret på mediedækningen og eksperternes udtalelser synes det som om, at netop Genève Motor Show og de talrige rejser er høj-risiko sprednings fora. Her mødes tusindvis af internationale repræsentanter fra hele verden, dels i udstillingshallerne, dels i lufthavne, på hoteller men også i andre sammenhænge i hele regionen. Den internationale bilindustri tog tidligere på ugen konsekvensen heraf og påbegyndte udstedelse af risiko-begrænsende anvisninger og ordre. Ikke mindst bilfabrikkernes håndtering af udfordringen må antages at have medvirket til aflysningen, omend den officielle forklaring er, som den kan læses i højre spalte her på siden.

Planen hed reduceret tilstedeværelse
Et godt eksempel er Toyota og Lexus, der i princippet fortsat ville have været til stede med hver deres udstillingsstande, men med stærkt begrænset bemanding og uden repræsentanter fra Toyota og Lexus i Danmark og andre europæiske lande. Samme beslutning havde man truffet hos FCA (Fiat, Chrysler, Alfa Romeo). Også Interdan, som i Danmark står for Peugeot, Citroën, DS, Opel og Mitsubishi ville ikke sende deres presseansvarlige i Genève.

Det var i første omgang undertegnedes vurdering, at Genève Motor Show ville have fundet sted, alene af den grund, at de økonomiske konsekvenser af en aflysning kunne tænkes, at være uoverskuelige for arrangørerne. Hvis de deltagende virksomheder forinden aflysningen ville have valgt, at neddrosle deres tilstedeværelse, ville det have været beslutninger, der lå udenfor udstillingsarrangørernes ansvarsområde, men som givet vis havde reduceret et forventet reduceret tilskuertal yderligere.

Klogt nok, set fra arrangørsynsvinklen, blev det derfor den øverste schweiziske politiske myndighed, Forbundrådet, der har forbudt afholdelse af store begivenheder, der samler flere end 1000 personer indtil 15. marts (som tilfældigvis var den sidste planlagte udstillingsdato). Derved er der tale om force majeure, og da skal arrangørerne ikke betale erstatning til udstillerne, jf. arrangørernes pressemeddelelse, der i uddrag er gengivet i højre spalte her på siden.

Risiko og ansvar
Tilstedeværelsen af relevante og ledende medarbejdere på showet ville givet vis være blevet yderligere reduceret. Risikoen for gennem tilstedeværelse, at udsætte sig selv for et sygdomsforløb, men ikke mindst, at bringe virussen med hjem til de ofte store organisationer, medarbejderne til daglig er en del af, vurderedes af flere som for stor. Dertil kom naturligvis de enkelte personers ansvar ift. såvel privat som kollegial omgangskreds – for ikke at tale om generel tilstedeværelse i det offentlige rum.

Ved at aflyse motor showet, har arrangørerne også fralagt sig det ansvar, der ville have være forbundet med at afholde en udstilling, som kunne have været et nyt epicenter for spredningen af den aktuelle Corona virus. Uanset diskussionen og fordeling af ansvar var det i undertegnedes optik under alle omstændigheder en klog beslutning, simpelthen at aflyse showet. 

Nyhederne, som skulle være præsenteret på Genève Motor Show vil blive dækket her på Motorsiden.dk og i Motorradioen såvel som på Formel E.dk, i det omfang det vurderes at være relevant.
BMW X3 Plug-in (ovenfor) og Audi Q4 Concept havde verdenspremiere i Genève i fjor.


Genève Motorshow 2020 er aflyst. Her er uddrag af den officielle erklæring, udsendt efter at beslutningen om aflysning var truffet:

Den 90. udgave af Geneve International Motorshow, som skulle have været åbent for publikum fra 5.-15. marts 2020 er aflyst. Grundlaget herfor er et påbud fra Forbundsrådet (den øverste schweiziske politiske  myndighed), udstedt 28. februar, som forbyder begivenheder, der samler flere end 1000 personer i perioden frem til 15. marts. Beslutningen blev truffet tre dage inden udstillingen skulle have været åbnet for medierne.

Arrangørerne accepterer beslutningen og tilføjer: "Vi beklager situationen, men deltagernes helbred er vores og vores udstilleres top priorotet. Der er force majeure og et kolossalt tab for producenterne, som har investeret massivt i deres tilstedeværelse i Genève, vi er overbevist om at de forstår situationen," udtaler Maurice Turrettini, formand for
showets bestyrelse.

Ved det efterfølgende pressemøde blev det fastslået, at fordi der er tale om force majeure vil ingen deltagere modtage godtgørelse for deres tabte investering. Alene forudbetalte publikumsbilletter vil blev refundet.

Det blev også understreget, at der er tale om en regulær aflysning af motor show'et, ikke en udsættelse. Mht. 2021 kunne man informere om arbejdsdatoerne, men det blev kraftigt antydet, at der ikke nødvendigvis endnu engang vil finde en biludstilling sted i Genève, som vi kender den.

Dagens pressekonference blev LIVE streamet og kan ses ses på YouTube. Der er en længere intro fulgt af den egentlige pressekonference, som finder sted på engelsk og fransk uden undertekster:


I fjor viste Fiat den lille kompakte elbil på Genève Motor Show.


Mazda havde premiere på den banebrydende CX30 i Genève i fjor.


Peugeot havde verdenspremiere på e-208 i Genève i fjor. I år er Peugeot dog ikke repræsenteret på udstillingen, men det var besluttet længe inden verden satte fokus på Corona virussen.


Genève Motor Show har en toneangivende betydning. I fjor havde Honda e verdenspremiere på det schweiziske motor show. Nu er bilen på vej i serieproduktion.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt