Ford søvndragt
simulerer udmattet kørsel
Undersøgelser har vist, at op
til hver femte trafikulykke i Europa skyldes
udmattelse bag rattet. I den anledning understreger
Ford betydningen af en god nats søvn med en
specialudviklet søvndragt. Søvndragten simulerer den
hæmmende effekt, udmattelse kan have på kroppen og
køreevnen. Ifølge eksperter kan det, at holde sig
vågen i mere end 18 timer ad gangen, faktisk
forringe køreevnen i sådan en grad, at det svarer
til at køre spirituspåvirket.
Trafikulykker er tilmed den hyppigste dødsårsag
blandt unge mennesker, og derfor vil Ford
inkorporere søvndragten i ”Driving Skills For Life”
– Fords globale kørekursus for unge mellem 18 og 24
år. Søvndragten består af særlige briller, der
simulerer ekstrem udmattelse, herunder især den
såkaldte sekundsøvn – en ukontrollérbar
træthedsrespons, der medfører tunge øjenlåg, spjæt
med kroppen og et nikkende hoved, som gør, at
bilisten reelt er væk bag rattet i 10 sekunder eller
længere. Udmattelsesbrillerne er forbundet til en
smartphone-app, der er indstillet til at efterligne
en sovende hjerne, som lukker ned for synet – først
i et halvt sekund ad gangen, derefter i længere
perioder ad gangen. Resten af søvndragten består af
en hat, en vest og arm- og ankelvægte med en samlet
vægt på 18 kg. Tilsammen giver de et simuleret
indblik i, hvor hæmmende en effekt udmattelse kan
have på køreevnen. Hvis man er for træt til at køre,
anbefales det, at man holder ind til siden, indtager
en koffeinholdig drik og tager et power-nap på 20
minutter.
Februar 2019
Subaru viser
e-BOXER i Genève
Længe ventet, men nu kommer
den. Subaru gør op med deres velkendte boxermotor
koncept og præsenterer en el-bil. Men gør de nu også
det, altså gør op med boxermotor princippet? Det
afsløres i hvert fald på forårets store motorshow i
Genène, som finder sted i begyndelsen af marts.
Bilen kaldes Subaru e-BOXER, og den er det første
skridt i Subaru´s kommende elektrificering af deres
driveliner i Europa. En speciel hjemmeside, som
forklarer teknikken, vil blive lanceret klokken.
11.00, tirsdag d. 5. marts.
Januar
2019
Ny Range Rover Evoque til Danmark i april
Den helt nye Range Rover Evoque kommer til Danmark
og forventes, prismæssigt at lande på niveau med den
hidtidige kompakte luksus-SUV, dvs. omkring en halv
million kroner for den billigste version. Den nye
bil udmærker sig ved udvendigt at have fået strammet
designet op, men det er især oplevelsen i kabinen,
der er ganske anderledes end i den hidtidige model.
Storerbror, Range Rover Velar, har ført an, hvad
angår det designmæssige løft, men hos den danske
importør tror man, at mange danske kunder vil have
fordel af det mere kompakte design med tilhørende
lavere pris. Trods stor udvendig genkendelighed er
der tale om en helt ny bil - som vi vender tilbage
til, når den er topaktuel i Danmark.
Range Rover prøvekørsler - find dem hér >>>
Den hidtidige Range Róver Evoque ses til venstre.
Fronten har også fået en opstrammer på den nye
generation (th).
Toyota fører an i rekord stort
hybridsalg
Med over 12.000 solgte hybridbiler i
Danmark i 2018 har salget af hybridbiler (altså både
de konventionelle hybridbiler, hvor en elmotor er
med til at reducere en forbrændingsmotors
brændstofforbrug og de såkaldte plugin-hybrider,
hvor man kan oplade bilens batteri fra en
stikkontakt) aldrig før været højere. Ikke
overraskende er det Toyota, der fører an.
Læs mere på formele.dk >>>
Plug-in hybrider: Solidt forspring til KIA
På totalmarkedet for biler i Danmark er det stort
set status quo for koreanske KIA. Men KIA er klart
nr. 1, når det gælder plug-in hybridbiler
Læs mere på formele.dk >>>
Nytårskur for alle pengene
Der er
tradition for, at mange danske bilimportører holder Nytårskur de første
weekender i januar. 2019 er ingen undtagelse, og er man parat til,
hurtigt at sætte sit navn på en slutseddel, vil der mange steder være
store penge at spare, på regulære rabatter eller attraktive priser på
udstyrsmodeller. Eksempelvis reklamerer Audi med ekstraudstyr for
over 100.000 kroner uden merpris til en A3 Sportback i den såkaldte
Limited Edition udgave. Hos søstermærket SEAT, kan man få for
14.000 kroner udstyr med på en Leon og for over 7000 kroner udstyr på
den lille VW up! søstermodel SEAT Mii. Skoda satser på fri
service og reparation i tre år på visse Fabia og Octavia versioner, mens
VW frister med elektronisk udstyr for op til 40.000 kroner. Opel
har fået ny importør og leverer stribevis af tilbud på populære modeller
som Corsa og Astra ST med besparelser 30.000 kroner. Hos KIA
sælger man Stonic med 100-hestes GDi motor og ekstraudstyr for 35.000
kroner uden merpris, Suzuki giver 10.000 kroner i rabat på det
såkaldte Gold-modeller, hos Mazda kan man uanset model få
alufælger og vinterdæk med i købet uden at skulle betale ekstra.
Citroën kører ind i 2019 med store besparelser, en masse
ekstraudstyr og med gode privatleasing tilbud – og sælger bl.a. Danmarks
billigste fabriksnye bil – en Citroën C1 VTi Aspire for blot 85.000
kroner (inkl. levering). Hos Fiat kan man privatlease en ”500
Design” og nøjes med at betale 5000 kroner på bordet og 2000 kroner om
måneden i 3 år. Og a-pro-pos Fiat, der jo er en del af FCR gruppen, kan
man nu også købe søstermodellerne Alfa Romeo og Jeep også i Hillerød (ERA
Biler), hvor der weekenden over er Åbent Hus, hvor alle koncernens biler
kan ses. Mitsubishi giver 20.000 kroner i rabat på bl.a. Eclipse
Cross. Hos Nissan kan man ikke bare få ekstraudstyr for 10.000
kroner med i prisen, man kan også risikere, ikke at betale en krone for
den nye bil, for man deltager automatisk i konkurrencen d. 5.-6. januar.
Peugeot's succesmodel, 208, er nedsat 40.000 kroner i Allure
versionen med 82-hestes benzinmotor, og også de franske landsmænd fra
Renault har attraktive tilbud på fx Clio og Captur modellerne.
Honda tiltrækker bilkøberne med fx gratis læderkabine, vinterhjul og
udstyr Sidst men ikke mindst kan man hos Ford spare
100.000 kroner på en Ford S-Max Titanium med 190 hestes benzinmotor.
Ford S-Max.
Renault
Captur.
Peugeot
208.
November 2018
Toyota Camry vender tilbage
Når
Toyota til næste år, efter 14 års pause, introducerer en helt ny og
ottende generation af Toyota Camry, er det ikke en hvilken som helst
bilmodel, der gør comeback på det danske marked. Med et årligt salg på
over 700.000 på verdensplan markerer Camry sig som verdens mest populære
firmabils-model. Siden første generation af Camry så dagens lys i 1982,
er der solgt over 19 mio. eksemplarer af Toyotas luksuriøse model i
firmabilsklassen. Ikke overraskende lanceres Camry alene som hybridbil.
Det bliver til gengæld så med Toyotas allernyeste fjerde generation
hybridteknologi – i dette tilfælde en ny 2.5-liters benzinhybridmotor,
der yder op til 218 hestekræfter og sørger for, at Camry – trods en
længde på 4,88 cm i længden – flytter sig fra 0 til 100 km/t. på godt 8
sekunder. Ved hjælp af hybridteknologien er det officielle NEDC2
forbrugstal 23,8 km/l. Camry er i øvrigt bygget på den helt nye GA-K
platform, ligesom den kommende nye RAV4. Den nye Toyota Camry
introduceres i Danmark til sommer, hvor priser til privatbilister og
beskatningsgrundlag for firmabilskunder vil være klar.
Toyota Camry havde
Europa-premiere på Paris Motor Show i oktober. Dengang var det ikke
endny besluttet, at modellen også ville komme til Danmark.
Ford
præsenterer den aktive Focus
På samme
måde som Ford har skabt en Active version af Fiesta er man nu også parat
med en Ford Focus Active. Focus Active fås både som 5-dørs og stationcar
og kommer med rå styling, hævet frihøjde og et chassis, der er, som Ford
selv udtrykker det, skræddersyet til en aktiv livsstil, der samtidig
bevarer Focus’s fine køreegenskaber. Førerhøjden er også hævet for bedre
overblik og mere sikker bykørsel. Focus Active fås med Fords 1,0 og
1,5-liters EcoBoost-benzinmotorer med op til 182 hk samt Fords 1,5- og
2,0-liters EcoBlue-dieselmotor med op til 150 hk. Begge motorer fås med
6-trins manuelt gear eller 8-trins automatgear. De avancerede
førerassistanceteknologier, som tidligere i år blev introduceret i den
nye Focus, har også fundet vej ind i den nye Focus Active, herunder
adaptive fartpilot, intelligente forlygter og parkeringassistent. Fords
SUV-salg steg i øvrigt med mere end 19 procent i oktober sammenlignet
med samme periode sidste år.
|
|
|
|
27.
januar 2019
WRC:
Ogier og Citroën vinder Monte Carlo
Søndag
eftermiddag forvandlede den 6-dobbelte og regerende
verdensmester, franskmanden Sebastien Ogier, sin
debut - eller comeback - hos Citroën til sejr i
årets første VM-afdeling, det legendariske Rally
Monte Carlo. Ikke mindst den evige uforudsigelighed,
som altid har præget det berømte rally og er en
vigtig grund til dets status, betød, at afstanden
mellem de to førende, foruden Ogier også Hyundais
Thierry Neuville var beskedne 0,4 sekund, inden den
afsluttende Powerstage skulle køres. Da målstregen
blev passeret var afstanden øget til "imponerende"
2,2 sekunder, den snævreste Monte-sejr nogensinde.
Toyotas Ott Tänak var rallyets hurtigste kører, men
en punktering fredag eftermiddag satte ham et par
minutter bagud og han måtte nøjes med 3. pladsen i
mål. Den 9-dobbelte verdensmester, Sebastien Loeb
debuterede for Hyundai med en 4. plads, alt imens
Toyotas Jari-Matti Latvala og debuterende Kris Meek
blev nr. 5 og 6. Meeke vandt imidlertid Powerstagen
og scorede dermed ekstra 5 VM-points. Den samlede
stilling efter "Monte" ser sådan ud: Ogier: 29
points, Neuville: 21 pts., Tänak: 17 pts. Meeke: 13
pts., Loeb: 12 pts, Latvala 10 pts.
Læs optakten til årets rally-VM hér >>>
23.
januar 2019
Christian Lundgaard i Formel 3 hos Renault
Den 17årige danske racerkører, Christian Lundgaard,
nærmer sig stille og roligt toppen af international
motorsport. Også i 2019 er han tilknyttet Renault
Sport Academy og skal deltage i det nye FIA Formel 3
mesterskab, der afvikles i forbindelse med 8 Formel
1 Grand Prix’er i den kommende sæson. Christian
sluttede i 2018 som nr. 2 samlet i et hårdt felt i
Formel Renault Eurocup. Titlen som Rookie champion
blev sikret efter 4 sejre og siden satte man kursen
mod et topresultat i selve mesterskabet. Christian
er født i Hedensted og er søn af den tidligere
Europamester og VM-teams Cup mester i rally, Henrik
Lundgaard, og blev en del af Renault Sport Akademi i
2017. I sit debut år blev han dobbelt mester efter
sejre i to serier - NEZ Formel 4 og det spanske
Formel 4 mesterskab. De 8 løbsweekender i år
begyndende med Det spanske Grand Prix i maj og
slutter med Det russiske Grand Prix i oktober. I
Danmark har Christian støtte fra ikke mindst Renault
og senest vandt han ”Publikumsprisen” ved Dansk
Motorsport Award.
20.
januar 2019
Dansk
Motorsport Award 2019
Lørdag
aften fandt Dansk Motorsport Award, nu for ottende
gang, sted under festlige former på Docken i
København. Der blev uddelt velfortjente
anerkendelser til motorsportens talenter og
eliteudøvere. Der var særlig grund til at hæfte sig
ved to anerkendelser: Dels Årets Banesportskører,
som ikke overraskende blev Michael Christensen, der
ikke bare vandt LM GTE Pro klassen i 24-timers Le
Mans, men også som fabrikskører hos Porsche på
indeværende tidspunkt ligger i spidsen i kampen om
langdistance verdensmesterskabet i samme kategori.
Men måske var det, der gjorde allerstørst indtryk,
Formel 4 køreren Casper T. Hansens helt personlige
resultat i 2018: Casper mistede først på året sin
mor, som bukkede under for kræft. Trods tragedien
deltog Casper i det danske mesterskab i Renault
Formel 4 klassen - og vandt. Men samtidig havde han
overskud til at gennemføre en indsamling til fordel
for Kræftens Bekæmpelse. Casper nåede et beløb på i
alt kr. 41.554,20, og pengene blev overrakt Kræftens
Bekæmpelse under Dansk Motorsport Award. Fra
Motorsiden.dk den allerstørste anerkendelse af
Caspers indsats, hans præstation og hans omtanke for
at hjælpe andre til måske at undgå en af livets
allermest alvorlige og frygtede sygdomme.
Casper T.
Hansen overrakte den store check til Casper Jonatski
fra Kræftens Bekæmpelse, mens Informationschef Søren
Ignaz fra Renault Danmark med et formanende blik i
øjet pålagde Jonatski at forvalte pengene med samme
omhu som Casper T. Hansen har lagt i at indsamle
dem. Kræft er alvorlig, men det må ikke fratage de,
der ikke er ramt, at glæde sig over livet og trods
alvoren gå til opgaven med et smil på læben.
Michael
Christensen blev Årets Banesportskører - han var
oppe imod Kevin Magnussen, Jan Magnussen og
Christian Lundgaard.
17.
januar 2019
Toyota
vinder Dakar for første gang
Succes'en
ser ikke ud til at tage nogen ende. I fjor vandt
Toyota 24-timers Le Mans for første gang. Senere på
året vandt Toyota Gazoo Racing team
verdensmesterskabet i rally for bilmærker og nu har
den japanske bilproducent også taget sejren i
verdens hårdeste maraton rally, Dakar. Torsdag
eftermiddag kørte den tidligere og nu 3-dobbelte
Dakar-vinder, Nasser Al-Attiyah fra Qatar, over
målrampen som vinder. Han kørte rallyet i en
8-cylindret Toyota Hilux. På 2. pladsen kom MINI's
spanske kører, Nani Roma. Han brugte 46 minutter
mere over de 10 specialetaper i den peruvianske
ørken på at køre rallyet, og nr. 3 blev den
9-dobbelte rallyverdensmester, Sebastien Loeb i en
privatanmeldt Peuget 3008 DKR fra 2017. Han brugte 1
time og 8 minutter mere end Roma. Franskmanden
Stephane Peterhansel var forinden løbet som altid
stor favorit qua sine ialt 13 triumfer i dakar, men
han måtte trække sig ud af rallyet på næstsidste
dag, fordi hans co-driver, David Castera, fik en
rygskade i forbindelse med en hård landing, da
holder fløj henover højderyggen på en af de
kolossale sandklitter i deres MINI Buggy. Tidligere
i løbet udgik MINI's Carlos Sainz, der vandt i fjor,
pga. af en afgørende navigationsfejl, som betød at
de kørte af sporet, og Al-Attiyahs team-kollega,
Giniel de Villier udgik med motorfejl på sin Hilux
først i løbet. Af topkæmperne er Sebastien Loeb den
eneste, der endnu ikke har vundet det klassiske
rally, der blev kørt for 41. gang. I MC kategorien
fortsatte KTM sin dominans. De tog alle tre
podieplaceringer med de tidligere vindere Toby
Price, Mathias Walkner og Sam Sunderland i nævnte
rækkefølge.
Nasser
Al-Attiyah og Matthieu Baumel har vundet Toyotas
første Dakar totalsejr i denne 8-cylindrede
firehjulstrukne Hilux. I T2 kategorien for serienære
biler kom en Toyota Land Cruiser på førstepladsen
for sjette år i træk, alt imens en Hino Ranger vandt
i klassen for lastbiler med motorer under 10 liter.
Hino er en del af Toyota koncernen.
Sådan
endte Stephane Peterhansel og David Casteras Dakar.
Castera afventer i bilen at rednings helikopteren
skal bringe ham til sygehuset i Lima.
8.
januar 2019
Marrakesh E-Prix på både 6'ren og Eurosport
Formel E
mesterskabet vises som bekendt på Eurosport, men
udvalgte E-Prix'er vil fremover også kunne ses på
Discovery kanalen 6'eren. Første gang er lørdag d.
12. januar, hvor både 6'eren og Eurosport viser
Marrakesh E-Prix LIVE.
Læs mere og se programplanen hér >>>
Det er svært at få armene ned: Den regerende Formel
E mester, Jean-Eric Vergne, som kører for DS i år,
kan lørdag d. 12. januar ses i aktion LIVE på
Eurosport såvel som Discovery-kanalen 6'eren.
2.
september 2018
Formel
på Monza: Hamilton sejrer - MAG 16
Lewis
Hamilton vandt søndagens italienske Grand Prix på
Monza racerbanen nord for Milano. På Ferraris
hjemmebane var det et sørgeligt nederlag efter
Vettels sejr i Belgien for nylig, men en vis
kompensation opnåede man dog ved, at Kimi Raikkonen
blev nr. 2. Vettel blev nr. 4 efter Bottas. Hamilton
har nu 256 VM-points mod Vettels 226. Kevin
Magnussen havde et vanskeligt løb, blev sat tilbage
tidligt pga. uheld fulgt af et nødvendigt men
utidigt pitstop og måtte nøjes med sidstepladsen i
mål. 17. pladsen blev dog forvandlet til 16. pladsen
efter at teamkollegaen Grosjean blev
diskvalificeret. Haas teamet havde undladt at bringe
racerens bund i overensstemmelse med reglementet,
selvom man tidligere havde fået en påtale.
Begrundelse: Ferie... Forinden var Grosjean sluttet
på 6. pladsen. I den samlede stilling ligger
danskeren fortsat på 8. pladsen med 49 points -
Grosjean er nr. 14 med 27.
Hamilton
fører feltet an på Monza racerbanen.
27.
august 2018
Formel 1 i Belgien: Vettel vinder - MAG 8'er
Ferraris Sebastian Vettel vandt søndagens belgiske
Grand Prix på Spa-Francorchamps racerbanen i
Ardennerne. Løbet var præget af et voldsomt uheld
lige efter starten på Grand Prix’et. Uheldet fandt
sted bagest i feltet og ingen kom alvorligt til
skade. På 2. pladsen i Grand Prix’et fulgte Lewis
Hamilton, som dermed bevarer sin føring i kampen om
årets verdensmesterskab – 17 points fra Vettel.
Kevin Magnussen startede fra 9. pladsen og sluttede
på 8. pladsen på banen, som af mange anses for at
være den måske mest udfordrende racerbane i Formel 1
kalenderen. I den samlede stilling ligger danskeren
på 8. pladsen. Team-kollegaen Romain Grosjean
startede til sammenligning 5'er og sluttede som nr.
7.
Sebastien
Vettel tog sejren på Spa.
De to
Haas-racere sluttede på hhv. 7. og 8. pladsen.
Grosjean på billedet umiddelbart foran Magnussen.
Flere korte nyheder >>> |
|
|