- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


First World Testdrive:
Opel Corsa
Ny Corsa er tysk – næsten

Af Søren Clauding - 30. november 2019

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvis skeptiske tunger skulle finde på at påstå, at den helt nye Opel Corsa blot er en Peugeot 208 med tysk påklædning, burde de tage en prøvetur. For de ligheder, der trods alt er, gør ganske enkelt Corsa bedre end den med stor sandsynlighed ellers ville være blevet.

Det var den umiddelbare oplevelse i forbindelse med de første internationale prøvekørsler af den nye Opel Corsa på til tider ret uforudsigelige kromatiske landeveje. Det er veje, som stiller krav til alsidigheden hos en bils køreegenskaber, og bortset fra højfartstesten ved tophastighed, som af gode grunde og respekt for den kroatiske færdselslov ikke kunne afprøves, er det en ganske alsidig og meget tysk bil, Opel har fået ud det nye tilhørsforhold til PSA gruppens CMP-platform.

Hvis man ikke lige ved det
Indrømmet, CMP-platformen er det samme grundlag, hvorpå den nye Peugeot 208, den kommende nye Peugeot 2008 og for den sags skyld også DS 3 Crossback er bygget på. Men virkeligheden er, at hvis man ikke lige ved det, er det ikke til at se det, og det er også ret svært at føle.

Dér, hvor man føler det, er først og fremmest på drivlinerne. Og det er dér, at "næsten" tysk kommer ind som noget, der gør Corsa bedre. Inkarnerede Opel kørere vil sikkert hårdnakket hævde, at de kan mærke forskel. Rigtigt, men glem ikke, at de nye motorer er udsprunget af behovet for en markant mere miljørigtig adfærd. Det er nye termer som ”WLTP” og ”Euro 6d-TEMP”, der sætter rammerne for moderne forbrændingsmotorer, og på det felt har PSA længe været langt fremme i skoene.

Man kan stille spørgsmålet, hvad der egentlig ville være sket med Opel, hvis ikke PSA var kommet ind over. Redaktørens bedste gæt: Opel havde ikke eksisteret, på samme måde som svenske SAAB i sin tid mistede åndedrættet, da GM ikke længere ville være med.

Opels nationale styrker
Dér hører sammenligningen så også op, for Opel har mange flere styrker at eksisterer på, og én af dem er, at Opel er tysk. ”Tysk” betyder nemlig i denne sammenhæng ”tysk erfaring” og ”tysk bilkultur”. Uden at have prøvet det, er vi ret sikre på, at den nye Opel Corsa er rigtig stærk gennem de hurtige Autobahn-kurver i bjergområderne nord for Frankfurt, simpelthen fordi tyskerne ved, hvordan man bygger biler til autobahn-kørsel og plane velgennemtænkte landevejsstrækninger.

Hvad nationalitet angår, er den nye Opel Corsa fortsat tysk i sin sjæl, selvom den er bygget på grundlag af fransk platformstankegang og finansieret af Euro. Pengene kunne naturligvis komme fra Frankrig, men de kunne lige så godt stamme fra Tyskland. For på det seneste er Opel begyndt at tjene penge igen, hvilket dog nok langt henad vejen er franskmændenes fortjeneste (og for resten bygges Corsa i Zaragoza i Spanien, ligesom forgængerne).

Definerede parametre
Hele platformssnakken har da også mest at gøre med, at en lang række parametre er fast defineret på forhånd. Det handler altså ikke om, at man har udskåret en firkantet metalplade, sat en motor ovenpå og et hjul i hvert hjørne. Af samme årsag er den nye platform så fleksibel, at den kan tilpasses såvel de kommende nye elektriske drivliner, som vi for nylig havde anledning til at prøve i DS 3 Crossback E-Tense, som de mere konventionelle drivliner, der trods den stadig stigende elektrificering vil dække verdens mobilitetsbehov.

Meget apropos kommer Opel Grandland X jo også snart som en plug-in hybrid, og den var faktisk den første Opel, der blev skabt på basis af en PSA udviklet platform.

PSA-motorer
Motorerne er altså PSA-maskiner (på samme måde finder man jo også identiske VW-Group motorer i SEAT, Skoda, VW og Audi) og det er angiveligt en fordel for Opel. Men ellers er ligheden næsten ikke eksisterende. Jo, blæseren i ventilationsanlægget larmer, som sad den i en Peugeot, så det er nok den samme (og det er ikke et plus…), men designet, indvendigt som udvendigt er vidt forskelligt. Det samme er bilernes køreegenskaber, hvor Corsa er mere dynamisk og implicit noget strammere sat op.

Sammenlignet med forgængeren har den nye Corsa tabt sig, den er blevet mere krængningsstabil, og så tilbyder den masser af udstyr, inklusiv en afart af de matrix-forlygter som de større søskende, Astra og Insignia, har fået så meget kredit for. Og den fælles platform betyder, at prisen kan holdes i skak. Prisen? 140.000 kroner for den billigste version - resten må vente til lanceringen i begyndelsen af januar med.

Andre Opel prøvekørsler - find dem hér >>>

Læs også:
Køredynamik til fornuftspris >>>

Vi har prøvekørt den helt nye Opel Corsa på en snoet kroatisk kystvej. Spørgsmål (bl.a.): Hvordan er Opel sluppet afsted med, at bygge en Corsa på samme platform som Peugeot 208? Fuld HD.








Link til importøren

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt