3.
september 2017
F1 på
Monza: Hamilton tilbage i VM-føring
Lewis
Hamilton vandt søndagens italienske Formel 1 Grand
Prix på den berømte og berygtede Monza racerbane
nord for Milano. Den tidligere verdensmester
dominerede Grand Prix'et og genvandt med sejren
føringen i årets VM. Team-kollegaen i Mercedes
teamet, Valtteri Bottas fra Finland, blev nr. 2
foran Ferraris indtil da VM-førende tysker,
Sebastian Vettel. Kevin Magnussen kørte sig ind på
11. pladsen i sin Haas racer, alt imens
teamkollegaen, Romain Grosjean blev nr. 16.
Lewis
Hamilton dominerede det italienske Grand Prix fra de
allerførste meter.
Kevin
Magnussen kørte sin Haas racer i mål på 11. pladsen
på Monza.
Le
Mans racing i nyt setup
Med blot
en enkelt LMP1 fabriksdeltager tilbage i World
Endurance Championship og dermed også 24-timers Le
Mans, efter at Audi og Porsche har forladt og
forlader mesterskabet, formentlig som følge af
dieselskandalen, var der brug for hurtig tænkning
hos såvel FIA som Le Mans arrangørerne, Automobile
Club de l'Ouest. Og det virker ikke dumt, det de har
tænkt. Selvom mange detaljer ikke er på plads endnu,
ser det sådan ud: I stedet for at køre et
kalenderårs-VM med 24-timers Le Mans midt i sæsonen
som hidtil, vil man allerede fra det kommende år
påbegynde en to-års sæson, med start om efteråret og
finale i Le Mans. 2018-2019 bliver et overgangsår,
en såkaldt "Supersæson", som begynder 5. maj 2017
med 6-timers Spa-Francorchamps og slutter i Le Mans
d. 15.-16. juni 2018. Supersæsonen kommer til at
indeholde to gange Spa, to gange Le Mans og også
12-timers Sebring bliver en del af VM. Ialt køres 8
løb, præcis som i dette års et-års VM-sæson, dvs.
omkostningerne bliver ikke højere for de enkelte
teams. LMP1 klassen ændrer karakter, detaljerne
følger, men man vil gøre det mere attraktivt for
andre bilproducenter at deltage. Det
springende punkt er lige nu, om Toyota beslutter sig
for at holde liv i klassen og fortsætter både i 2018
og 2019 med udsigt til flere konkurrerende
deltagere. Undervejs har fabrikken jo en unik
mulighed for at vinde den eftertragtede Le Mans
sejr. Og fra Motorsiden.dk til eventuelle
skeptikere: Konkurrenter er ikke kun de, der bliver
besejret på racerbanen, men også de, der fravælger
at stille op, fordi omstændighederne ikke gør det
muligt. Med andre ord: En sejr er nu engang en sejr.
Toyota
vil inden november i år oplyse, om man vælger at
blive i WEC, evt. var at koncentrere sig om udvalgte
løb, deriblandt 24-timers Le Mans, eller helt
forlade sportsvognsracing.
20.
august 2017
Christian Lundgaard vinder F4 mesterskabet
Den blot
16-årige danske racerkører, Christian Lundgaard, har
vundet det internationale FIA Formel 4 mesterskab.
Mesterskabet kan populært kaldes for en kravlegård
for Formel 1 aspiranter, men en kravlegård, som der
er god mening i at besøge. Sejren i mesterskabet har
nemlig ikke blot kolossal betydning for en ung
racerkørers karrieremuligheder, men betyder også
kontant udbetaling af 300.000 Euro svarende til 2,2
millioner kroner. I weekenden fandt tre løb sted i
Moskva, Christian Lundgaard vandt de to og dermed
var mesterskabet sikret, endnu inden sæsonen er
forbi. Christian Lundgaard er i øvrigt søn af Henrik
Lundgaard, som toppede sin karriere i rallysporten
for små 20 år siden med en EM-titel og en uofficiel
VM-titel. For Christians vedkommende blev han
allerede inden sæsonstarten tilknyttet Renault Sport
Academy - Henrik Lundgaard sikrede sin succes i
samarbejde med Toyota.
Jacob
Madsen vinder løb i Rallye Deutschland
Danmarks
største rallytalent, Jacob Madsen, kørte i weekenden
sin Opel Adam til sejr i det første af de to løb i
den ADAC Opel Rallye Cup, som var en del af det
tyske VM-rally, Rallye Deutschland. Ved et uheld
tidligere på året var Jacob Madsen og hans co-driver,
Line Lykke Jensen, ude af mesterskabet for en tid.
Jacob havde brækket ryggen, men formåede efter et
par måneder at være tilbage bag rattet i rallybilen
igen, og holdet gjorde comeback med en sejr. Det
resultat gentog de så i det første af weekendens to
løb, men uheldigvis udgik de i det andet. Deres held
var, at ingen af de to hold, der ligger foran
danskerne på deres samlede tredjeplads i
mesterskabet opnåede bedre resultater i Rallye
Deutschland. Sammenlagt har danskerne 146 points
mens det førende hold har 191. Der resterer
imidlertid kun to afdelinger af mesterskabet og
selvom det stadig er mere end teoretisk muligt at
vinde det, er det en vanskelig opgave.
3.
august 2017
Kevin
Magnussen kører Ferrari ved CHGP
Den
danske Formel 1 kører, Kevin Magnussen, får i
weekenden 5.-6. august fri for sit arbejde hos Haas
Formel 1 teamet, så han kan være til stede ved
Copenhagen Historic Grand Prix. Hér skal han køre
for Formel 1 konkurrenterne, Ferrari. Ikke som
deltager i racerløbene, men bag rattet af en af de
biler, hvori publikum kan købe en tur banen rundt -
overskuddet går til støtte af behandlingen af syge
børn på Rigshospitalet. Bilen er en Ferrari 458 GT2,
stillet til rådighed af Formula Racing og Formula
Automobile, der varetager importen af Ferrari til
Danmark. Og der er tale om den selvsamme bil, som
Formula Racing deltog med i 24-timers Le Mans sidste
år. Grunden til, at arrangementet kan lade sig gøre
er ikke mindst, at Haas teamet i Formel 1 jo
anvender Ferrari motorer, så på præcis det område er
de to teams ikke så store konkurrenter.
Flere korte nyheder >>> |